Dagbog 2001
29/12 2001 Så er den stundende højtid/jul overstået. Otto sov det meste af juleaften men var dog lige vågen længe nok til at ødelægge to af sine julegaver. Nanna havde købt to mega-hårde tennisbolde og et stort knude tov - vi troede at tennisboldene var Otto sikrede, meeen vi blev meget hurtigt klogere.... det tog ham kun et ganske kort øjeblik at bide hul i dem begge. Tovet har han dog endnu, det kommer til at tage ham lidt mere tid at ødelægge det - til gengæld kan han ødelægge alt omkring sig med det, ved at gå og kaste det op i luften. Otto sov da vi skulle danse om juletræ og vi lukke derfor lige så stille døren ind til hans værelse, så vi kunne undgå en gentagelse af sidste års succes, hvor kugler og lys fløj om ørene på os - han blev så opstemt af al det syngen og dansen så han lige ville bidrage til festen ved at logre med halen.....det er ikke så smart lige ved et pyntet juletræ.

Sneen vælter ned her i det nordjyske - ja, jeg vil gå så langt som til at kalde det snekaos og det er til kæmpe fryd for både børn og hunde. Desværre har Jes endnu ikke fået en rigtig sporsele hjem til Otto, så vi kunne ha' prøvet om han kunne/ville trække Nanna på slæden. 
21/12 2001 I dag er juletræet kommet ind i stuen og vi har gået og holdt lidt øje med Otto for han har været henne flere gange med jeg-skal-lige-markere-mit-territorie-attituden - meget kan han få lov til men tisse på juletræet, der sætter vi altså grænsen. Nanna blev noget fortørnet over at vi slet ikke havde tænkt på julegave til Otto så vi må lige en tur ud i Calles Dyrerige i morgen eller søndag, så der kan blive julefred i det lille hjem. 

Jeg vil hermed gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle
en KNALDhamrende glædelig jul og et KNALDhamrende godt nytår.

Pas nu godt på jer selv og jeres hunde her i julen og specielt i nytåret.
15/12 2001 Hold da op, hvor er Ottos hjemmeside da blevet forsømt de sidste måneder - man skulle nærmest tro, at vi havde skilt os af med ham, men det har vi skam ikke - hans mor har bare haft så forrygende travlt med alle andres hjemmesider så hendes egen har måttet ligge stille. Det er slut nu og så er der ikke flere undskyldninger tilbage.

24. november var Otto til sin første konkurrence i B-klassen - det gik ikke så godt. Otto gad bare ikke den dag og mere er der sådan ikke at sige om den sag. PUNKTUM

I november gik turen også til Skallerup Klit sammen med hele den pukkelryggede familie på guldbryllupstur (mine forældres) - inklusive den sure kusine, westien Mille. Det skal nu alligevel siges til Milles forsvar at i de tre dage vi var sammen var hun utroligt gemytlig - vi gik en tur på stranden og der blev hun oven i købet helt kåd - så kåd så Otto troede at det var optakt til leg og blev så balstyrisk at jeg måtte gå hjem med ham ellers havde han rykket armen af mig. Noget andet der kunne gøre Otto helt eksalteret var at opleve Nanna i boblebad - det forstod han ikke meget af, han gøede, hoppede rundt og synes det var evigt skægt at drikke vand af boblerne. Det fik han nu ikke lov til for det var jo tilsat en smule klor og det tror jeg ikke er godt for maven i store mængder. Da vi kom hjem efter tre dages oplevelser var vi alle trætte, men værst var det nok gået ud over Otto, for ham så vi ikke i tre dage bortset fra til måltiderne og når han skulle ud og lette sig.
24/10 2001 Otto var til 10.000 km eftersyn og vaccination i går og det eneste, der var at bemærke, var en smule irritation i det ene øre, men det blev hurtigt klaret med en rensning og lidt øredråber. Jes havde han på vægten og den svingede faretruende mellem 59 og 60 kg. så Otto må vel siges at være blevet voksen nu og ha' nået den fulde volumen. Vi har ikke haft Otto hos dyrlægen siden sidste års vaccination og i disse tider, hvor vores hundes sundhed diskuteres hedt er det da en ekstra glæde at have en stærk og sund hund.
20/10 2001 En af gadens katte havde nær fået skægget i postkassen her forleden morgen. Jeg havde hentet morgenbrød og Otto var som sædvanlig med, da vi starter morgenen med at gå en tur. Da vi kom hjem, hentede jeg et håndklæde i vores bryggers for at tørre hans poter inden han skulle ind og efterlader bryggers døren åben - hvad jeg så ikke ser, er en af gadens katte der går ind i vores brygger. Jeg går glad og frejdig ind i huset med Otto og hvad der så nøjagtig sker, ved jeg ikke, men både Otto og jeg bliver i hvert fald så forskrækkede at vi tumler udenfor igen og kan nu se en rasende og fnysende kat stå i døråbningen. Jeg får kaldt på Jes og får ham til at jage katten væk, mens jeg med møje og besvær får holdt Otto - han ville slemt gerne ha' onduleret den. 
28/9 2001

I går oprandt den store dag - Otto skulle møde selveste Poul dus-med-dyrene Thomsen. Vi var jo ikke kommet i den landsdækkende konkurrence (se tidligere indlæg i dagbogen) men som et plaster på såret, inviterede Jyske Bank til »Vejgaards kækkeste hund« konkurrence med Poul Thomsen som dommer. Kl. 16.00 var der indskrivning og kl. 17 blev de 10 finalister udpeget - »surt show«, for vi var ikke i blandt. Nå, vi blev alligevel enige om, at blive og overvære finalen, som skulle foregå kl. 18.00 og stor var vores overraskelse da Otto og Jes blev kaldt på scenen som de første og fik den ærefulde titel Vejgaards tredje kækkeste hund. Det skal lige siges, at vi havde snydt lidt, for jeg havde fremstillet en t-shirt til Jes med ordene »POUL ER GUD« og det lod til at Poul Thomsen følte sig meget beæret eller - som I kan se på billedet - synes han i hvert fald, det var sjovt, for vi gik derfra med pokal, roset, gavekort, 15 kg. hundemad, vandskål, oma. - jeg tror, der var præmier for over 500 kr. og det er da godt skuldret af en hund, som man kan sige meget om men aldrig ordet KÆK.

Alle der kan se TV2 Nord, kan åbne for deres TV onsdag den 3. oktober 2001 og se programmet »Dyrejournalen«, hvor der kommer en reportage fra arrangementet. Bor du uden for TV2 Nords sendeområde kan du senere onsdag aften se udsendelsen her: www.tv2regionerne.dk/ 
22/9 2001 Otto møder Poul... læs mere på fredag
14/9 2001 For lige at vende tilbage til spørgsmålet om en bordeaux kan fungere som musefanger, så fik jeg i går en mail fra Lene Vernersen som kunne svare bekræftende - hendes Angelina fanger mus og ikke nok med det, hun ÆDER dem... velbekom' siger jeg bare :-)
12/9 2001 Vi har fået husdyr - af den uønskede slags - MUS. Vi bor jo temmelig tæt på både mark og skov så det er nok uundgåeligt at få en enkelt eller to indenfor. De bor under vores køkkenskabe og har haft fri adgang til det ene skab, fordi vi har hul i bunden til slanger og ledninger fra opvaskemaskinen. Nå, vi måtte ud og investere i en fælde og da vi jo har Nanna på 7 år blev det ikke en smæk-fælde - hun havde aldrig tilgivet os det, hvis hun vidste at vi havde slået en mus ihjel. Som I kan se på billedet virker fælden vi har købt - 1. dag fange vi én og dagen efter denne her, som blev puttet i et glas til nærmere studier. 
Otto var specielt interesseret da den blev lukket ud på marken - han pilede af sted efter den og kunne følge dens spor et langt stykke. Flere kolleger har spurgt mig, da de hørte vi havde mus, om ikke Otto kunne ta' dem - jeg har aldrig hørt om en bordeaux, der fungerede som musefanger, har I?
3/9 2001 Vi var på specialklub udstilling i går i Silkeborg i silende regnvejr. Vi havde fået at vide, at det var i Vestergadehallen og når man siger hal til mig, så forbinder jeg det altså med noget indendørs halløj og det klæder vi os så efter - meeen havde jeg bare brugt øverste etage en lille smule kunne jeg jo nok ha' regnet ud at det foregik udendørs, der var immervæk mange hunde tilmeldt og der skulle jo noget af en hal til at rumme dem. Nå det gik alligevel, for der var så mange store træer, at vi kunne stå i nogen lunde tørvejr. Vi fik hilst på adskillige bordeauxer i alle størrelser, Nanna var på det nærmeste handler for den lille Cirkeline og det var i det hele taget en hyggelig dag og bestemt ikke sidste gang vi tropper op til sådan noget. Og næste gang i tøj der passer til vejrudsigten - uanset om nogen siger "hal".
29/8 2001 NÅ - Det blev ikke Otto der vandt Jyske Banks kækhedskonkurrence - det havde vi nu heller ikke regnet med og desuden er vi optaget på søndag, hvor vinderne får overrakt deres præmier i Tivoli i København. 10.000 ville nu ellers ha' skæppet godt i kassen, men OK kæk er nok heller ikke lige det rigtige ord at bruge om Otto.

Otto bliver lige "stylet" lidt inden optagelserne
17/8 2001

KÆKHEDSKONKURRENCE
Hundemodeller med personlighed søges:
Danmarks kækkeste/frækkeste/sødeste/mest charmerende hund søges til attraktivt modeljob. Vi ser mere på personlighed end på papirer, så gadekryds er også velkomne. Følg aspiranten til prøvefotografering. Vi byder på en lille forfriskning til jer begge.

Sådan lød opfordringen fra Jyske Bank og da vi selv synes vi har verdens kækkeste/frækkeste/sødeste/mest charmerende hund, skulle det selvfølgelig prøves - 10.000 er da ikke sådan at kimse af. Der var hundekiks, vand og hømhøm poser i massevis, fotografen var sød og havde hundetække, vi fik et gavekort til hundemad, indbydelse til en lille lokal konkurrence (billederne der blev taget, var til den landsdækkende konkurrence) og Otto opførte sig eksemplarisk så det var alt i alt en hyggelig oplevelse.
14/8 2001 Jes opdagede i aftes til træningen at Otto faktisk var skide go', også i det meget svære B-øvelser - hmmm jeg spurgte ham også, hvorfor i alverden de ikke stiller op til konkurrencer, men det fik jeg ikke rigtigt noget svar på - »Næste år«, siger han. 

Ottos far er blevet International Champion her i weekenden i Vissenbjerg og det er bare rigtig flot - men han er også en rigtig flot fyr så tillykke med det dernede i Barrit.
9/7 2001  I dag bliver Otto 3 år. Nanna og Jes startede morgenen med at synge fødselsdagssang (der var ingen forlydender om Ottos reaktion) og overrække Otto en gave - et hundetøjdyr som Nanna møjsommeligt havde pakket ind i går aftes. Otto måtte ha' lidt hjælp til udpakningen og udviste vist desværre ikke den store begejstring for gaven (tøjdyr er langt mere spændende, når de er stjålet på Nannas værelse).

Otto stønner som et helt lokomotiv efter bare en lille gåtur i denne her varme og vil allerhelst bare ligge ude i skyggen under kastanjetræet eller på de kølige fliser i badeværelset - det må være skøøønt at være hund.
30/6 2001

Så er vi kommet hjem fra vores lille ferie på Fanø. Otto har virkeligt nydt den kolossalt dejlige strand, som vi pga. meget blæst og sandfygning havde næsten for os selv. Vi var faktisk så meget på stranden, at Otto til sidst vovede sig ud i bølgerne og faktisk blev helt glad for det - han var i hvert fald næsten helt der ude, hvor han måtte slippe med poterne og det uden at gå i panik. Jes og Nanna fik sig også årets første Vesterhavsbad - jeg tror, det var en noget blandet fornøjelse selv om de påstod det var dejligt.

På ferien her benyttede vi os meget af at tage Otto med ind til byen - noget den landhund ikke er vant til - ikke at der er storbyer på Fanø men i Sønderho og Nordby færdes der alligevel mange turister og sidst på ugen gik det rigtigt godt med at færdes mellem mange mennesker uden at fjumre forvirret rundt. Det havde jo også den store fordel at Jes blev udenfor forretningerne sammen med Otto - der findes ikke noget værre end at ha' en mand til at ånde sig i nakken, når man gerne vil shoppe.

Fredag eftermiddag var vi på besøg hos Helle og Brian (Kennel Fantastic Bordeaux) og deres fire bordeauxer. Helle har jo i forbindelse med oprettelse af deres hjemmeside benyttet sig en del af "VodskovWebSupport" ;-) og da vi jo så var i nabolaget, var det rigtigt hyggeligt at få sat ansigter på stemmerne.

Jeg tror faktisk, der går et par dage før vi ser Otto igen - han har fået sig en på opleveren i denne uge og det trætter et hundehoved.
11/6 2001 Lørdag havde vi en rigtig hyggelig dag i selskab med Rikke & Henrik, alle deres hunde og jo selvfølgelig i særdeleshed deres 5 yndige 6 uger gamle hvalpe. De havde én tæve tilbage, den fine lille Cirkeline og havde jeg haft 10.000 i lommen havde hun været ny beboer i Vodskov (tyran eller ej) - jeg garanterer. Jeg er simpelthen nødt til at skal ha' mig sådan en bordeauxtæve, jeg ved ikke, hvordan jeg har kunnet leve uden ;-) og gerne én jeg kunne udstille med. Otto er »far´s hund« og det er altså lidt træls og til at blive temmelig jaloux over, så næste gang Rikke & Henrik har hvalpe står jeg først i køen, vær sikker på det...
8/6 2001 I pinsen var vi til fødselsdag i Århus - Otto plejer jo at være hjertelig velkommen, men denne gang lod vi ham blive hjemme. Min niece havde inviteret 14 mennesker til spisning i hendes 29 m2 store ungdomsbolig og vi mente ikke lige, det var det rette forum for Otto også. Ottos kusine Mille måtte også pænt blive hjemme men til gengæld kom min yngste niece på visit med sin Staffordshire Terrier, Benji. Han er 10 måneder nu og er jo blevet en stor dreng siden vi så ham sidst, da var han kun 11 uger. Benji er meget meget glad, en lille smule dum og så er han en "eksterminator" - foreløbig har han ædt min nieces briller, fjernbetjeningen til fjernsynet, konsollen til Playstationen, gnasket lidt i deres madras, ødelagt diverse antennestik og ledninger og en del andre småting.

I morgen går turen til Barrit og Kennel Charming Red. Vi skal ned og se deres 6 uger gamle hvalpe og vi glæder os meget.
7/5 2001 I går søndag var vi en dejlig tur ved stranden og Otto var faktisk mere modig end han nogensinde før har været - han var i vandet helt op til albuerne og havde vi været der længere tid, tror jeg faktisk det var endt med at han havde dyppet sig helt. Inden vi drog hjem skulle vi lige spise en is på torvet i Blokhus og der mødte vi en Golden Retriever han, uden snor, uden ejer og på stive ben. Der sad mange folk omkring og nød det dejlige vejr og jeg kunne ligesom fornemme at alle holdt vejret da denne Retriever nærmede sig Otto - de blev da heller ikke snydt for de eksploderede begge to. Otto var i bånd og jeg fik skræmt den anden væk men det kunne meget vel være endt grimt. Efter optrinet var der stadig ikke nogen ejer at se eller også sad han og gemte sig. Jes var alvorligt gal og vedkommende havde fået en overhaling så havde det været min hund, havde jeg også dukket hovedet.
29/4 2001 Så er Ottos (og vores) trængsler forbi. Nanna har holdt børnefødselsdag med 12 piger i dag og sikke da et imponerende støj inferno - jeg er sikker på at larmen langt oversteg den tilladte grænse. Men de hyggede sig og det er det vigtigste. Otto var lukket inde hele eftermiddagen for en af pigerne er skrækslagen for hunde og ydermere så ville han også bare blive skrub forvirret over larmen og balladen. Han var låst inde på sit værelse og jeg tror såmænd ikke, der var en eneste af gæsterne, der observerede at vi havde hund - Otto sagde i hvert fald ikke en lyd hele dagen.
10/4 2001 Jes og Otto har overstået deres kolonitur og lært en forfærdelig masse, selvom det kostede Otto et dårligt forben. Det store skrummel er jo ikke ligefrem let og elegant i spring og han må ha' stødt benet på en eller anden måde i nedspringet, for han humper på det ene forben. Sidste lørdag var der ingen træning pga. lokalkonkurrence og nu er der forårspause frem til 19. april, hvorefter aften træningen så går i gang, så han har haft helt ro til at komme sig igen. Den eneste konkurrence Jes har tænkt sig at stille op i i år er lokalkonkurrencen i november - før mener han ikke de er klar til noget som helst.

Da jeg kom hjem i eftermiddags fra arbejde, kunne jeg ikke finde Otto, han gav ingen lyd fra sig og Jes, som var hjemme, vidste heller ikke, hvor han var - vagthunden Otto (læs: fjolset) havde fået sig selv lukket inde i soveværelset og det sker efterhånden ret tit - vel og mærket når der er nogen hjemme ellers er døren lukket. Han kan komme ind bagved døren, hvor vores senge står temmelig tæt på og når han er kommet derind, kan han ikke komme ud igen - hvis han forsøger, sker der bare det, at han skubber til døren så den lukker.

Vores sommerferie er bestilt og igen i år går vores tur syd på - ikke til Cypern eller Mallorca - men til FANØ. Sidste år havde vi jo en elendig oplevelse med Ottos pensionsophold og det nænnede vi ikke at han skulle opleve igen i år, så kravet var ferie i Danmark. Vi havde snakket om Samsø, men det er hundedyrt og så blev det altså Fanø i stedet.
19/3 2001 Otto har været ude med riven igen - ja, dvs. der skete faktisk ingen ting denne gang, for Jes har efterhånden så meget styr på ham, at han kan dække ham af på afstand og det reddede i eftermiddag en ung han cocker fra at få en på trynen. Ejeren af cockeren bar sig idiotisk ad og havde ikke styr på sin hund overhovedet og han skyndte sig da også at fordufte med bøjet hoved da slåskampen blev afblæst. Otto nåede at få en lille rift under det ene øje men ellers skete det ingenting.

Jes var stolt og glad, for han fik afprøvet nøjagtig hvor meget Otto lystre og det er ikke så ring' at kunne stoppe en bordeaux bare med stemmen (Jes råber forfærdeligt højt en gang imellem og jeg ville sgu også standse op hvis jeg var en hund).

I lørdags til træningen var Otto også lige oppe og markere sig overfor en collie (han kan ikke fordrage collier), men 10 minutter senere var der gruppe afdækning, hvor hundene ligger få skridt fra hinanden uden snor og  her var der intet at bemærke. Jeg tror hundene sender nogle, for os mennesker, usynlige signaler og det er det der gør, at de pludselig farer i hovedet på hinanden. Udover et blik er der ingen anden provokation at se - Hmmmm eller også ser sådan en collie så umådelig dum ud at den bare skal kanøfles ;-) - hvem ved!
10/3 2001 I lørdags var vi i Århus til fødselsdag og Otto stødte endnu engang næsen mod sin kusines - Mille var nu både venlig og kåd og hun snerrede ikke slet så meget af Otto som hun plejer - oven i købet var hun helt fjantet da de var sammen ud i haven og lege i sneen. 

I dag har Otto og Jes været til træning og de skulle have SPOR. Den nye træner, Jes har fået, mener der skal lægges en dæmper på Ottos fremdrift i søget og det skulle de så træne i dag. Træneren skulle holde Otto tilbage og Jes skulle løbe foran og pege på hver enkelt godbid i græsset, i håb om at det kunne få Otto til at sætte tempoet ned. Jes spurgte flere gange om han var klar over, hvor stærk Otto er men det mente Hans (som han hedder ) ikke var noget problem og så var de klar til start - Hans kommanderede SØG og lå herefter nærmest vandret i luften efter Otto og kæmpede en brav kamp for at holde ham tilbage. »Hold da op, hvor er han stærk«, var kommentaren da de var færdige mens han pustede og stønnede.

Sidste weekend i marts skal Jes og Otto på »koloni« i Sæby. Det er en trænings weekend arrangeret i samarbejde mellem Lindholm og Aalborg. Det foregår på "Klitten" feriekoloni, hvor vores datter var sidst med børnehaven og derfor siger vi at de skal på koloni.
13/1 2001 1. træningsdag som B-hund og der blev trænet optimalt fra 1. minut. Nye hunde, ny træner, nyt areal, ingen rem - og det hele flaskede sig bare. Jes havde været tændt hele tiden, for Otto uden snor mellem 10 fremmede hunde... det kræver en opmærksom hundefører, men det var gået rigtig godt og der var ikke på noget tidspunkt lagt op til ballade. To runderingsøvelser til UG (dvs. han gøede faktisk "vedvarende" af figuranten, hvilket aldrig er sket før). Spring med indlagt apportøvelse... piece of cake. Gruppe afdækning... ingen problemer. Otto var virkelig oppe på dupperne og 100% motiveret og så er det en glad hundefører der kommer hjem - lad os få nogle flere af den slags dage :-)

I går aftes osede der af hundesnak på Store Tingbakke - vi havde nemlig besøg af Rikke & Henrik fra Charming Red. Otto kunne bestemt godt kende dem fra deres sidste besøg her i huset for han gik helt amok af glæde.
6/1 2001 Klokken er 16.30 og Otto og Jes er lige kommet hjem fra lørdagens seminar i Tranum - knokle trætte begge to. De tog af sted kl. 7.00 i morges og startede dagen med surprise-fødselsdag hos Jes C-klasse træner Kenneth og derefter fortsatte de mod Tranum, hvor de har været hele dagen. Jes startede med at gi' trænerne et lille indblik i racens lidt specielle natur, så de vidste hvad de gik ind til og sådan at de kunne tilrettelægge dagens træning efter det og der kom mange gode ideer på bordet. Det eneste der dog virkede bare lidt, var fra en dame, som foreslog skåle vendt på hovedet med godbidder på i stedet for figuranter. Otto er fuldstændig ligeglad med fremmede mennesker men mad... det tænder han på og Jes fik ros for sit arbejde og sit ivrige kropssprog. Otto åd godbidderne og gav sig derefter til at lege med skålene - det var ikke helt meningen men hvor pokker skulle han vide det fra. Efter den træning og frokosten var overstået gik de over til halsgivning og her prellede alle forsøg af på Otto - han kunne true og fnyse lidt, men gø det vil han altså ikke uanset hvor farlig figuranten forsøgte at se ud. Jes fik telefonnummeret til en træner i DcH Dronninglund som gerne ville hjælpe ham med noget mere halsgivningstræning men Jes synes vist egentligt at det er lige meget, selvom det i B-klassen koster 12 point i runderingsøvelsen. Otto gør når noget truer hans hjem og det synes Jes er vigtigere og det vil jeg da gi' ham ret i.

Otto ligger her ved siden af mig og snorker og ham ser vi vist ikke før engang i morgen efter så lang og intensiv en dag.
2/1 2001 Ja, så starter vi på et nyt kapitel i Ottos dagbog, men du kan altid nederst på siden gå tilbage til de forrige dagbøger.

Otto tog nytårsaften med knusende ro. Når der var brag der kom for tæt på huset bemærkede han det kun ved at løfte øjenbrynene og da han så konstaterede at vi ikke reagerede, synes han heller ikke der var nogen grund til at han gjorde. Lige efter midnat da skyderiet var på sit højeste skulle vi lige ud og kigge, men fik travlt med at redde en lille kat indendørs i stedet. Den gik fortvivlet rundt udenfor og rystede som et espeløv - vi fik den ind i vores bryggers og så faldt den lidt til ro og fik lov at blive indendørs til der faldt ro over Vodskov igen.

I den kommende weekend skal Jes og Otto være forsøgsdyr til et trænerseminar i Tranum. Formanden for DcH Lindholm kontaktede Jes - de skulle bruge to hunde, som var erfarne i eftersøgningsarbejde og to som var helt uerfarne men nyoprykkede i B-klassen og valget faldt på Otto - hvorfor ved jeg ikke, men han må da i hvert fald være en kæmpe udfordring for enhver træner. Det bliver helt sikkert en spændende weekend og virkelig intensiv træning. Fyren der skal træne dem, er Danmarks mest erfarne på eftersøgningssiden så det bliver garanteret kanon. Hvis Jes ellers er i form til det, når han kommer hjem, skal jeg nok give et fyldigt referat af weekendens hændelser her på siden.

13. januar starter den almindelige træning igen og denne gang i B-klassen, hvis nogen ellers skulle være i tvivl. Jes og Otto var nu også af sted nytårsdag og den ide var der mange der havde fået - det er åbenbart en meget brugt metode til at trætte hundene for det udviklede sig næsten til en hel træningsseance. Jes fik "hundebukser" af mine forældre i julegave - dvs. forede bukser med masser af lommer til godbidder - sådan et par har enhver DcH'er med respekt for sig selv og de skal selvfølgelig helst være helt fedtede rundt om lommerne. Jes er blevet opfordret til at stille op til bestyrelsen og det tror jeg nok han prøver. I sidste nummer af lokalbladet "Poten" blev jeg takket for mit arbejde med klubbens hjemmeside, men de havde skrevet Mette Sørensen - så betingelsen for at han stiller op, det er, at de aldrig kalder mig Sørensen igen. Godt nok er vi gift, meeen der er grænser.....;-)

2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 | 1999/98 |