Dagbog 2000

Alle læsere af Ottos dagbog ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår 
- og husk så lige, din hund tåler ikke chokolade - se forsiden

På lørdag er årets sidste træningsdag og det eneste arrangement der er tilbage i år, er juleafslutningen den 10. december. Her skal vi alle mødes i DcH's klubhus, hvorefter vi går en tur med medbragte hunde og børn for at finde julemanden. Jeg vil ikke håbe for julemanden, at der bliver kommanderet "runder" - så vil jeg i hvert fald nødigt være i hans bukser. 

At det også har været en hård dag for Otto er jeg ikke i tvivl om for han har også sovet hele dagen i dag og der måtte overtalelse til før han gik ud og spiste sin morgenmad. Det tærer hårdt på kræfterne at være i konkurrence en hel dag. I går fik Jes følgeskab af 3 andre C hunde op i B-klassen og det var han meget glad for, han ville være ked af at skulle starte på et nyt hold helt alene.

2. december er sidste træning for i år og så starter de igen i januar engang. Det bliver spændende at se om de kan gøre sig overhovedet i B-klassen.

Der er ikke sket det store i Ottos tilværelse på det sidste - ikke noget der er værd at skrive om i hvert fald. Han ligger lige her ved siden af mig og snorker, mæt og veltilfreds og hvad mere kan man forlange som hund.

På fredag flytter hele familien i sommerhus - vi skal have afslebet og lakeret vores gulve og er nødt til at flytte ud af huset i nogle dage. Vi skal rigtigt nyde efterårsferien ved Vesterhavet, som vi regner med at kunne ha' næsten for os selv på denne årstid. Søndag d. 15. går turen til Århus, hvor vi skal fejre min nieces 19 års fødselsdag og Otto endnu engang skal være i hus med sin sure kusine Mille.

Otto har fået indkaldelse til sin årlige vaccination. Han har ikke været ved dyrlægen, siden han blev kastreret i juni, så vi er lidt spændte på, om dyrlægen kan se, om han har forandret sig - jeg tænker selvfølgelig vægtmæssigt - vi er meget bevidste om, at han ikke får for meget at spise, men det skulle jo heller ikke gene gå i den anden grøft, så han bliver for tynd.

Jeg kan huske Rikke og Henriks stue, som en myretue af hunde. Der var bare hvalpe overalt og det til trods for, at der på det tidspunkt »kun« var 7 tilbage. De var i sofaen, i papkasser, under borde, ja, alle steder - Nanna synes, det var lidt overvældende, men det var nu vist mest de tre voksne hunde, der skræmte hende. Vi var der i flere timer den eftermiddag, før vi fik lov at hjembringe et stk. Charming Red hvalp. Vi havde vist også lidt besvær med at bestemme os, de var bare utroligt dejlige alle sammen og det er bare skide svært at vælge. Vi kom egentlig efter en tæve, men efter anbefaling fra Rikke og Henrik, tog vi hjem med en stor dejlig han. Otto rystede som et espeløv den første ½ time hjem i bilen, men faldt hurtigt til ro og har der efter befundet sig ganske godt i vores familie. Han vejede på det tidspunkt knap 15 kg og man må sige, at der er kommet nogle kg til i løbet af de to år.

Dengang hed han for resten Archibal, men Nanna spurgte hele tiden, »Mor, hvad er det nu vores hund hedder« så det med Archibal gik bare ikke - selv om jeg synes, det var et rigtigt godt navn. I løbet af et par dage, blev vi enige om at omdøbe ham til Otto - det har givet mange smil for »det kan man da ikke kalde en hund« men det har han nu heddet i 2 år og det går sådan set meget godt.

Sammen med Otto fik vi også et helt ny bekendtskabskreds. Jes træner flere gange om ugen i DcH Lindholm og der er ikke den DcH'er, der ikke kender Jes og Otto. Og jeg tror vi, gennem Ottos hjemmeside og Dansk Dogger Klub, på en eller anden måde er kommet i berøring med samtlige bordeauxejere i Danmark (eller måske knap nok, men det er i hvert fald mange). 

Jeg har lige siddet og læst Ottos dagbog helt fra begyndelsen og kan jo se at, vi har haft nogle rigtig gode oplevelser med ham men også nogle mindre heldige ;-). En ting er dog helt sikkert: Otto er et højt skattet medlem af vores familie og vi ville ikke undvære ham for alt i verden.

Hurra så lykkedes det

I dag lykkedes det Jes og Otto at opnå oprykning til B klassen i DcH efter kun 3 "rigtige" konkurrencer. Nanna og jeg var med derovre, men det var en fejl og den første øvelse lineføring gik meget skidt fordi Otto var mere interesseret i os end i Jes. Vi måtte fortrække til klubhuset og så gik det bedre. Jes lavede to fatale brølere (førerfejl) - I dæk øvelsen går Jes af uvist hvilken årsag tilbage til Otto, hvor han skal kalde ham hen til sig og i rundering mister Otto koncentrationen og Jes vidste ikke, at man kun får et lille fratræk for at gi' en ekstra kommando. Alligevel kunne de hive 113 point hjem.

Se dommersedlen under Konkurrenceresultater.

Otto har igen haft lidt problemer med ørene og jeg ved snart ikke, hvad vi skal gøre ved det. De bliver simpelt fulde af voks som så til sidst irriterer så meget at hans ører bliver ildrøde. Jeg er bange for at rense dem for tit, for det kan jo også irritere, så det er nok et spørgsmål om at finde den gyldne middelvej.

Vi er begyndt at kunne fornemme, at Otto har ændret sig til det mere flegmatiske, efter han er blevet kastreret og så er hans appetit væsentligt forøget. Tidligere gik han lige ud og kiggede i skålen og det var tydeligt, at han forventede, at der faldt lidt andet i - nu kaster han sig bare over det og æder rub og stub på få sekunder.

Vi kunne rigtigt se hvor atypisk Otto er i forhold til en "rigtig" Bordeaux. Han er så høj og slank og mangler en del i bredden endnu. Jeg fik en bog af Rikke og Henrik og læste, at der i tidernes morgen var tre typer Bordeauxer - der i blandt en Paris type med lang næse og ingen underbid så det må være der fra Otto har sit udseende - vi har altså en Dogue de Paris og ikke en Dogue de Bordeaux.

Som I kan se på billedet gik Otto helt i coma og kunne ikke holde sig vågen til præmieoverrækkelsen. 

Vi har fået Familie pc fra vores udmærkede firma KMD - der er bare ét lille problem: den er udstyret med de nyeste versioner af alle Microsofts programmer inkl. FrontPage, som jeg laver hjemmesider i og det tér sig altså ikke som den gamle version. Derfor sker der ikke så meget på denne hjemmeside i øjeblikket - jeg håber, jeg snart får lejlighed til at sætte mig grundigt ind i programmet.

Nu er det efterhånden 1 måned siden Otto blev kastreret - i dagligdagen opfører han sig som han plejer, men vi har observeret en stigende appetit og han spiser sit tørfoder lige så snart det bliver serveret - tidligere ventede han lidt for at se om der dog ikke faldt noget andet af. Derforuden har vi konstateret at han ikke fælder nær så meget som han plejer - før han blev kastreret, kunne vi børste ham hver eneste dag og alligevel havde vi huset fuld af hundehår og en hund fuld af løse hår - det er aftaget betragteligt og det er jo i hvert fald en positiv "bivirkning". Ellers er han stadig lige vagtsom og aktiv som han plejer at være. Det bliver spændende, at se hans reaktion næste gang vi støder ind i en dominerende hanhund; bliver der slagsmål eller er Otto ligeglad!

Det bliver spændende at se, hvordan Otto reagerer på flytningen - han bliver garanteret snosk forvirret i starten, men i det lange løb bliver det helt sikkert også en gevinst for ham. Han slipper for at rende op og ned at trappen og kan meget bedre lægge sig et centralt sted og have opsyn med hele familien på en gang. Fredag i næste uge skal han kastreres - det er godt nok lidt meget, der skal ske for ham på en gang, men mon ikke han kan klare det.

I søndags agerede Otto politi hund, selvom det nok ikke gik op for ham. Jeg gik i vores nye lejlighed og malede og kunne ikke forstå hvad der blev af Jes - og hans forklaring var lige til en Anders And reklame: Vores historier er bedre end jeres. Otto og Jes var ude og lufte sig, da der kom to beboere løbende, de råbte til Jes at han skulle hjælpe med at fange en person, som lige havde smadret en bil. De jagtede manden rundt ovre på vores mark sammen med en motorcyklebetjent og ved fælles hjælp fik de overmandet manden. Jes var ved at overveje at kommandere Otto til at rundere, men det turde han alligevel ikke - det er jo ikke sikkert at "figuranten" ville reagere som de gør i DcH.

Vi har fået digitalt kamera, så der bliver forhåbentlig snart en masse nye billeder at se her på siden - men igen - når vi er færdige med at flytte.

På lørdag drager Jes og Otto til Sæby for at deltage i deres første kredskonkurrence - det bliver meget spændende at se hvor skrappe hunde og fører de skal op i mod.

I Lineføring var det, mod forventning, ikke gået så godt og her fik han kun 6 point af 20 mulige. I rundering mente dommeren ikke at Ottos 3 vuffer var vedvarende halsgivning og det gav strafpoint (snyd). Til gengæld havde dommeren sagt at det var en fornøjelse at at se Otto i Frit søg øvelsen og her opnåede han da også max point.

I går aftes var Jes og Otto til en sidste prøve-test inden han torsdag aften skal testes for alvor. Træneren havde været meget hård i sin bedømmelse men Otto havde alligevel opnået 95 point - han skal have 90 point for at blive "testet" så han kan stille op i konkurrencer. Det var gået rigtigt skidt i går, synes Jes og i runderingsøvelsen gad han overhovedet ingenting og fik 0 point. Det var højst sandsynligt pga. varmen at han intet gad - Otto bliver enormt lad hvis temperaturen bliver for høj.

Vi har nu fået bestilt tid til, at han skal kastreres - det bliver den 21. juli, at han bliver til Frk. Otto - vi holder 14 dages ferie fra den dato og så kan vi være hjemme hos ham hele tiden. Jeg synes, det er så synd når en hund efter en operation skal have sådan en lampeskærm om hovedet, så det slipper han for, når han kan være under opsyn hele tiden. Nu håber vi så bare, at ham lægger sin dominante adfærd på hylden men i følge vores dyrlæge er der næsten garanti for, at det gør han.

Rikke, Henrik og Monty havde været til Bordeaux træf i Helsingør og det havde været en rigtig hyggelig dag med 100 mennesker og 50 hunde. Jeg har lige set billeder og avisartikel på Belburgos hjemmeside og ærgrer mig over at vi ikke kunne deltage, men Victoria og Sara vil forsøge at afholde et lignende arrangement næste år og så vil vi helt sikkert deltage.

Til DKK udstillingen sidste søndag købte vi en fin oppustelig vandskål - den havde vi med til Hals i går og den var oppustelig i lige præcis 10 sekunder - på no time havde Otto perforeret den adskillelige steder, men pyt, jeg tror den kostede 10 kr. så det var til at overkomme.

I lørdags kørte vi en tur til Rødhus Strand i det skønne sommervejr. Jeg tror aldrig, Otto bliver glad for vand - i hvert fald han brugte en times tid med at styrte gøende frem og tilbage på stranden i forsøget på at bide i bølgerne, samtidig med at han helt undgik at få fødderne våde. Jes var efter ham, for han har hørt et eller andet sted om en hund, som er blevet forgiftet af at drikke saltvand - jeg ved ikke om det passer, men vi vil da spørge dyrlægen næste gang, vi kommer forbi ham.

Søndag var vi i Aars til DKK's internationale hundeudstilling. Vi kunne desværre først komme kl. 13 og da var Bordeauxerne færdige. Det havde været en "møg-dommer" og ingen af Bordeauxerne var gået videre. Vi fik nogle hyggelige timer til at gå sammen med Rikke og Henrik, Tiktak´s forældre samt et par andre bordeauxejere.

Lige til orientering: Efter en tur i skoven har vi opdaget at det er skovflåt tid - tre stk. blev fjernet på en dag.

Jes og Otto er gået i skarp træning til forårets konkurrencer -  2 gange har de to været på træningsbanen her i påsken, selvom der ikke har været officiel træning. Otto er måske ikke helt så begejstret som Jes, for hvis en øvelse skal gentages mere end 2 gange, kigger han op på Jes med en mine der siger »det mener du da ikke« og så smider han sig ned i græsset - på kommende konkurrence dage skal der vist ikke trænes før selve konkurrencen går i gang.

Byturen med træningsholdet var gået over al forventning - de havde været på 2 timers byvandring med biler, mennesker og larm omkring sig. Træneren forsøgte at provokere hundene ved at støde ind i hundeføreren, men uden at få nogen reaktion. Kun 2 af de 8 hunde der var med, er vant til at færdes i buen så det må siges at være ret godt klaret.

Lydighedstræningen går forrygende i øjeblikket. Nu startet aftentræningen og så er det jo pludselig to gange om ugen. Dog skal hele Ottos hold på tur til Aalborg på lørdag - de skal ind og gå i menneskemyldret og trafikken - det bliver spændende for Otto er jo bestemt ikke nogen byhund, han er vant til fred og ro og til de store vider.

Han »drypper« lidt i øjeblikket, men vi har erfaret, at vi bare skal lade det være, så går det over af sig selv - hvis jeg begynder at rense forhuden, er det som om det bliver værre. Hans ører har været meget fine længe - jeg renser det ydre øre og det jeg kan se af øregangen, når jeg synes det trænger, men ellers får han lov at have sine ører i fred.

På søndag skal vi have 8 piger til børnefødselsdag - den dag må Otto tilbringe 4 timer i soveværelset for et par af Nannas gæster er bestemt ikke glad for hunde og det skulle jo helst ikke ske noget. Lørdag den 15. april bliver vores lille pige jo 6 år og den 8. august starter hun i børnehaveklasse C på Vodskov skole - det er helt ufatteligt så hurtigt det er gået.

Otto er stadig meget glad for det foder jeg købte hos Oliver's Petfood og han spiser det med vældig appetit. Det er faktisk det første foder, han har fået, som han spiser lige når det bliver serveret - alt det andet vi har prøvet, har han ventet med, for lige at se om der dog ikke faldt noget andet af. Jeg har hørt, at en af hans brødre også havde prøvet det, men ikke gad spise det - så det er nok med hunde som med os mennesker: smag og behag er forskellig.

Otto har stadig stor respekt for min søsters Westi og flygter, når hun knurrer af ham. Han kom ikke til træning lørdag pga. Århusturen men han var akkurat lige så træt, som efter en træning. Alle de fremmede indtryk, lugte og lyde, det kan pumpe energien totalt ud af ham.

I går eftermiddags havde Otto virkelig travlt med at beskytte huset mod indianere, soldater, prinsesser og vampyrer. Det var nemlig fastelavn - alle ungerne var ude og rasle så Otto havde ikke ro på sig med alle de mystiske personer, der ringede på vores dør.

Otto har fundet et rigtigt godt sted nede på en af markerne, hvor der står det dejligste rådne vand og der fræser han gennem lige inden vi skal hjem - han er ikke bare sort - han lugter også, men synes sikkert selv det er pragtfuldt. Heldigvis er han nem at tørre ren men lugten er ikke lige til at slippe af med, så den står snart på et bad for den gode Otto.

Otto er begejstret for noget nyt foder vi har bestilt på Internettet. Det bliver leveret GRATIS ved din dør, er af høj kvalitet og smager tilsyneladende rigtigt godt. Læs om det her: Oliver's Petfood.

I fredags strintede Otto Jes op af benet - det var et uheld, for Jes stod og lænede sig op af et busskur og der skulle Otto altså lige markere at han også havde været - det ærgerlige var, at Jes var i sit bedste tøj, fordi vi skulle ha' gæster, så han måtte holde fødselsdag i et par gamle (og vist ikke helt rene) cowboybukser.

I starten af vinteren fik vi en "hunde lygte" af vores dyrlæge - den er til at hænge i halsbåndet og lyser meget skarpt rødt. Jeg bruger den en del, når jeg lufter han på markerne om aftenen for ellers er han umulig at se - det er også gået fint indtil i går aftes, da fandt han nemlig ud af, at han kan få fat i den men munden og så løb han rundt med den derinde og så er det altså så som så med effekten.

Det bliver spændende i morgen, hvor Otto skal til træning første gang efter hans famøse slagsmål. Jes har ringet og forhørt sig om patientens tilstand og han har det fint bortset fra lidt halten.

Bortset fra det var træningen gået over al forventning indtil det før omtalte slagsmål og efter slagsmålet kunne Jes fornemme at Otto troede han var Elvis; "Er der andre der spiller op, så bare kom an". Han havde vundet en sejr og han vidste det. Vi håber ikke, det er noget, der skal til at gentage sig alt for tit, for det er store kræfter, der bliver sluppet løs og man får noget af en forskrækkelse.

Otto og Jes var forhindret i at komme til træning i lørdags. Sidste lørdag var de af sted og det var gået over al forventning - Otto havde ikke glemt øvelserne trods den lange juleferie. Han er oven i købet ved at fatte hvad rundering går ud på - det eneste han stadig ikke kan finde ud af er at gø, når han finder figuranten - og det er ikke engang nok, at han gør én gang, han skal gø "vedvarende", dvs. min. 6-8 gange. Det bliver nok en af de øvelser Otto i al fremtid vil få meget svært ved at opnå point i - men bare han så opnår høje point i de andre øvelser, så udelukker det ham i hvert fald ikke fra oprykning.

Vi er nu meldt ind i Dansk Dogger Klub og modtog i går klubbens første blad. Klubben har eksisteret i et år, men det anede vi ikke, før vi fik en venlig hilsen fra kasseren Annette Thomsen. Selvom vi ikke er udstillings-mennesker, vil vi jo gerne følge med i, hvad der sker med Ottos racefæller - og det kunne jo være at klubben en dag arrangerede en "for sjov" udstilling/skovtur/træf, hvor vi også kunne deltage.

Otto fik ny rem i julegave - karabinhagen på den gamle var gået i stykker, så han fik en flot ny en med messingkarabinhager - de skulle kunne holde til et træk på 600 kg. så mon ikke den også kan holde til ham? Nanna havde lavet en lille pakke til ham med hundekiks - den delte han med sin kusine Mille. Da vi begyndte at danse om juletræ sendte Otto os et overbærende blik og så gik han i seng - det var bestemt ikke noget for ham. Hans kusine Mille der imod gik glad og gerne med rundt om juletræet, men med den lille stue vi har, var det nok også det bedste at Otto valgte at gå i seng ellers havde der vist været fare for at træet væltede. Nanna fik Flexi-trax bane i julegave, det er en slags racerbane med kun én bil og den bryder Otto sig bestemt ikke om - han bliver helt fuldstændig ustyrlig (til Nannas store fornøjelse) af den bil der farer rundt og rundt og det ender nok med at han får sig taget sammen til at angribe den for alvor.

Otto kom gennem nytåret uden år 2000 problemer - jeg kiggede ind til ham, mens skyderiet var på sit højeste og jeg kunne lige se hans hoved hænge ud over kanten af hundekurven - han snork sov. Han havde været ude og lege med sin ven Nicki tidligere på dagen, så de blev begge kørt alvorligt trætte og det var nok bedre end at skulle stoppe dem med beroligende midler.