Dagbog 1998/99

Juleaften kommer min søsters sure westi og det er vi lidt spændte på, for så er Otto pludselig på hjemmebane og så er det ikke sikkert han finder sig i, at hun knurrer af ham - men lad os nu se, han er jo faktisk utroligt tolerant og finder sig i meget. Vi skal hente juletræ næste weekend, men det kommer altså ikke ind før lillejuleaften - Otto har allerede ryddet julepynten i vindueskarmen op til flere gange og jeg tror et juletræ vil være alt for indbydende for ham.

I lørdags var Otto og Jes til årets sidste træning i DcH - der bliver holdt juleferie fra nu og til engang i februar. Jes og Otto fik under klapsalver overrakt diplom fra Lokalmesterskaberne - Jes træner synes faktisk at det var et flot resultat - hunden og træningsmængden taget i betragtning og nu er det så spændende om de kan gøre det bedre til næste år.

Nu skal I alligevel høre den værste ...
Søndag morgen står jeg op for at tisse - Otto kommer ud på badeværelset og snuser i kanten af toilettet - det dufter åbenbart interessant for han vender om og letter ben op af mig, ikke meget, men bare et strint. Det var altså hvad Otto mente om mig. Jeg blev så paf og grinede så meget, at jeg helt glemte at skamme ham ud. Jes mente at enten lugter min urin som en han-hunds eller også har han forvekslet mine ben med lygtepæle!!!

Otto og jagthunden Snaps er nu definitivt færdige som venner - der har flere gange været optræk til at de skulle ha' afgjort deres indbyrdes styrkeforhold (læs her) og så for 14 dage siden kom opgøret for alvor. En sen aften mødes de på fælles territorium, alt ser fredeligt ud, men pludselig gør Snaps et mindre udfald mod Otto og det var dråben der fik bægeret til at flyde over - Otto kastede sig over Snaps og får ham snart lagt ned med kæberne omkring hans nakke. Snaps far blev nervøs for sin hund og de får dem så skilt ad. Umiddelbart ser det ikke ud som om nogen har lidt overlast, men Jes var alligevel meget chokeret da han kom hjem - her fik han virkelig oplevet Ottos enorme styrke. Forleden morgen mødes de igen og ved den lejlighed fortæller Snaps far at Otto havde perforeret Snaps øre 4 steder og gi'et han et par rifter i nakken !!!

I mandags var han til 1000 km eftersyn og vaccination hos dyrlægen. Alt var bare i orden - hans ene øre var meget voksfyldt men der var ikke betændelse. Af en eller anden årsag er det altid hans tatoverede øre det er galt med - og dyrlægen kunne da også fortælle at 90% af de hunde han har inde med øre problemer, er det altid kun det ene og altid det tatoverede - ikke at der er noget videnskabeligt bevis for det, men det er da alligevel underligt. Kan det være en allergisk reaktion over for farvestoffet eller noget i den retning? Jeg har skrevet om mit problem i http://www.dyredoktoren.dk - de har et forum hvor man kan smide sit spørgsmål ud i luften, så nu er jeg spændt på om det evt. kommer svar tilbage fra andre med samme problem.

Vi har lige fået indkaldelse til revaccination og 1000 km eftersyn - så det bliver nok til et dyrlæge besøg en gang i næste uge.

Det går bedre med Otto og halse-øvelsen nu - Jes har trænet og trænet og mener han er ved fatte, hvad det er han skal gøre.

I det store hele har han det fint - han er ved at være en stor dreng. Det er godt nok længe siden vi har fået ham vejet, men jeg vil tro han har rundet de 52-53 kg.

En anden speciel adfærd vi har oplevet med Otto - han ligger ALTID i vejen - og specielt i køkkenregionerne. Uanset hvilket skab eller dør vi skal åbne kan vi være ganske sikker på, at vi først skal flytte eller træde over 50 kg. hund

Vores campingferie gik over al forventning. Otto opførte sig eksemplarisk og gøde kun en gang i de dage vi var der - da vores svenske naboer startede hjemad på motorcykel iført lædertøj og fullface styrthjelm blev han gal/bange og de fik lige en salut med på rejsen. Ellers lå han det meste af tiden i skyggen af bilen og studerede folkelivet omkring sig. Otto nød at sove i sin flok og selvom vi kun var i et 4 mands telt gik det helt fint.

Vi har ferie barn hjemme i øjeblikket. Hun er 9 år og absolut ikke begejstret (nærmest hunderæd) for Otto - hvilket selvfølgelig gør Otto vildt interesseret i hende. Det er heldigvis bare for et par dage, for det er lidt anstrengende. Nanna er helt uimponeret af Ottos størrelse, men jeg kan huske da vi hentede ham i Barrit, og Rikke & Henriks 3 voksne hunde kom stormende, da var Nanna heller ikke så stolt ved situationen - det er heldigvis lettere idet Otto er vokset op sammen med hende.

Vi regner med at skulle på camping næste weekend og så længe vejret tillader det. Jeg er lidt spændt på, hvordan det er at sove sammen med en Bordeaux i et telt - enten er det sjovt eller også er det er mareridt - der skal nok komme en beretning, når vi kommer hjem.

Otto er blevet meget nem her på det sidste - det er som om hans hormoner er faldet lidt til ro og han kan lege med andre hunde uden at kaste sig over dem. En dag mødte vi en lille ½ år gammel rotweiler/doberman hvalp og Otto udviste stor forsigtighed og lod sig gerne tromle ned af den. Det er rart at se at han forstår når han har med en hvalp at gøre.

Otto har fødselsdag på fredag den 9. juli og vores Nanna glæder sig lige så meget, som havde det været hendes egen fødselsdag. Hun har købt gave til ham og vi skal bage kage"hund". Nu håber jeg bare ikke, at hun bliver alt for skuffet, hvis Otto ikke viser samme entusiasme for arrangementet.

Søndag havde vi ham med i ZOO. Han var bare helt oppe på dupperne med alle de fremmedartede lugte og nærkontakt med et næsehorn er immervæk ikke noget en hund oplever hverdag. Der var mange voksne i ZOO som var mere interesserede i Otto end i de vilde dyr og til vores store overraskelse var der flere som vidste hvad han er for en - »Hedder han Hooch?« - var der en der spurgte og en anden havde boet i Frankrig i flere år og kendte Bordeauxen som åbenbart bruges af det franske politi.

Det lakker mod enden for hundetræningen i DcH - de holder sommerferie når denne uge er slut. Otto trænger også til en pause, for han er slem til at blive halt i øjeblikket - det skifter lidt med hvilket ben det er og bare han får ro går det over igen. Han er næsten færdig med at fælde nu, men det har altså også været slemt, synes jeg - jeg har børstet og børstet men ingen ting har hjulpet. Vi har bare haft hår overalt.

Vi har fundet en pragtfuld gå tur fra Vodskov til Bouet på en markvej - det er en strækning på omkring 3-4 km - helt omkranset af dyrkede og udyrkede marker. Her er Otto i sit es, for her kan han jagte harer og fugle uden vi behøver være bange for at han kommer for tæt på vejen. "Vores" køer er kommet på marken og vi var lidt nervøse i starten for om Otto ville løbe der ind og jage rundt med dem, men han er en værre kryster - første dag vi kom tæt på dem stod alle 13 og gloede på ham og det var bare for meget - han stak halen mellem benene og løb rædseleslagen væk.

Her i weekenden fangede Otto også sin første tæge - fy da, for en væmmelig karl. Der var ingen af os der ville røre den men af kom den da. Nu har vi købt en tægetang så der ikke bli'r så meget bøvl næste gang - for en næste gang bli'r der, med al den skov vi har omkring os.

Jes måtte gi' flere ryk i linen under lineføring hvor Otto var lidt ukoncentreret og det gav en fradrag på 2 point og i indkald måtte han kalde to gange - det kostede ½ point. Men pyt det var i hvert fald en flot resultat alligevel. Så gælder det C-klassen - for med det resultat er Jes meget opsat på at fortsætte.

Jes fik samme aften en opfordring til at skrive en lille artikel om Otto (racen) til Dch's blad POTEN.

Der bliver ingen træning på lørdag - vores datter Nanna, bli'r 5 år i dag og det skal fejres med boller og kagemand på lørdag.  Otto kunne ellers godt bruge det nu hvor hvalpeprøven står lige for døren - men han rykker alligevel automatisk op i C klassen, så det går nok.

Påsken blev ellers brugt på at reparere nogle af skaderne efter Ottos hærgen. Jeg brugte påsken på at male vores entre - fodlisterne var flere steder næsten ædt men det ser pænt ud igen - så håber vi bare at han er færdig med at bide i dem.

Jes, Nanna og vores nabo brugte det gode vejr til at vende vores græsplæne (den smule der var tilbage) og derefter så nyt græs. Nu må vi jo så i tøjet om morgenen og lufte Otto i stedet for at lukke ham ud i haven - men det er åbenbart prisen for en pæn græsplæne.

Det er ved at være tid til vejning igen - men vi skal alligevel ha' ham til dyrlæge - han har lidt betændelse i forhuden og ligemeget hvor meget jeg renser kan jeg ikke få det væk - jeg tror ikke det genere ham men det er alligevel træls.

Træningen i lørdags gik forrygende godt og i det daglige er han også flink til at høre efter - bortset fra kommandoen HER, den er åbenbart nem at overhøre!! Her i påsken er der ingen officiel træning men træneren stiller frivilligt op og de møder som sædvanligt lørdag eftermiddag. Nu er det snart slut med eftermiddagstræningen - her midt i april er det lyst nok til at træne om aftenen og så går de over til at træne mandag og onsdag aften i stedet. Dog skal hvalpeprøven lige overstås - jeg håber Otto er i humør til det den dag - men under alle omstændigheder rykker man op i C klassen, så dumpe kan han da i hvert fald ikke.

Jeg var i haven i går og sikket et syn - Otto har tisset alt ihjel - både græsplæne og planter. Han bliver ellers luftet tit nok, men sådan en hanhund skal jo rende og markere sig heletiden - han skal vist i forhaven for eftertiden, der er kun fliser og dem kan han vel ikke slå ihjel.

Mandag eftermiddag var Otto og Jes i skoven - Otto fandt et eller andet ildelugtende ådsel at rulle sig i og der var ikke noget at gøre - han måtte ha' sit livs 2. bad. Jeg ville ønske, vi havde haft et videokamera for en Bordeaux i en brusekabine, det er altså et syn for guder.

Tirsdag morgen fangede Otto en mus - Jes mener, den levende, da han fik fat i den. Men da Otto havde haft den i munden var den i hvert fald død - den er nok død af skræk det stakkels dyr.

Træningen lørdag skal vist ikke kommenteres nærmere (jeg tror ikke det gik så godt) - næste lørdag skal Jes arbejde, så der holder de lige en lille pause og det er måske meget godt.

Otto skal på vægten i morgen - jeg tipper ham til over 45 kg. - men lad os nu se, det kan også godt være mere. Jeg synes ikke han spiser så meget mere - dvs. han levner lidt mad både morgen og aften - så det kan godt være, at han ikke har taget helt så meget på som han plejer.

I går søndag var vi hos Ottos »kusine«, westien Mille, i Århus. Det gik ikke meget anderledes end de andre gange de har mødtes; Mille knurrede af Otto og derefter han holdt sig 10 skridt fra hende. Det er underligt, men sikkert sundt, at han har så stor respekt for så lille en hund.

Vi glæder os til at gense Turner & Hooch i aften på TV3 - vi har af og til nogle af de samme oplevelser med Otto - bla. kan vi finde savl de underligste steder, højt oppe på døre og vægge og når han har tømt en hel skål vand på en gang, er det frem med kluden for hans mundvige og gulvet sejler i vand.

Otto og Jes var til træning i lørdags - MEEEN det var ikke gået helt godt. Jes var i hvert fald godt muggen og træneren havde måttet trøste ham og mente at næste gang gik det nok bedre. Otto havde bare ikke gidet høre efter - han var helt oppe og køre og synes det var meget sjovere at overfalde alle de andre hunde. Når de går hjemme og træner, går det ellers så fint, men der er selvfølgelig heller ikke alle de hunde til at distrahere ham.

Han vejede for øvrigt 40 kg +/- 100 g.

I dag har han "overfaldet" Golden Retriver hvalpen Sally. Dejligt med en hund der gerne måtte lege, selv om den bestemt ikke var pæn og ren da Otto havde haft fat i hende. Der er mange hunde her i vores område  - men de fleste må ikke lege og bli'r holdt stramt i snor. Jeg synes, det er synd for hundene - deres mennesker ved slet ikke hvilken skøn oplevelse deres hund går glip af.

Vi er nu blevet tilmeldt et hvalpehold hos DcH Lindholm, som starter lørdag den 30. januar. Nu trænger Otto altså også til lidt opdragelse - han er blevet en værre lømmel og jo tilmed en stor og klodset lømmel - når han skal passere mellem sofaen og sofabordet - så er det bare med at holde på kopper og tallerkener ellers ryger alt på gulvet. Det er nu ikke fordi, vi stiller de store krav til ham, han skal bare:

1. Gå pænt i og uden snor og ikke lade sig forstyrre
2. Lægge sig når man be'r ham om det - og blive liggende
3. Komme når man kalder - hver gang

Det kan vist ikke være for store krav at stille ham, eller hvad?

Otto kom igennem Nytårsaften sovende og lod sig overhovedet ikke forstyrre af larmen og bragene fra gaden. Vi kiggede til ham flere gange i løbet af aftenen og han sov hver gang, selv lige omkring midnat.

Otto er "flyttet" ud af vores soveværelse. Han foretrækker at sove under Nannas seng - så vi kunne lige så godt flytte hans balje derned. Nanna er meget tilfreds - hun lader sig ikke forstyrre af at han snorker og jeg tror, det gi'r hende en vis tryghed at han ligger der - der er i hvert fald ikke noget piven når hun skal i seng mere.

Vi havde besøg af hans kusine Westien Mille. Hun er lidt en sur gammel dame og brummede hver gang Otto kom i nærheden - han ville så gerne lege, men hun nedlader sig altså ikke til den slags barnepjat. Otto er efterhånden tre gange så stor som hende, men han har meget stor respekt for hende og forsvandt ud af syne når hun knurrede.

Otto er begyndt at lette ben - han løfter benet ca. 5 cm over jorden, så nu er han begyndt at strinte og markere sig når vi går tur. Det ser sjovt ud, for man kan se, at det kræver koncentration for ikke at vælte.

Søndag var hele den lille familie samlet på badeværelset - vi hørte julemusik og pludselig blev der skruet helt op for radioen - sikken en larm - vi fløj ind i stuen og der sad Otto og så meget forskrækket ud. Hvordan det er lykkedes ham at skrue op ved jeg ikke, men han må jo ha' kunnet li' musikken.

Mandag tog vi på arbejde og Otto lå i vores entre som sædvanlig. Vi lukker døren der ud til, så han ikke kan komme i hele huset - man da vi kom hjem igen var døren åben og vi kunne se han han havde hygget sig med at ligge i sofaen og sengen. Da vi gik til morgen aflåste vi entreen - han kan da vel ikke finde ud af at låse en dør op også ??

five month old, fair proportions, but a little plain in the head, good eyeshape, scissorbite, good reach of neck, balanced angulation, addiguit bone, good tight feet, movement a littel lose at present.

Søndag skulle Nanna og jeg pynte til jul - men først skulle der jo gøres rent - jeg ved ikke, om Otto har villet hjælpe til, men i hvert fald var samtlige klude jeg havde fundet frem, smidt i toilettet - herefter gik han ned i køkkenet, væltede sin vandskål og derefter vandrede han systematisk rundt og afsatte sit våde næseaftryk på samtlige nypudsede vinduer - dejlig hund...

Otto har fundet ud af at han kan skræve over hegnet omkring vores have (jeg måtte ud og hente ham ind søndag morgen i nattøj) - det hegn er kun  beregnet til at holde vores kanin inde og er kun ca. 50 ca. højt - så indtil vi får sat et højere hegn op har Otto kun ledsaget udgang.

Vi har købt hundeseng - så stor at Nanna også kan ligge i den - og nu går vi lidt og prøver hvad der bedst at ligge på. Vi har nemlig erfaret, at ligger Otto for blødt, snorker han værre end et helt regiment soldater - så vi skal ha' fundet en fast madras som også behagelig at ligge på.

I lørdags mødte Otto sin kusine Mille - en 7 år gammel (og sur) West Highland White Terrier. Mødet forløb uden problemer for selvom Otto allerede er dobbelt så stor, var det Mille, der bestemte og det accepterede han.

Søndag stormede det fra vest og vi kørte en tur til Vesterhavet. Stranden var kun 2 meter bred mod normalt 50 meter, så meget slog bølgerne op. Otto brugte lang tid på at fange skummet der føg hen over stranden og det må ha' trættet ham enormt, for vi så ikke meget til ham resten af søndagen.

I dag tog vi til DCH Lindholm i håb om at komme med på et hvalpehold - men de trænede for sidste gang, så vi må vente til januar. Vi mødte et ægtepar med en 14 uger gammel Schæfer han og en 15 uger gammel Labrador tæve. Og kors hvor de legede og tumlede sig. Det var herligt og hvor var Otto træt da vi kom hjem.

Vi har haft Otto 1 uge og i dag har vi været ved dyrlægen. Bortset fra en ørebetændelse blev Otto vurderet som sund og rask. Han var ikke just begejstret for at blive kigget i ørene - han både hylede og skreg - til gengæld sagde han ikke et pip da han blev vaccineret.