Dagbog 2005 |
|
| 31/12 2005 |
Det bliver ikke til hvalpe i år og godt det samme - jeg tror ikke,
det ville være optimalt med en fødsel i aften/nat, hvor der er så
meget gang i den udenfor. Dagmars temperatur er stadig stabil og hun
har spist morgenmad med stor appetit. I dag vil jeg lægge aviser i
bunden af fødekassen og gøre værelset helt klar med alle de ting vi
kunne få brug for, så vi ikke skal til at rende frem og tilbage
efter ting og forstyrre fruen med det. Jeg har lige set at der er født 8 dejlige hvalpe hos Irene i Noble Saint Kennel i Norge - hendes tæve Arwen blev parret i samme periode som Dagmar, så nu må hun så godt lige tage sig sammen en af de allernærmeste dage ;0) Hvis I har fulgt med på webcam i dag så kan jeg fortælle, at det er Otto, der har flydt ud i fødekassen hele dagen. Dagmar ligger i kurven inde i stuen - men den er der altså ikke plads til at føde i, så jeg håber da de bytter plads, når det kommer dertil. Vi ønsker godt nytår til alle - fra i morgen bliver der så taget hul på en helt ny dagbog. |
||
| 30/12 2005 |
I går lovede jeg lidt nye billeder fra det sneklædte Vodskov og dem
kan du så se her og i galleriet. Herunder er de klik-bare så du kan
se dem i fuld størrelse. Som det ses er Dagmar efterhånden temmelig gravid - dog ikke så gravid at hun ikke kan fjolle omkring i sneen. Hendes termin falder på mandag så det kan jo sådan set ske når som helst nu. Dyrlægen er adviseret om den snarlige fødsel, men vi forventer nu ikke at få brug for hjælp fra den side. I aftes lå Dagmar på siden i fødekassen og jeg kunne faktisk se fosterbevægelser - det er altså lidt sjovt ;0) |
||
![]()
![]()
![]()
![]()
![]() |
|||
|
|
|||
| 29/12 2005 |
Så er der endnu én dags mindre venten ;0) men ingen optræk til noget
som helst! Hun spiser normalt, hendes temperatur er stabil omkring
37,5-38. Hun er lidt urolig men ikke noget der kan sammenlignes med
hvad som venter os - det tror jeg i hvert fald ikke! Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge holder jeg fri, hvis ellers der er optræk til fødsel eller den måske allerede er overstået. Jes holder så torsdag og fredag og så håber vi, at hvalpene og Dagmar er blevet så trygge ved det hele at vi kan tage på arbejde. Derefter har jeg mulighed for 3 ugers ferie og Jes for 2 så de sidste 5 uger inden de drager ud i verden kan vi være hjemme 24 timer i døgnet. Heldigvis har vi i den resterende periode Nanna, som kommer hjem fra skole hver dag omkring 13 - hun kan sagtens klare paragrafferne og skulle der være noget hun er utryg ved kan vi være hjemme på 10 minutter.
|
||
| 28/12 2005 |
Jeg har bokset lidt med at forsøge at sende live fra fødekassen på
webcam - men det er desværre lidt for hardcore for mig - eller det
vil sige, der skal bruges tid og tålmodighed på det, og jeg ikke
lige i besiddelse af nogen af delene lige nu. I må nøjes med at
billederne opdateres hvert 10 sekund eller lign. Jeg har lagt mærke
til billedet tilter en gang imellem og der bare vises et tomt
billede med et rødt kryds i... der er ikke andet at gøre end at
trykke F5 eller opdater, så kommer billedet igen - jeg ved ikke,
hvorfor det opfører sig sådan! Dagmar står overfor at skulle have ormekur. Hun skal have en hel flaske og jeg skal lige ha' afprøvet om hun overhovedet kan li' det, for hvis det nu smager godt, er det nemmeste at hælde det over foderet i stedet for at forsøge tvinge det i hende med en engangssprøjte. Det middel vi har fået af dyrlægen hedder Welpan vet. og er flydende og meget lyserødt. Hun spiser stadig med stor appetit og hendes temperatur ligger også stadig mellem 37,5 og 38. Herunder kommer lige et par sprit nye billeder af Dagmar med maven - klik hvis du vil se dem større. Hun kan næsten ikke ligge på maven mere, men må nødvendigvis lidt over på siden. |
||
|
|
|||
| 27/12 2005 |
I dag er der blevet slæbt tonsvis af aviser hjem fra KMD. Jeg har
samlet firmaets aviser sammen dagligt igennem den sidste måned og
gode kolleger har haft aviser med til mig, så vi er helt klar til at
forsyne fødekassens bund de næste 2 måneder med et tykt lag. Jeg fik
også lagt linoleum i bunden og Jes fik hævet de indvendige
beskyttelsespinde, så nu kan Dagmar ellers godt gå i gang - vi er i
hvert fald klar til hende. Jeg mangler lige at få ringet til vores
dyrlæge og minde ham på, at vi har en nært forestående fødsel, så
han er klar både nat og dag til at rykke ud, hvis noget skulle gå
galt - men det venter jeg med til fredag. Dagmar er en ung, sund og
stærk tæve og vi forventer ikke de store problemer, men det er altid
rart at have et hotline nummer i baghånden. |
||
| 26/12 2005 |
I dag går vi ind i den sidste uge af Dagmars drægtighed. Der sker
mange ting med hendes udseende lige for øjnene af os; patterne
bliver større og større, hun bliver mere og mere hængebuget og
selvom hun er blevet meget bred stikker rygsøjlen og hoftebenene
alligevel ud. Nogen skønhed er hun bestemt ikke lige pt. men det
kommer forhåbentlig igen. |
||
| 25/12 2005 |
Så er julen et overstået kapitel her i huset og mon ikke også vi nu
trænger til lidt motion og sund mad ;0)
|
||
|
|
|||
| 24/12 2005 |
Vi har taget Dagmars temperatur et par dage nu, for at finde hendes
normal temperatur og der er noget jeg ikke helt forstår; det ser ud
som om hendes ligger omkring 37,5 i stedet for bøgernes omtalte
38,5!!! Ikke at der nogensinde har været noget "normalt" ved Dagmar
men hendes temperatur havde jeg da bestemt regnet med var som hos
andre hunde. Det irriterer mig lidt, at jeg ikke har taget den noget
tidligere, for det kan jo være at det er fordi vi er så tæt på
fødslen som vi er, ca. 10 dage. Nå, men så længe hun spiser og
opfører sig normalt regner jeg med, at vi roligt kan tage ud
juleaften og overlade hundene til sig selv. Desuden har vi webcamet
tændt og så kan jeg jo lige checke situationen på min fars computer. Med disse to billeder af vores "skønhed" siddende pladask på enden, vil vi gerne ønske alle vores hundevenner en rigtig glædelig og fredfyldt jul.
|
||
|
|
|||
| 23/12 2005 |
Her kommer lige et spritnyt billede af den vordende mor. Som I kan
se afholder det voksende brystparti ikke damen fra at gøre sig til.
I aftes lå hun ved mine fødder inde i stuen og jeg holdt hende på
maven - jeg er næsten sikker på, at jeg kunne mærke bevægelse
derinde et sted, men det kan også være noget jeg bilder mig ind.Dagmar har nu indtaget fødekassen og har, så vidt vi ved, ligget i den hele natten. Vi har pakket den anden hundekurv væk i håb om at tvinge hende ind i fødekassen og der er altså også lykkedes. Vi har med vilje placeret kassen i det rum hvor hundene plejer at sove, så situationen ikke bliver alt for uvant. Otto sover nu i soveværelset i sækkesengen, hvilket vist passer ham glimrende. Otto er efter to dages behandling med gigtmedicin igen helt på toppen. |
||
|
|
|||
| 22/12 2005 |
Vi måtte desværre den vej af dyrlægen igen med Otto. Han var færdig
med den første portion gigtmedicin han havde fået ordineret og så
skulle vi se hvordan han havde det uden medicin. Der gik desværre
kun ca. 1 uge og så begyndte han at have ondt igen. Foreløbig har vi
nu fået medicin til ca. 2 måneder og hvis han derefter ikke er
smertefri skal skulderen undersøges nærmere i røntgen, men Bastholm
regner ikke med at finde andet end slidskader derinde. Otto har fået
sækkesengen ind i soveværelset væk fra fødestuen og det ser han ud
til at befinde sig godt med. Dagmar lyder efterhånden konstant som et skots sækkepibe orkester. Jeg tror, hun får fordel af at hvalpene falder ned i bugen for som det er nu trykker de vist et sted der besværer hendes vejrtrækning ;0) I det hele taget virker hun urolig/rastløs i øjeblikket og det er hendes vejrtrækning bestemt med til at understrege. I Jokytos blev det til hvalpe før end beregnet - 4 dage - så nu lurer jeg jo lidt på om det også kunne ske her. Vi må hellere være forberedt lidt før end planlagt. Heldigvis er der ingen problemer med frihed fra arbejdet - ud af 5 i afdelingen er der kun 1 der har fri mellem jul og nytår, så skulle hun bestemme sig for at føde en af de sidste dage i december er det intet problem. Jeg tog Dagmars temperatur for første gang i dag. Jeg ved godt, det er meget tidligt, men jeg er jo sådan set nødt til at vide hvad hendes normal temperatur er, hvis jeg skal have en chance for at vide, hvornår den er for nedadgående. |
||
| 21/12 2005 |
Jeg må tage mine ord i mig om Otto igen. Her til morgen var det
nemlig Otto, der lå og bredte sig i fødekassen mens Dagmar lå i
kurven som nu er flyttet uden for arbejdsværelset/fødestuen. Vi var en tur i Solsidens dyrehandel i går for at købe lidt til marsvinene. Vi så at de havde en rulle VetBed tæppe liggende, som de solgte noget billigere pr. meter end det jeg har købt på nettet, så det skulle vi selvfølgelig have med hjem. I aftes ville jeg så klippe det til og rullede det ud på gulvet - jeg var lige ved at få et hjertetilfælde for inde i tæppet lå en kæmpestor sort bille/græshoppe/fårekylling lignende ting som hoppede og sprang. Der var ingen af os, der turde tage den med fingrene, da vi ikke anede hvad det var, så jeg måtte have støvsugeren frem. Derefter turde jeg ikke andet end at smide støvsugerposen ud, for tænk nu hvis dyret kravlede ud af posen ;0) - UF, jeg hader sådan noget kravl og specielt kravl jeg ikke ved hvad er. Dagmars understel er efterhånden blevet så stort at vi synger "Jingle Bells" når hun kommer gående. Der er endnu ikke lagt mælk ned, men der er sandelig plads til det ;0) Det bredeste sted på maven er også stadig gemt bag ribbenene men i følge "biblen" falder det også først ned i bunden af bugen, når der er ca. 1 uge tilbage af drægtigheden, så der er masser af tid endnu. |
||
| 20/12 2005 |
I dag er fødekassen så kommet på plads og tæpperne klippet til så de
passer i størrelsen. Jeg har haft Dagmar lokket op i kassen og det
var hun i hvert fald ikke bange for - Otto nærmer sig selvfølgelig
ikke ;0) Den fylder godt herinde i arbejdsværelset, men det er jo
kun for et par måneder og det overlever vi nok. Jeg kan se, at vi
lige skal have hævet de indvendige pinde 5 cm - jeg havde ikke taget
højde for aviser og tæppe da der blev målt ud til dem og hvalpene
skulle ikke gerne klemmes mod det der faktisk skulle beskytte dem. |
||
| 18/12 2005 |
I aftes var vi til hyggelig jule-kom-sammen i Mou - vi var 16 i alt.
Ole og Lotte havde lavet rigtig lækker julemad og der blev snakket,
spist og drukket til den store guldmedalje.En af tingene vi kom til at snakke om var hvalpenavne, i det Janni og Lars, Kennel Siem, også venter hvalpe i starten af januar. De går helt traditionelt til værks, for de starter alle hvalpenavnene med A, da det nu er deres første kuld. Vi har valgt at benytte et tema i stedet for. Det kom sig af at Jes og min mor har noget med at stikke hovederne sammen og være gode til at finde på navne... da jeg ventede Nanna var det de to, der blev enige om, at hun skulle hedde det - jeg havde ikke noget at skulle ha' sagt ;0) og denne gang var de rørende enige om at navnene skal hentes fra tv-serien Matador. Temaet indeholder jo de gamle danske navne som jeg synes så godt om, så der var ingen vilde protester fra min side. Jeg har fundet dem, jeg synes bedst om (noget ville jeg bestemme) og Matador-herre-holdet bliver i prioriteret rækkefølge: Mads, Viggo, Lauritz, Herbert, Fernando, Kristen, Albert, Louis, Knud og Severin. På dame-holdet er det: Ingeborg, Maude, Agnes, Laura, Kathrine, Violet, Elisabeth, Ellen, Iben og Ester (Maude og Agnes er reserveret). Her i eftermiddag ville vi have haft fødekassen hjem og jeg havde lånt KMDs store Citroen C8 og havde troet den kunne være der i - godmorgen - den kunne slet ikke komme ind og Jes og jeg måtte køre skuffede hjem. Vi havde ellers ryddet arbejdsværelset og gjort rent i alle krogene, men det kunne vi ha' sparet os. Nu må vi vente et par dage til vi kan låne firmaets store Mercedes - der kan den i hvert fald være. Heldigvis er der stadig over 14 dage til Dagmars termin, så hun kan sagtens nå at vænne sig til den endnu. |
||
| 17/12 2005 |
Det er den rene fornøjelse at have hundene med på marken i
øjeblikket; Dagmar er efterhånden så besværet af sin voksende mave,
at hun ikke længere bevæger i helt samme opskruede tempo og Otto har
det så godt på sin gigtmedicin at han flytter benene lidt hurtigere
end han plejer, så de følges på det nærmeste ad i samme tempo ;0) I eftermiddag/aften står den på julehygge hos bageren i Mou og denne gang uden hunde. Der kommer vist en del af de nordjyske bordeauxfolk og der kunne hurtigt blive trængsel i køkkenet, hvis også alle hundene skulle være der. Under alle omstændigheder havde vi ladet Dagmar blive hjemme for der er ingen grund til at stresse hende på nogen måde lige nu. |
||
| 15/12 2005 |
Jeg er igen faldet over en af de her webshops, der forhandler helt
uimodståeligt hunde og katte tilbehør - denne hedder
"Doggie
Do" og kan besøges her. Det er selvfølgelig ikke varer for
hunde af vores kaliber, men har man nu en af de her små skøde hunde,
så er tilbehøret i hvert fald anderledes. I dag havde min kollega Erik, som opdrætter samojed under navnet Kennel Snowaffairs, fyldt bilen med fødestue/hvalpekasse tilbehør. Der var masser af dejlige tæpper, en rigtig babyvægt, hvor hvalpene kan vejes forsvarligt helt op til de rejser hjemmefra og så en hvalpebar med plads til ti. Tænk en udgift hvis vi skulle ha' købt os til alle disse ting - det er bare guld værd at vi kan låne os frem. Der er ingen ændringer hos Dagmar - hun er fortsat sulten ;0) |
||
| 14/12 2005 |
Jeg har modtaget december nummeret af "Hunden" i dag og gæt hvem der
er billede af på side 60? Vores "lille" Dagmar ;0) Jeg havde
sendt billedet ind til fotokonkurrencen, men det havnede altså i
stedet på side 60 - det må siges at være bedre end ingenting. Posten strejkede i Vodskov i går og jeg fik ikke et eneste fødselsdagskort :0/ Til gengæld var der fuldt hus i dag. Fra Rikke var der en af hendes "demo"modeller - en rigtig flot og gennemført taskekalender i høromslag og fyldt med Rikkes flotte tegninger. Jeg vil give Lars ret, Rikke; den er tosset flot! Vi er så spændte på den kommende familieforøgelse og har svært ved ikke at tage glæderne på forskud. I dag har jeg fået tilsendt Vetbed tæpper fra Tholo Hundeartikler, som passer præcis i fødekassens mål, Jimmy har været her med patte-grise-varmelampen som jeg har købt en reservepære til og jeg har været ude på lånemarkedet og af en opdrætter-kollega lånt yderligere tæpper og en rigtig god vægt. Intet er overladt til tilfældighederne her ;0) Om det så er navnene har vi dem på plads, men det venter vi lidt med at offentliggøre endnu. Dagmar trives og har en glubende appetit. Hun får ca. 600 g. hvalpefoder dagligt, men kunne spise endnu mere hvis hun fik lov, men der er ikke nogen fordel i, at hun bliver overvægtig før fødslen. I dag er hun drægtig på 45. dagen eller i 7. uge. Jeg har gennem Lab-X-streams fundet denne drægtighedskalender, som giver et fingerpeg om, hvad der foregår på et givet tidspunkt i drægtigheden. |
||
| 13/12 2005 |
I dag var det så min tur til at holde fødselsdag, men jeg har
efterhånden opnået den alder, hvor jeg er holdt op med at tælle :0/
Vi har haft gæster hele dagen, jeg har fået nogle rigtig dejlige
gaver og hundene opførte sig så vi kunne være dem bekendt. Alt i alt
en rigtig god dag! Ud over at være min fødselsdag er det også Luciadag og Nanna mente ikke hendes far skulle snydes for et Luciaoptog - det har sikkert været syn for guder at se Nanna og jeg i gåsegang gennem stuen; Nanna med hjemmelavet staniolkrans med 4 lys, indhyllet i et dynebetræk og mig bagefter i natkjole og joggingbukser. Det blev ikke til meget sang for mit vedkommende, for jeg grinede så tårerne løb da jeg så Jes forbløffede ansigt ;0) Jeg fik en mail fra Joan i aftes, hvor hun skrev at deres drægtige tæve, som har termin juleaften, måler 100 cm på det tykkeste sted. Der kan Dagmar endnu ikke være med, men lige knap 90 cm kan hun præstere - hun er så også 8 dage efter tidsmæssigt, så det bliver sjovt at se, hvor stor hun bliver. Dagmar er tykkest lige der, hvor ribbenene slutter og det er endnu begrænset, hvor meget bugen hænger men det skal nok komme. |
||
| 11/12 2005 |
På billedet taget i aftes kan man rigtigt se hvor omfangsrig hun er blevet. Jeg synes næsten, vi kan se maven vokse dag for dag, men det er måske meget naturligt for en drægtighed, der kun varer 63 dage. Hvalpene vejer vel omkring 400-700 g når de bliver født, så der skal noget af en vækst til den sidste halvdel af drægtigheden. |
||
|
|
|||
| 10/12 2005 |
Otto er allerede godt hjulpet af den medicin, han fik af dyrlægen i
går eftermiddags. Han springer ud af sengen, når det bliver kaldt på
ham, så han har desværre haft mere ondt end vi troede. Det gi'r lidt
dårlig samvittighed, men det er altså svært når han ikke lige siger
AV :0/
Jeg skal lige huske endnu engang at efterlyse Sanne Dahl Guldberg; hvis du læser dette så kontakt os venligst på mail eller telefon. Jeg har forsøgt at sende en mail til dig, men bliver ved med at få den tilbage og din mailadresse er min eneste kontakt til dig. |
||
|
|
|||
| 9/12 2005 |
Vi har haft ham den gamle hos dyrlæge i dag og det blev konstateret
at det mest sandsynligt er gigt i det ene skulderled der plager ham. Der
var forskellige behandlinger vi kunne gå i gang med, men det
allerbedste vil være at holde ham i ro og ikke lade ham springe ud
og ind af bilen. Han får nu noget gigtmedicin og så må vi se, hvordan
det går de næste 14 dage.
I denne uge har jeg været på arbejde fra tidlig morgen til sen aften og det er ikke meget fornøjelse familien har haft af mig. I dag fredag har jeg dog holdt fri til normal tid. Alle 3000 julegaver er pakket, men nu mangler en næsten lige så stor operation - men det er en hemmelighed og den vil jeg ikke røbe her, for jeg tror nok, at et par af mine kolleger læser dagbogen ;0) |
||
| 8/12 2005 |
Nu tror jeg godt, jeg tør vove den påstand at Dagmar ER drægtig.
Hendes bug er vokset betydeligt denne uge og hendes dievorter er
efterhånden så store og lange at det ser ud som om der har hængt 10
hvalpe i dem. Jeg skal se om jeg kan få taget et billede af den
vordende mor her i weekenden, så det kan komme til at pryde
dagbogen. Hun får nu hvalpe foder både morgen og aften og i større portioner end hun plejer. Vi har købt Olivers Start til hende fra vores normale foderleverandør. Fødekassen bliver gjort helt færdig i dag, og så skal den males i weekenden, så den er klar til at komme hjem inden jul. Otto humper stadig så jeg tror måske vi er nødt til at ty til dyrlægen i morgen. |
||
| 3/12 2005 |
Så er vi endelig gået ind i julemåneden - årets hyggeligste, efter
min mening. I aften skal vi ud og spise alle tre og derefter ind og
se den nye Harry Potter film - jeg er stor Harry Potter fan og er i
gang med den nyeste bog og derfor er resten af familien også
tvangsindlagt til at se filmen sammen med mig. På mandag går Dagmar ind i sin 6. uge og der er mange positive tegn på drægtighed, men alligevel tør jeg ikke helt tro på det. I forgårs aftes lå hun i kurven ved siden af mig og der lagde jeg for første gang mærke til, at der kom klart sejt slim fra hendes skede, også et positivt tegn. Hun er begyndt at få hvalpefoder blandet i sit almindelige foder og fra i næste uge øger vi ikke bare andelen men også portionsstørrelsen. Vi har været hos Hjallerup Maskinforretning for at købe vinter-ridetøj til Nanna i dag. Forretningen har alskens artikler til landbruget og jeg har nogen tid spekuleret på, om man ikke kunne bruge den type farve man mærker smågrise med, på nyfødte hundehvalpe - uden et kendetegn er det ellers helt umuligt at se forskel på sådan en flok hvalpe. Jeg spurgte deroppe og det mente de bestemt ikke der var noget i vejen for - farven er ganske ugiftig og meget holdbar, så jeg købte for kr. 9.98 en blå stift. Jeg har afprøvet den på Dagmar, så en af hendes tæer er nu farvet blå. Jeg har hørt nogen bruge neglelak og andre rettelak. Sidstnævnte har jeg også prøvet på Dagmar, men det holdt kun ganske kort tid og neglelak indeholder opløsningsmidler, så det var udelukket. Nogen bruger en farvet snor om halsen, men jeg ville ikke helt turde gå hjemmefra for tænk hvis nu en af hvalpene kom til at hænge fast i noget. Hvis ellers farven kan holde på pelsen, og hvorfor skulle den ikke kunne det, så tror jeg det er en god løsning jeg har fundet. Otto har fået nogle problemer med sit ene forben/skulder. Han halter når han går og piber når han skal rejse sig eller hoppe ud af bilen. Her til morgen måtte jeg hjælpe ham ud af bilen ved at svinge hans bagpart ud og ned først, og derefter forparten - det gik bedre, så det er metoden vi må bruge indtil smerten det går væk igen. Har har fået en smule smertestillende og bliver så vidt muligt holdt i ro. |
||
| 27/11 2005 |
Tidligt i morges var jeg på marken med hundene og igen oplevede jeg
en usædvanlig opførsel fra Dagmars side. Normalt når hun bliver
lukket ud af bilen går der max 2 sekunder, og så er Dagmar 200 meter
nede af markvejen - i morges ventede hun pænt på mig, og havde i det
hele taget ganske god tid. Otto halter som sædvanlig 200 meter
bagude, i håb om at han så ikke behøver gå så langt, før vi vender
om ;0) han er godt nok ved at være en stædig gammel rad, det eneste
tidspunkt han har bare lidt fart på, er når der er mad i farvandet. Om en uges tid, måske to, burde vi kunne begynde at se tegn på om Dagmar er drægtig eller ej - i hvert fald iflg. bøgerne! Hendes lille yver og ændrede opførsel kan jo være ren indbildning/ønsketænkning fra vores side, så jeg tror ikke på noget, før hun bliver så tyk, at hun knap kan gå. |
||
| 26/11 2005 |
Der er afslutningsfest i DcH Lindholm her til aften og kl. 17 blev
Jes afhentet af Jimmy. Dagmar plejer at være helt eksalteret når
Jimmy kommer, men i dag kunne han end ikke lokke hende hen til sig -
hun logrede godt nok glad med halen, men hun ville ikke hen og i
fysisk kontakt med ham - meget besynderlig opførsel!!! Nanna og jeg gik i julemode i dag - hele huset er gjort rent og julepynten er kommet frem. Til aften har vi fået risengrød og også loftnisserne er blevet budt på grød - så må vi jo håbe, at de gi'r en adventsgave i sokken i morgen :0) Når vi når 4. december holder jeg juleferie fra computeren og den eneste hjemmeside jeg vil opdatere er min egen! Jeg har knoklet de sidste måneder og nu vil jeg altså ha' fri. Vi får så forrygende travlt i december på mit arbejde - der skal pakkes julegaver til 2900-3000 medarbejdere; vi begynder d. 6. december når alle ingredienser er i hus, og de skal udleveres d. 16. december kl. 14.00. Det kan altså kun nås, hvis vi på skift arbejder alle aftener og tager weekenden til hjælp og så er det med at holde fri de dage ind imellem, hvor de andre tager over. Udover medarbejderjulegaverne skal der pakkes og sendes gaver til bestyrelse, kunder og pensionister, samt dagligt pakkes og sendes 5 x chokolade og 5 x juleøl til brugere, der har vundet i julekonkurrencen på KMD's kundehjemmeside. Heldigvis plejer jeg at være færdige med mine private julegaver inden alt det her skal foregå, ellers tror jeg ikke, jeg orkede at pakke mine egne gaver ind - desværre kniber det i år med at finde tid til at komme til byen, og jeg bliver sikkert ikke færdig inden 1. december som jeg plejer. |
||
| 24/11 2005 |
Dagmar er nu færdig med medicinbehandlingen og vi har intet set til
blødningen siden søndag. Hendes appetit er voldsom og vi synes også
at hun har tillagt sig et mindre yver - ikke meget, men alligevel
nok til at vi kan se en forandring. Vi håber meget, at begge dele
har en positiv betydning ;0) |
||
| 20/11 2005 |
Som nævnt i forgårs var jeg en tur i hovedstaden med en stor del af mine
kolleger. Vi havde 4 timer til fri disposition og ud over Tivoli gik
vi en tur på Strøget. Der var en del af hovedstadens hjemløse og
tiggere - og pludselig midt på Strøget var der en af dem, der
fangede min opmærksomhed. Han havde nemlig en rigtig lækker Dogue de
Bordeaux siddende ved siden af sig - om det var en han eller tæve
kunne jeg ikke se, men den så både pæn og velnæret ud. Da vi gik
tilbage igen af samme rute lå både hund og ejer og sov sødeligt
under en bunke tæpper. Det ser heldigvis ud til at Dagmars blødning er stærkt på retur - i hvert fald har vi intet set til det i dag, så nu krydser vi alt hvad der krydses kan, i håb om at det ingen indflydelse har haft på en evt. drægtighed. |
||
| 18/11 2005 |
Dagmars blødning er aftaget en smule, men her til morgen da hun
rejste sig fra kurven kom der alligevel en lille pøl ud som har
samlet sig i løbet af natten. Jeg fandt en labradorside på nettet i aftes, hvor jeg fandt beskrivelsen af en drægtighed med en tilsvarende blødning. Jeg kontaktede ejeren og fik hurtigt svar tilbage. Hendes tæve havde blødt på nogenlunde samme måde som Dagmar og i nogenlunde samme periode af drægtigheden - og fået 7 fine og sunde hvalpe. Den omtalte tæve blev ikke medicinsk behandlet, og blødningen stoppede af sig selv. Det ville Dagmars blødning måske også gøre, men jeg tør alligevel ikke tage hende ud af behandlingen for tænk hvis det satte sig til noget alvorligt - det ville jeg aldrig tilgive mig selv. Det er nu 18-19 dage siden Dagmar blev parret og indtil videre er der absolut ingen indikation af om hun er drægtigt eller ej. Hun opfører sig helt normalt, spiser normalt og ser normal ud - ja, så normal som Dagmar nu kan ;0) men det er vel også for tidligt at forvente nogle klare fysiske og psykiske forandringer. Tålmodighed - tålmodighed - tålmodighed ;0) Jeg er hjemmegående i dag. Kl. 11.20 skal jeg være på hospitalet til en af de mange kontroller efter min knæoperation. Undersøgelsen i dag foregår i en mr-scanner - det er ganske smertefrit, men varer ca. 45-60 minutter og det er altså lang tid at ligge helt stille, også selvom man er spændt fast. I morgen tidligt kl. 6.30 går turen til hovedstaden. Jeg skal på virksomhedsbesøg sammen med kolleger fra KMD og dagen afsluttes med 4 timer i Tivoli, hvor julemarkedet er startet. Vi er ikke i Aalborg før kl. 01.30 så det er en lang lang dag der venter forude, så mon ikke søndagen kommer til at foregå på sofaen ;0) |
||
| 16/11 2005 |
Trods flere gode forslag til, hvad Dagmars blødning kunne betyde,
måtte jeg være sikker i min sag og vi konsulterede derfor dyrlægen i
dag. Da jeg ringede for at bestille tid i formiddags og forklarede
ham situationen, lød han ikke særligt glad, hvilket selvfølgelig
bekymrede mig endnu mere - jeg havde straks livmoderbetændelse
blinkende foran øjnene. Dyrlægen tog en prøve af flådet fra skeden
og undersøgte den i laboratoriet. Heldigvis viste det sig at bestå
af kun meget få bakterieceller, men han synes alligevel, at Dagmar
skulle ha' penicillin i 5-10 dage. Vi skulle holde øje med hvornår
medicinen havde taget flådet og hvis det var væk efter 5 dage, kunne
vi godt stoppe behandlingen. Heldigvis kunne han berolige os med at
det ingen betydning har for hendes eventuelle drægtighed overhovedet - hverken
den smule betændelse eller medicinen. Vi fik snakket grundigt om den kommende tid og Bastholm har lovet at sove med telefonen under hovedpuden i tiden omkring fødslen hvis der skulle gå noget galt - han er i hvert fald klar til at rykke ud når som helst. Da vi skulle forlade klinikken sad der et ungt par i venteværelset og mens vi betalte kunne vi høre at de spurgte om de skulle tage alle hvalpene ind på en gang - det måtte vi selvfølgelig ha' næsen i ;0) og vi fik lov at hente hver sin 7 uger gamle Golden Retriever ind i konsultationen - GUD, hvor var de lækre og næsten ikke til at slippe igen. ÅH, hvor jeg bare håber, der kunne blive lidt hvalpe til os også. Jeg var lige ved at glemme at fortælle, at den første nordjyske sne faldt i dag - flotte store flager dalede ned i en time - og forsvandt! |
||
| 14/11 2005 |
Vi
har lige været ude og fotografere Jimmys dejlige flok amstaff
hvalpe. De er klar til at flytte hjemmefra på torsdag, lige med
undtagelse af mindste manden her, som hedder Double-O-Seven - han
har nemlig endnu ikke fundet sig en ny familie. Hvis nogen skulle
være interesseret kan henvendelse ske til Jimmy på tlf. 20 92 54 19Det er nu 14 dage siden Dagmar blev parret 1. gang og for at sige det ærligt, blev vi en smule bekymret her til aften. Jes opdagede at Dagmar var mørk omkring sin kønsåbning og da han tørrede hende af lignede det blod - brun og tyk som sovs. Jeg håber godt nok det er et normalt fænomen, og måske har nogen derude i verden oplevet noget lignende og ved hvad det skyldes. Jeg har "biblen" Hvalpe på vej af Birgitte Schjøth liggende ved siden af mig, men hun beskriver ikke noget der ligner. Det nærmeste jeg kan finde er, at der omkring denne tid af drægtigheden sker det, at de befrugtede æg lukkes ud i livmoderen og indlejringen i livmoderslimhinden begyndes - måske har det noget med det at gøre. |
||
|
|
|||
| 12/11 2005 |
Jeg sad og funderede lidt over den dundertale, der blev holdt fra
visse sider for ganske få år tilbage, hvor der blev indført
avlsrestriktioner på bordeauxen herhjemme - ikke bare fra dansk side
men også flere steder fra vores broderlande blev det tordnet ned
over hovederne på os at avlen ville gå i stå herhjemme, at det ikke
var muligt at finde egnede hanhunde osv. osv. Taget i betragtning
hvad der er blevet lavet af kuld herhjemme siden, hvad der
planlægges af kuld og hvor mange nye små kenneler der er skudt op,
vil jeg vove den påstand at det endda går rigtigt godt og fornuftigt
med avlen herhjemme. Det er langtfra sikkert at alle er enige i det
synspunkt, men det er nu min mening om den nuværende situation. Jeg fik en opringning fra et potentiel
hvalpekøber i sidste uge - han ville fornuftigt nok kigge sig lidt
omkring og spurgte om der var nogle avlere han helst skulle holde
sig fra - havde han spurgt for få år siden kunne jeg nemt ha' nævnt
et par stykker men som tingene ser ud i dag, tror jeg nok, man kan
være tryg ved at købe sin hvalp de fleste steder - medmindre
selvfølgelig at man vælger en hundehandler, hvor hvalpene ingen
papirer har, ikke er socialiseret, osv!!!! Det har været en rigtig flot efterårsdag og der blev også til et par billeder, man kan klikke på og se større, hvis man skulle ha' lyst! |
||
| 9/11 2005 |
Det glædede mig i dag at se på DKK hjemmeside, at man alligevel har
valgt at lægge en af de store udstillinger i Aalborg. Da kalenderen
2006 første gang blev offentliggjort var denne udstilling ikke med
og så regnede jeg egentlig med at sommeren 2005 var en
engangsforestilling.
Men heldigvis ser det ud til at vi igen skal kunne komme nemt til en
udstilling. Den finder sted den 17. og 18. juni. og det bliver højst
sandsynligt også den næste udstilling vi kommer på. Hvis alt går
vel, har Dagmar nemlig barselsorlov helt frem til marts inden hun
skal ud og vises frem igen. |
||
| 4/11 2005 |
Så
lykkedes det endelig - i dagene 31.10.05 - 03.11.05 er Dagmar parret
med Desmo From Frisian South-East. Meget kort kan jeg fortælle at hun er insemineret to
gange og parret naturligt én gang. Dagmar var meget interesseret og
ivrig, men så snart Desmo ville kravle op på ryggen af hende skyndte
hun sig at smutte...! Da tiden iflg. blodprøverne var helt rigtig,
besluttede vi at inseminere hende både mandag og onsdag - ingen
grund til at stresse hende op når den mulighed forelå. Om tirsdagen
fik Desmo lov uden hun smuttede - desværre svulmende han op uden for
hende og vi var derfor ikke sikker på at han havde haft sædafgang
inden i hende, selvom dyrlægen forsikrede os at sammenhængningen
ikke er absolut nødvendig.
Nu håber vi så, at der i den første uge af 2006 kommer et fint kuld hvalpe til os. Begge hunde er simpelthen så trætte og snorker lystigt ved siden af mig. Otto har sikkert ikke sovet meget på kennelen og Dagmar har oplevet lidt af hvert i den forgangne uge, så jeg tror ikke vi kommer til at se meget til de to i weekenden. |
||
|
|
|||
| 23/10 2005 |
I
dag var vejret også til en tur i skoven og i dag var jeg bevæbnet
med kameraet. Det blev til en del billeder, som kan ses i galleriet
under "efterår".Skoven er en herlig legeplads for hundene og det kræver altså noget af en akrobat og masser af energi at færdes i den del af skoven der er væltet, så begge hundene var herligt trætte da vi kom hjem. En kæmpebrand inde i Aalborg sender dens giftigt røg rundt i omegnen og selvom vinden i øjeblikket vender den modsatte vej end Vodskov, tror jeg det er klogest at holde vinduerne lukkede i nat. Det ville ikke være rart, at vågne i morgen og så være blevet forgiftet i nattens løb. Brandvæsenet har sagt i TV-nord, at branden ikke kan slukkes men at den er under kontrol, så det eneste de kan gøre er at vente på at den dør ud af sig selv. |
||
|
|
|||
| 22/10 2005 |
Dagmar er med far til træning så Otto og jeg har lige været på en
længere tur i skoven. Desværre var der jagt på området i dag så vi
kunne kun bevæge os i udkanten af skoven. Sikke et sørgeligt syn
skoven er - efter den sidste storm er der kæmpe store områder der er
helt ødelagt. Heldigvis er Hammer Bakker kæmpe stor så der er stadig
mange dejlige steder at gå. Otto nød i hvert fald turen i den
dejlige oktober sol. Dagen startede ellers i øsende regnvejr men nu
skinner solen fra en skyfri himmel. En besked til Sanne Dahl Guldberg; hvis du læser dette så kontakt os venligst på mail eller telefon. Jeg har forsøgt at sende en mail til dig, men bliver ved med at få den tilbage og din mailadresse er min eneste kontakt til dig. |
||
| 20/10 2005 |
I dag har vi fået ADSL installeret og til min overraskelse skulle jeg
absolut overhovedet intet foretage mig før det virkede. Jeg havde da
i det mindste regnet med at XP var kommet ud og fortalt mig at den
havde fundet noget nyt - men ikke et pip gav den fra sig. Så er det
bare at køre los og tilmed ganske gratis ;0) Installatøren der var her var begejstret for hundene. Hans kone har en hundepension oppe i nærheden af Hjallarup og han fortalte at de mere end én gang har passet en bordeaux. Det kunne være, det var der vi skulle køre op med hundene næste gang - han var i hvert fald gode venner med begge vores lige fra første sekund. |
||
| 19/10 2005 |
Nu
hvor vinteren nærmer sig med alt hvad det fører med sig af sne og
pløre, var det måske en ide at investere i denne vaskemaskine til
hunde ;0) Firmaet der kan levere denne eventyrlige maskine kan
kontaktes via:
http://www.washmatic-kan.com - siden indeholder også en demo
video så man kan se maskinen i funktion. Jeg kender én, der ville gå
fuldstændig i panik hvis HUN blev proppet ind i sådan en maskine med
vand i - og så har jeg ingen navne nævnt ;0)Vi har en formodning om at Dagmar meget snart starter sin løbetid. Hun udviser nu meget tydelige tegn og vi håber, det måske sker inden for de nærmeste dage. Desværre kan det ikke nå at blive julehvalpe mere, men nytårshvalpe er vel også OK. |
||
|
|
|||
| 16/10 2005 |
Ikke et ord om løbetid...! Vi har nydt det lækre efterårsvejr i dag. Nanna har lørdag og søndag modtaget 2 x ½ times eneundervisning af en udlært beridder. Undervisningen var arrangeret af Rideklubben og det var en stor succes. Både lørdag søndag var Nanna og Zindy efter den ½ time til at vride af sved og jeg tror, Nanna fik lært mere denne weekend end hun næsten har gjort hele året under den normale undervisning.
Hundene har daset i haven. Otto, som ses herover, lige på ryggen og i solen. Han fik dog ikke lov at ligge sådan længe. Dagmar troede det var en invitation til leg og så var dén fredelige stund forbi! Da jeg var ved bageren i morges, havde jeg begge hunde med i bilen. Så gør jeg det, at jeg på vejen hjem kører omkring markerne og lufter dem. Da vi skulle hjem, ville jeg lige sætte Dagmar ind i buret først og til min overraskelse ville Otto gerne samme vej ind, hvilket han selvfølgelig fik lov til. Han plejer at nægte at gå ind i et bur, men det føles måske ikke så skræmmende, når det står inde i bilen. Det ville være dejligt, om vi kunne køre med dem begge i bur - dels sviner det mindre (i vores nye bil) og dels giver det mere plads til bagage. |
||
| 11/10 2005 |
Vi venter igen - tilsyneladende forgæves - på Dagmars løbetid. Den
skulle jo ha' indfundet sig omkring månedsskiftet, men endnu er der
ikke optræk til noget. Jes siger godt nok, at hun er begyndt at gå og
strinte lidt mere end hun plejer, men indtil videre nøjes hun med
det. Hun skal snart til at tage sig sammen, hvis de hvalpe skal
komme inden årsskiftet - på den anden side ville det også være rart
at få julen overstået, inden hun nedkommer. Jeg har ellers set
skrækscenariet; Jes og jeg på hver sin side af fødekassen...
juleaften!!! Men vi håber ikke, det går så galt, det ville næsten
ikke være til at bære for Nanna.. Til orientering så står vi midt i et skifte fra Stofanet til firmabaseret ADSL og det kan give nogle uregelmæssigheder i vores forbindelse til internettet og dermed også mail. Hvis nogen venter forgæves på mails fra os her i huset, så kan det måske være grunden. Er det vigtigt, kan man kontakte mig via mit arbejde - adressen er mbn(snabela)kmd.dk |
||
| 8/10 2005 |
Vi har haft hyggeligt hvalpekøberbesøg i dag fra Silkeborg og Esbjerg.
Dagmar var begejstret for at få besøg - tænk bare, 10 ekstra hænder
der gad klappe hende. Trættende er det også med så meget
opmærksomhed, så nu ligger de bare her i hver sin seng og snorker
(efter at have spist selvfølgelig). Vi sætter meget stor pris på at få besøg af de mennesker, der påtænker at købe deres hvalp her. Vi er selvfølgelig interesseret i at vores kommende hvalpe får de bedst mulige hjem, og det er unægtelig noget nemmere at skabe sig et indtryk af folk, når man sidder overfor dem end når man taler med dem i telefonen eller måske bare har kontakt via mail. På den anden side har vi selvfølgelig også forståelse for, at det ikke er så nemt at komme til Vodskov, hvis man bor i den anden ende af landet. I går var Dagmar hos dyrlægen for at opfrisket sine vaccinationer og for første gang oplevede vi, at hun var en smule påvirket efterfølgende, i hvert fald var hun mere stille end hun plejer i aftes, men allerede i morges var der fuld knald på igen. Bastholm fandt hende helt OK efter at have kigget øjne, ører og hud samt lyttet til hjerte og lunger. Otto blev ikke vaccineret denne gang - han er ikke længere aktiv i DcH Lindholm og er derfor heller ikke ude i konkurrencer, og så vi synes ikke længere det er nødvendigt at vaccinere ham mere end hvert andet år. |
||
| 4/10 2005 |
Vi fik i dag den triste meddelelse at Rikke og Lars hanhund
Robin døde her til morgen. Vi havde jo besøg sidste weekend og vi
kunne godt se at han var lidt usikker på benene men fik alligevel
ikke indtryk af at han var alvorlig syg - men det skulle vise sig at
være nyrerne der var stået af. Der kan læses mere på Charming Reds
hjemmeside. Det er så trist når en forholdsvis ung hund (Robin var
fra december 2000) bliver så syg at der ikke er mere at gøre. |
||
| 30/9 2005 |
I dag har begge hunde for første gang været med i vores nye bil.
Dagmar i udstillingsburet og Otto udenfor. Dagmar mente vist det var
OK med buret, men Otto var ikke begejstret for det nye
transportmiddel - han lagde sig fluks ned og følte sig bestemt ikke
helt tryg ved den nye situation, men det bliver han nok nødt til at
vænne sig til. Buret kan lige være på tværs i varerummet, meeeen det
står og klævre - bilen i sig selv er dejlig lydløs og så er det da
brandirriterende at skulle høre på klævren fra det bur. Vi har
prøvet alverden, men det er endnu ikke lykkedes os at gøre det
lydfrit. Vi fik inden Vejle-udstillingen et af de lette stofbure af
vores gode ven Jimmy - jeg tror, vi bliver nødt til at bruge det i
stedet for - det andet er altså for irriterende. |
||
| 27/9 2005 |
I dag har Otto 7 års jubilæum på Store Tingbakke - så længe er det
siden vi hentede ham i Barrit. Det er bestemt ikke rart at tænke på
at tiden går så stærkt - hverken for os eller hundene :0/ |
||
| 25/9 2005 |
Sådan
risikerer man at komme til at se ud på håret her i huset hvis man
sidder stille længe nok foran computeren. Det er Frisør Nanna der
har været i gang med en æske papirclips.Jeg har siddet og holdt øje med resultaterne fra Frankrig men der er desværre ikke rigtigt kommet nogle spændende nyheder dernede fra endnu. Vi var lige ved at tro at Dagmar startede sin løbetid i dag, men det var bare en eller anden, der havde spildt noget blodlignende på gulvet :0/ - men det er da ved at være oppe over vi skal til at holde øje med hende. |
||
|
|
|||
| 24/9 2005 |
I dag har vi haft hyggeligt besøg fra Kennel Charming Red - Rikke,
Lars og alle de røde. Hundene indtog haven i sådan en grad at Otto
og Dagmar efterfølgende har haft gevaldigt travlt med at afpisse
territoriet igen.
De
to "kongelige" marsvin viste sig ikke - for som det ses på billedet lå
Nana og stirrede på dem i deres græsningsbur, så de holdt sig klogeligt inde i deres lille
hus.Det var en fornøjelse at se Ottos 9 årige mor Freja - grå skægget men ellers i fin form. Og så den "lille Goozer" - en lækker lækker tæve og utrolig kraftfuld til kun at være 13 måneder. Hun skal nok blive til noget stort. |
||
|
|
|||
| 23/9 2005 |
I dag blev der ringet fra Toyota Hjørring - endelig var det længe
ventede sæde kommet og vi kunne hente vores sprit nye bil - den er
selvfølgelig super lækker og en drøm at køre i. Selvfølgelig kan et
dobbeltsæde aldrig være den store luksus - Nanna og jeg sidder tæt,
men det er OK. Nu kan vi så også fryde os over at vores
brændstofpris er faldet med godt 1½ kr. pr. liter da den jo kører på
diesel - ud over det får vi kr. 1,07 yderligere rabat på vores
firma-transportkort og så er vi ved at være dernede, hvor det er til
at betale sig fra. |
||
| 22/9 2005 |
I dag er der født 9 fine amstaff hvalpe i
kennel
Highland Amstaff - et par dage før Jimmy havde ventet
det - så da han stod op i morges var der allerede født to og resten
er så kommet til her i løbet af dagen. Vi glæder os til at komme ud
og kigge - forhåbentlig inden så længe. Dagmar er på 3. dag på skånekost - ris og kylling - da hun igen havde fået dårlig mave. Hun har døjet gennem en tre uger og efter en snak med dyrlægen blev det til at hun måtte på skånekost mindst 1 uge så hendes tarmsystem rigtigt kan få fred. Samtidig får hun zoolac og så håber vi, at kunne få bugt med det. Det er lidt underligt for ingen af vores hunde har tidlige vist tegn på at have en sart mave og da vi heller ikke har foretaget foderskift mente dyrlægen at det måtte være et eller andet hun har fundet på marken og snasket i. I denne weekend finder Den franske Klubmatch sted i St. Tropez i Frankrig og vi er spændte på at se resultaterne dernede fra. Dagmars kommende mage vandt sidste år championklassen for hanner og de er helt sikkert også af sted med ham i år. Jeg ville slemt gerne ha' været dernede - uden hund - men det rakte pengene og feriedagene ikke til. Måske til næste år. I dag er Dagmars fødekasse blevet færdig. Den er lavet af en kollega og er blevet rigtig flot. Nu skal den så bare slæbes hjem og males - og så skal vi have nogle hvalpe at fylde deri ;0) Den er dejlig stor og det eneste sted den kan stå er lige her hvor jeg sidder - så computeren må altså holde flyttedag i de tre måneder den kasse skal stå her. Det er i samme rum som hundene er vant til at opholde sig og det tror jeg er godt og trygt for hende. |
||
| 15/9 2005 |
Jeg ville ønske, vi havde haft en vaskemaskine med en eller anden form
for "børne"sikring - eller i dette tilfælde "hunde"sikring.
Vaskemaskinen står under et bord i bryggerset og jeg ved ikke, hvor
mange gange det efterhånden er sket at Dagmar enten har slukket for
vaskemaskinen eller hvor mange gange det er lykkedes hende at skifte
program. Vi har nogle godbidder stående på bryggersbordet og når
Dagmar stiller sig op og lige skal have hovedet op på bordet sker
der det, at hun enten kommer til at trykke på stop-knappen eller
dreje programknappen. Hun har lige gjort det nu, altså drejet
programknappen, med det resultat at jeg måtte starte vasken forfra -
dumme dyr :0/ Det lakker mod enden med min sygeperiode. Jeg skal til kontrol på hospitalet i morgen og regner med at få OK til at starte på arbejde igen på mandag. Så kan hundene igen få fred til deres formiddagslur. |
||
| 9/9 2005 |
Jeg har i går nedlagt domænenavnet bordeauxen.dk - 3
hjemmesider om de samme hunde var efterhånden lidt i overkanten, så
nu har jeg droppet den ene. Jeg havde egentlig troet at jeg ville
beholde navnet betalingsperioden ud men tilsyneladende har
DK-Hostmaster nedlagt domænet med det samme, i hvert fald kan jeg
ikke etablere adgang til det i dag. Tilbage har vi så vovhund.dk
den private del og
heartmates.dk kennel delen. Dagmar har haft en forfærdelig dårlig mave de sidste par dage - vi har haft hende ude et par gange i løbet af nætterne og i kraft af at jeg er hjemme hele dagen har vi undgået uheld om dagen. Vi har givet hende 2 x Zoolac og fastet hende hele dagen i går men det resultat at hendes mave nu skriger på mad. I aftes var hun med til træning og det betød at Otto så kunne få mad ellers er han solidarisk og faster sammen med hende. Jeg kan ikke få mig selv til at fodre den ene og ikke den anden. Det har ikke været tegn på noget i dag så mon ikke hun kan spise normalt fra i aften. Jeg ved ikke hvad den dårlige mave skyldes, men de hunde har det jo med at spise temmelig uappetitlige ting de finder rundt omkring og det kan sikkert nok gi' en omgang diarre. |
||
| 6/9 2005 |
Vi har rigtigt mange henvendelser om hvalpe i øjeblikket og vi har
snart en venteliste så lang. I dag ringede en potentiel hvalpekøber
og da han havde præsenteret sig spurgte han om min mor eller far var
hjemme... - sådan indledning kan en halv-gammel kone selvfølgelig
ikke lade være med at falde for ;0) så jeg håber da, at der kunne
blive en hvalp til denne Esbjergenser og hans familie også! Hundene kan ikke rigtigt finde ud af, hvorfor jeg er hjemme hele dagen i øjeblikket og jeg kan mærke, at jeg forstyrrer deres rytme hvor de sover det meste af dagen. Derudover er de bestemt ikke trygge ved, at jeg stavrer rundt på krykker; Otto er mest af alt bange for dem, mens Dagmar synes de er interessante og vimser rundt omkring mig når jeg går med den risiko det indebærer for at jeg falder over hende :0/ |
||
| 4/9 2005 |
I dag er der udstilling i Silkeborg. Vi havde ikke tilmeldt Dagmar,
men ville været kørt en tur ned for at kigge alligevel, hvis ikke
det lige havde været fordi jeg skulle opereres i knæet i torsdags.
Operationen gik fint - jeg blev kørt på operationsstuen kl. 11.00 og
kl. 14.30 sad jeg i bilen på vej hjem! Det er utroligt efter at have
været i fuld narkose men i dag får man altså ikke lov ligge og drive
den af i en sygehusseng - der er bare op og ud af vagten! Nu er det
jo selvfølgelig heller ikke det store operations sår jeg har, bare
tre små huller på 1 cm syet hver med ét sting.
Vi fik ikke vores bil i fredags, som vi håbede på og som vi var stillet i udsigt. Vi venter stadig på sædet fra Vonge og de havde leveret et til Hjørring - bare ikke det rigtige! Det er ikke Toyota Hjørrings fejl, men de var meget kede af det da de skulle ringe og fortælle os det. Vi må bare vente - bilen holder topgejlet og klar til afhentning i udstillingen, så det er bare sædet vi venter på :0/ Dagmars hale ser endelig ud til at være helet så meget at den ikke springer op ved slag men det har også taget sin tid. |
||
| 28/8 2005 |
Så
har en hård weekend fået sin ende. Vi forlod Vodskov lørdag morgen
kl. 8.00 og satte kursen mod Vejle. Udstillingen skulle lige til at
begynde da vi ankom men Dagmar skulle først ind som allersidste hund
- hvilket hun også skulle om søndagen. Imens flyttede vi ind i den
til weekenden lejede campinghytte. Nanna synes det var død hyggeligt
at skulle bo i sådan et minisommerhus og det var da også bare tiptop
med både køkken og bad. Vi kunne allerede checke ind kl. 10 da vi
ankom og det var lækkert for så havde Otto også et sted at være,
hvor han kunne ligge og slappe af.Dagmar skulle både lørdag og søndag i ringen med; Moubagerens Mango, Jokytos Bon Jenat, Jannies Baja, Anette Bargholz' Ronja og Becca, og endelig Alviols La Luna. Om lørdagen fik Dagmar 1. præmie og blev 4. vinder og om søndagen rykkede hun en plads op og blev 3. vinder. Begge dage vandt La Luna - det er sjældent at se så fuldendt en tæve, så det var absolut velfortjent. Det var lidt sjovt at være af sted på sådan en dobbelt udstilling og se de samme hunde bliver bedømt af to forskellige dommere og for nogens vedkommende, få vidt forskellige bedømmelser. Nogen er der selvfølgelig overhovedet ingen tvivl om og de får topplaceringer næsten uanset hvilken dommer der ser dem - men på denne udstilling opnåede en hund lørdag at få CK og blive 3. bedste tæve for dagen efter at blive sendt ud af ringen med en 2. præmie! Så forskelligt kan to dommere altså se på den helt samme hund. Lørdag aften kl. 18 ankom bageren fra Mou med bilen fyldt til bristepunktet af lækker mad og så blev der snakket og hygget til ud på de små timer - for nogens vedkommende i hvert fald. Når man har børn med, sætter det en naturlig stopper for festlighederne og da Nanna til sidst lå på en madras på jorden og sov i ske med Turner, blev vi enige om at nu måtte vi vist heller finde køjen. |
||
|
|
|||
| 24/8 2005 |
Vi fik i dag besked om at doggerklubben har flyttet weekendens
udstilling fra Lundum til Vejle. Der er ikke givet nogen begrundelse
og det virker, som en noget besynderlig beslutning med så kort
varsel. Der er forhåbentlig et rigtigt godt argument ellers mener
jeg personligt, at det er at sjofle Rikke og Lars, som har haft
besvær med forberedelser til weekenden - det var på deres jord den
oprindeligt skulle afholdes. Men, men - der er snart intet i denne
hundeverden der kan overraske mig og det skulle desværre ikke undre mig om
der lå person-fnidder bag! |
||
| 23/8 2005 |
I søndags gik det ikke hverken værre eller bedre end at der igen gik
hul på Dagmars hale. Jes havde været væk på noget kursus i
hundeklubben og kom hjem om eftermiddagen medbringende Jimmy. Dagmar
er enormt glad for Jimmy og i sin iver for at komme til at hilse på
ham, logrede hun så meget med halen og bankede den dermed ind i
dørkarmen med det resultat at den gav sig til at bløde. Den ser
ellers helt fin ud og der er pæn sårdannelse, men hvis ikke vi
undgår den slags uheld, så kan det godt vare nogen tid før den er
helet helt. Flere har spurgt, om vi da ikke kan forbinde den - og
hvis nogen kan gi' et godt råd om hvordan man bærer sig af med at
indbinde en hundehalespids - ja, så tager jeg gerne imod! |
||
| 17/8 2005 |
Dagmars hale ser stadig fin ud, og der er hverken tegn på hævelse
eller betændelse så foreløbig behandler vi den selv - den bliver den
vasket morgen og aften i klorhexidin og smurt ind i desinficerende
salve. Vi holder selvfølgelig øje med hende for der kan hurtigt gå
betændelse i. Jeg kan huske da Otto havde fået det bid i halsen af
jagthunden Snaps - der gik kun godt 12 timer, så havde han en
betændelsesbyld på størrelse med en knyttet næve. Et hundebid kan
ikke sammenlignes med en bil dør, det ved jeg godt - bilen
indeholder nok ikke så mange bakterier ;0) men alligevel er risikoen
for infektion der. Ottos ører arter sig fint og han finder sig troligt i at få dryppet ører morgen og aften.
|
||
|
|
|||
| 16/8 2005 |
Jes kom hjem fra hundetræningen i aftes og lignede det stockholmske blodbad. Dagmar havde fået halespidsen i klemme i bildøren og fået en grim skramme, som åbenbart blødte helt vildt. Og når så Dagmar samtidig har denne "lykkelige" hale som vifter konstant frem og tilbage, lykkedes det hende at søle alting i en meters omkreds ind i blod. Jes var bange for at han måtte ha' fat i dyrlægen, men efter at ha' skyllet halen kunne han se at det ikke var så alvorligt. Her til morgen har jeg så renset såret i klorhexidin og smurt noget desinficerende salve på, så det håber vi kan gøre det. |
||
| 15/8 2005 |
Otto måtte en tur omkring dyrlægen i dag. Endnu engang havde han
pådraget sig en træls øregangsbetændelse - endnu engang og endnu
engang er måske så meget sagt, for det er faktisk år siden sidst,
men det er nu det eneste han har fejlet i hele sit liv og vi har da
været af sted med ham i den anledning nogle gange. Otto soignerer
Dagmars ører så de skinner lyserødt som den dag hun blev født, men
desværre er denne soignering ikke gensidig, så vi skal holde meget
øje med hans ører da han danner utroligt meget voks som selvfølgelig
til sidst vil genere ham. Vores eventuelle tur til Silkeborg er blevet aflyst af (endnu) et hospitalsophold til mig - det er tredie år i træk og nu synes jeg faktisk det er blevet en rigtig kedelig tilbagevendende begivenhed!!! I maj faldt jeg ned af en trappe på min arbejdsplads og fik i fredags konstateret en revnet menisk, som skal sættes sammen med små søm. Operationen skal foregå den 1. september og der går derefter et stykke tid - 4-6 uger - før jeg er på benene igen. Heldigvis får jeg lige Lundum udstillingen med og forhåbentlig er jeg også klar til at tage til Holland, når Dagmars næste løbetid indfinder sig. |
||
| 6/8 2005 |
Mary og Alexandra er i dag flyttet ind på Store Tingbakke. To små 6
uger gamle damemarsvin, søstre i øvrigt. I sidste weekend måtte vi
tage afsked med Buster og Nanna synes bestemt ikke hun kunne undvære
et marsvin. Det har aldrig været noget problem at have ham og Nanna
har været sød til at passe ham selv - det
eneste jeg synes var, at vi så skulle have to, så de kan holde
hinanden ved selskab når Nanna er i skole og det blev så de to
royale damer; Mary og Alexandra.
Vi har glemt at tilmelde Dagmar til Silkeborgudstillingen men da det er i weekenden efter Lundum er det sikkert meget godt. Jeg synes, det er rigtigt hyggeligt at komme på udstilling men det er også anstrengende. Jeg tænker af og til på dem der kører land og rige rundt , ikke bare herhjemme men også i udlandet - så hyggeligt synes jeg altså heller ikke det er. Jeg vil nu ikke afvise, at vi kunne finde på at køre til Silkeborg for at kigge - vi skulle gerne ha' fået vores nye bil på det tidspunkt og så vil en længere køretur sikkert være velkommen. I går blev familiens prinsesse Sofie to år og det blev fejret med hjemmebagte boller og lagkage. Som det ses herunder lykkedes det hende at puste lysene ud selv - det var svært men Sofie havde øvet sig dagen i forvejen så hun vidste nok hvad der skulle til.
|
||
|
|
|||
| 2/8 2005 | Her under er lige et par billeder af vore nye bil. Vi har været oppe og skrive papirer i dag og så måtte jeg jo lige forevige den, så også familien kunne se hvad der er vi har købt. Vi har handlet hos Toyota i Hjørring og synes selv vi er blevet rigtigt godt behandlet, vi fået en fin pris for Astraen og er i det hele taget rigtig tilfredse med vores handel (og det er Toyota Hjørring sikkert også). | ||
![]() |
|||
|
|
|||
| 31/7 2005 |
Nannas lille marsvin Buster døde desværre i fredags. Han havde været syg i
nogle dage og var rigtig rigtig skidt tilpas - det kunne vi ikke
holde ud at se på, og der var ikke andet at gøre end at få ham
aflivet. Sorgen hos Nanna er selvfølgelig stor og han er da også
blevet begravet efter alle kunstens regler i foret kiste med
perlebesat låg og hvad har vi... I denne weekend har hun været på ridelejr og så har hun heldigvis haft noget andet at tænke på. Det kom lidt bag på mig at Jes faktisk blev berørt at Busters død og vi kom naturligt nok til at tale om Ottos alder og om hvor længe vi får lov til at have ham endnu. Det skal lige nævnes at Otto er frisk og rask, men vi ved jo også godt og har hørt så tit, hvor hurtigt det kan gå ned af bakke. Det bliver ganske forfærdeligt at blive nødt til at tage den beslutning og sige farvel en dag, men som han siger så har han heldigvis mig - jeg tror, jeg er bedre til at se realiteter i øjnene end han er, og selvom jeg heller ikke synes det er sjovt, så ved jeg at det skal til.
Og
så over til en positiv nyhed: vi har endelig langt om længe fået
købt os en ny bil - det har vi truet med i mange år, men nu er det
en realitet. Vi har købt en Toyota Corolla Sportsvan og får monteret
et dobbeltsæde ved siden af forsædet, så vi kan sidde der alle tre.
Bagi er der så rigelig plads til hele kennelen og også en masse
bagage. Dobbeltsædet skal specialfremstilles og derfor må vi ha'
lidt tålmodighed før vi kan få bilen, men vi håber da ikke der går
mere end en 3 ugers tid. Den er ikke helt ny men har kun gået 1300
km som demo bil - derfor er den spækket med ekstraudstyr og gejlet
så Jes fik julelys i øjnene - den måtte han bare eje ;0) |
||
| 23/7 2005 |
-->
Her bliver der sovet skønhedssøvn, men med det udseende er det
sikkert også tiltrængt ;0)Otto har været på eftersøgning her til aften. En af vores naboer har en stærkt retarderet 16 årig datter, som kommer temmelig langt omkring i kvarteret og derfor er udstyret med en GPS sender i en bæltetaske. I aftes var der nogen herude der frarøvede pigen denne sender - den ligner en mobiltelefon uden tastatur, men kan ikke bruges til noget som helst uden et specielt modem og pc-program. Ufatteligt at folk kan være så modbydelige - familien er dybt afhængige af at kunne spore pigen og senderen er garanteret temmelig dyr. De kunne se, at den blev slukket kl. ca. 23 i går og siden har der ingen signal været fra den. Jes og Otto gik en tur, og Jes lod Otto søge i området, hvor det sidst have været signal men desværre uden held. Der er håb om at vedkommende der har snuppet den, bare har smidt den fra sig og den derfor bliver fundet igen, men det skal nok ikke vare for længe, for jeg tror ikke, den kan modstå at ligge ude i alt slags vejr. |
||
|
|
|||
| 22/7 2005 |
<--
Nanna og jeg forlader her Göteborg med Express færgen efter 6 timers
shoppingtur - og kors hvor var vi trætte på dette tidspunkt. Det er
meget længe siden, jeg har været så træt i ben og fødder, så det var
en lise at komme ombord på færgen, hvor vi kunne sidde ned de par
timer overfarten varer.Göteborg er en rigtig dejlig handelsby og vi fik da også slæbt en hel masse med hjem. Jeg havde fået kort og anvisninger på de bedste shoppingsteder af Maria Gullborn (og tak for det), så vi behøvede ikke bruge tid på at søge efter shoppinggaderne. Det er bestemt ikke sidste gang vi tager sådan en tur - med en rejsetid Vodskov-Göteborg på ca. 2 timer og 3 kvarter er det til at have med at gøre. Måske når vi skal julehandle...! Ferien er slut nu for Jes og mit vedkommende - Nanna har 2½ uge endnu hvor hun, i hvert fald i den ene uge, må underholde sig selv men så længe hun har hesten på Vestermølle er der nok ingen fare for den store kedsomhed. Jeg tror også hundene trænger til noget fred nu! De plejer helt sikkert at sove i dagtimerne mens vi er væk alle sammen og så griber det altså forstyrrende ind i deres rutiner at vi pludselig er hjemme hele dagen - man kan af og til mærke deres utålmodighed for at komme ind og sove - sikke et luksus liv at have; de laver ikke andet end at spise, sove og lege ;0) |
||
|
|
|||
| 19/7 2005 |
Fik i dag denne mail
Jeg kender desværre alt for godt de kedelige historier, der er knyttet til Nordjysk Hundeformidling i Hjallerup men hvad pokker skal man gøre andet end at oplyse og advare folk mod at handle hund der? Stedet "opdrætter" 11 forskellige hunderacer og sælger hvalpe af lige så mange racer af ukendt oprindelse. For nogle år siden brændte hele gården ned og dyrevenner håbede, at det var enden på Nordjysk Hundeformidling - med desværre startede manden bare op igen og i endnu større stil. Som det kan læses af ovenstående bliver dyreværnsloven nu tilsyneladende overholdt og så er der desværre ikke meget andet end at gøre end; oplysning, oplysning, oplysning!!! Til orientering hedder ejeren Flemming Schou og bor som nævnt i Hjallerup - så hvis I støder på det navn hos folk, der vil købe hund så be' dem holde sig langt væk. |
||
| 18/7 2005 |
Det er dramatiske dage i Vodskov... - i går formiddag blev en
handicappet mand myrdet i sin lejlighed 100 m fra hvor vi bor. Han
var en del af det misbrugsmiljø der florerer på Lille Tingbakke (vi
bor på Store Tingbakke) og politiet mener da også, at det er pga.
stoffer han er blevet slået ihjel. Vi var selvfølgelig lige som alle
andre nysgerrige og måtte en tur omkring Lille Tingbakke, hvor det
eneste tegn på at der var foregået noget kriminelt var politiets
teknikere der arbejdede. Der skulle ellers være så fredeligt i
Vodskov :0/ - nu har kvarteret huset bortløbne psykisk syge,
mordmistænkte rockere, Sussie og Leo på tur, undslupne køer og hvad
har vi...? Nanna og jeg holder fortsat ferie. På torsdag tager vi på en éndags udflugt til Göteborg - vi skal bare shoppe lidt, tøj og skolesager - og vi glæder os til at se lidt andet end Aalborgs butikker. Hundene dovner stadig selvom jeg synes varmen efterhånden er til at holde ud. Lørdag formiddag var Dagmar med far på arbejde i DcH Lindholm - kors hun var træt da hun kom hjem - hun havde pølet i flere timer med Border Collien Buffy (som hun nærer stor respekt for) og hul-i-hækken hunden Rollo. Dagmar er nu tilmeldt Lundum udstillingen, begge dage, og vi har bestilt overnatning på Vejle City camping. Jeg håber, der kommer rigtig mange så vi kan få et par hyggelige dage ud af det. Otto skal for en gangs skyld med som gæst, så det bliver et rigtigt gedemarked - han vil nemlig under ingen omstændigheder ind i buret så vi må binde ham til buret i stedet for. Jeg læste på Doggerklubbens hjemmeside at verdensudstillingen finder sted i København i 2010 - det er da noget at se frem til. Det bliver nok ikke Dagmar vi stiller op med der, i givet fald vil det være som veteran, men vi kunne da håbe på, at hun havde leveret noget afkom der var værd at vise frem...! |
||
| 12/7 2005 |
Lige i øjeblikket ferierer vi i vores lille familie - det foregår
hjemme, og ved stranden på de varme dage. Desværre har regnklægen
indtaget Store Tingbakke og omegn så de næste 1½ måned er vores have
og markerne omkring os ubrugelige, hvis man da ikke vil ædes op af
klæg bid. Jeg reagere desværre meget kraftigt på disse klæg bid med
store hævelser og er nødsaget til at tage allergimedicin, når jeg
bliver stukket. Vi tager en tur til Hjallerup maskinforretning i
morgen og ser om vi ikke kan finde et middel der, som kan afskrække
dem lidt - jeg ved, at man deroppe kan købe et middel til at
beskytte hestene med, men om det også kan bruges til mennesker og
hunde ved jeg ikke - det skal komme an på en prøve. Udover klægene har vi jo været heldige med vejret her i starten af vores ferie - det har næsten været FOR varmt i hvert fald om natten, men når man har fri og kan tage til stranden ville jeg vist være et skarn, hvis jeg klagede. |
||
| 09/7 2005 |
I denne uge har jeg fået tilsendt to meget forskellige men begge
meget flotte "bordeauxting"... fra Rikke kom der krus med motiv af
Charming Red Bucket Onslow og fra Sverige et lerportræt af Dagmar
|
||
|
|
|||
| 30/6 2005 |
Så blev den endelig færdig; Kennel Heart Mates hjemmeside - eller i
hvert fald næsten. Den har været længe undervejs - jeg har ikke lige
haft den helt rigtige ide men nu er jeg tilfreds, og jeg synes selv
den er blevet rigtig vellykket. Der er selvfølgelig ikke så meget
kød endnu, men det kommer der forhåbentlig i slutningen af året,
hvor vi forventer at Dagmar skal parres og have hvalpe. Se den her
www.heartmates.dk Denne side vovhund.dk vil bestå og bliver opdateret i den form den har i dag. |
||
| 27/6 2005 |
Må
jeg præsentere Sunny "Boy" - Jimmys aldeles bedårende og
herre-herlige amstaff import. I tirsdags rejste han i hundredvis af
kilometer i en flyboks, men traumer ligger vist ikke til Sunny - for
det er tilsyneladende fuldstændig glemt. Han har indtaget Langholt
og omegn med storm og fører sig frem som om han altid havde boet
her. Selv mig, som absolut synes amstaffer er akkurat lige så søde
MED ører, er faldet totalt for hans charmerende væsen - men han
er i hvert fald heller ikke selv skyld i de manglende ører...!Dagmar har desværre, det sidste døgns tid lidt af en forfærdelig dårlig mave. Jeg tror, hun har spist noget snask på stranden i lørdags, som hendes mave ikke har kunnet tåle. Heldigvis huskede jeg så lige på et diarré middel, som blev anbefalet netop i lørdags til vores træf, og jeg var ikke sen til at gribe knoglen og få ringet til Line, som var den der anbefalede midlet (Zoolac). At Line også er ansat på Gistrup Dyreklinik og også kunne sælge mig midlet - ja, det kunne ikke ha' været nemmere. Nu håber jeg så bare, at det virker, så Dagmar (og Jes) får en rolig nat. |
||
|
|
|||
| 25/6 2005 |
Så
har der endnu engang været hyggeligt sammenrend af bordeauxer, børn og
andet godtfolk hos Bageren i Mou. Der var trommet sammen så langt
fra som Albertslund, Hornslet, Skjern og Brønderslev og vi havde en
rigtig hyggelig dag med skøn fjordtur og lækker grillmad. Desværre
er Dagmar stadig lidt af en bitch - det skal vi vist ikke regne
med "går over" og det er faktisk temmelig anstrengende at skulle
være over hende hele tiden. Heldigvis sker der ikke noget, men lyden
er voldsom nok i sig selv.Jeg fik taget en hel million-milliard billeder som selvfølgelig ses i galleriet så snart jeg har fået dem redigeret - på min nye computer ;0) I fredags havde fragtmanden været her med flere sække både hunde og kattemad fra Olivers. Tilsyneladende har han smide dem ned oppe fra vognen for to af sækkende med hundemad og den ene sæk kattemad var gået i stykker - dvs. det var kun foderets papirpose, der var gået i stykker, udover den er foderet også emballeret i plastiksække, som ikke havde lidt overlast. Vi ringede straks til Olivers, for vi kan selvfølgelig ikke levere ødelagte sække videre og uden vrøvl overhovedet bliver der sendt tre nye... det synes jeg er ordentlig service! |
||
|
|
|||
| 19/6 2005 |
Som
det ses på billedet har dagen har stået på ren afslapning - for
hundenes vedkommende i hvert fald. Dagen startede ellers noget diset i
det nordjyske men omkring middags tid brændte solen disen af og så
skal jeg ellers love for at det blev sommer.I vores naboland Norge har jeg på nettet fundet den ultimative shop for udstyr til hunden Pet Shop Girls - besøg dem her og se selv. Desværre har jeg i den forløbne uge fundet ud af, hvor besværligt det er at handle i udlandet. Jeg har købt et par ting i Sverige og havde ikke lige kalkuleret med, at det kostede mig 100 danske kroner pr. transaktion for at få banken til at overføre penge til en svensk konto... i stedet har jeg overført pengene til en kollega, som er bosiddende i Malmø og han har så betalt regningerne for mig i Sverige. Så jeg skal ikke handle i Norge før Pet Shop Girls får lavet deres butik så man kan handle på sit Visa kort (de skriver det er på vej), men der er sandelig mange ting i deres shop, jeg kunne blive fristet af. Jeg har bestilt ny pc og glæder mig som et lille barn - jeg er næsten lige så afhængig af min computer som en teenager af sin mobiltelefon ;0) så jeg kan bare ikke leve med, at min maskine ikke virker helt optimalt. Jeg har fået hjælp af en kollega med at finde en maskine, som passer til mine behov. Det er blevet til et samlesæt i 6 dele, som han også hjælper mig med at sætte sammen. Hvis der nu sidder en nørd derude ;0) som er interesseret specifikationerne kommer de her: - Shuttle SB61G2 Intel 865G Chipset / FSB 800 Mhz |
||
|
|
|||
| 16/6 2005 |
Til orientering for dem der måtte vente på mail fra os eller respons
på sendte mails, har vi store problemer i øjeblikket med vores
computer. Jeg har bestilt service på maskinen i næste uge, men om det
kan løses ved jeg ikke. Heldigvis har jeg en velfungerende computer på
arbejdet og kan derfor stadig holde min egen hjemmeside ajour. I weekenden var vi sammen med hele Nannas klasse på tur med Søspejderne - det resulterede i en masse billeder (galleri > privat > søspejder tur) og også i denne artikel, der i går blev bragt i Vodskov Avisen - se den her I morgen starter skolesommerferien, men der går endnu et par uger før den står på ferie her hos os. Vi holder kun 14 dage for vi er jo nødt til at gemme vores ferie til efterårets tur til Holland, hvor vi håber på bedre held med Dagmars parring end sidste gang. De hvalpe vi havde håbet på, kunne være født nu, men sådan skulle det altså ikke gå... nu er jeg heldigvis så privilegeret at jeg kan kramme med Jimmys dejlige hvalpe i et par måneder. |
||
| 15/6 2005 |
Vi
var i Langholt i går eftermiddag og kramme hundehvalpe - ja, jeg
nøjedes ikke med at kramme, jeg måtte også have gang i kameraet og
forevige disse 10 dejlige hvalpe - se billederne på
Kennel
Highland Amstaffs hjemmeside. Det er et virkelig dejligt kuld
Thrisya og Carlos har lavet og hvalpene er sunde og velnærede. |
||
|
|
|||
| 10/6 2005 |
For lige at gøre tirsdagens indlæg færdig, så endte det med 12 hvalpe
(6 tæver og 6 hanner) i Kennel Highland Amstaff. Desværre var 1 tæve
og 1 han dødfødte, men 10 er sandelig også mange. Jeg håber vi snart
skal ud og se til dem.
Freja er fra september 1996 og bliver dermed 9 år i år. Sort masket kan man ikke kalde hende længere, men hvor er det dejligt at se en bordeaux blive mere end 5 år. Jeg håber, vores Otto har arvet mere end hendes lange snude. Ud af hans søskende flok på 11 er der stadig 7 i live (en er lige død for nylig) så det ser heldigvis ud til at de har arvet deres mors gode gener. |
||
|
|
|||
| 7/6 2005 |
Så er der hvalpe i
Kennel Highland Amstaff. Thrisya har foreløbig født 11
hvalpe, 5 hanner og 6 tæver, hvor af en desværre var dødfødt. Første
hvalp blev født kl. 12.30 og Jimmy var ikke helt sikker hun var færdig
endnu kl. 21.30. Vi glæder os til at skal ud og se dem - de to andre
gang Jimmy har haft hvalpe, her jeg været så privilegeret at kunne
besøge dem 1 gang om ugen for at tage billeder og det håber jeg også,
jeg får lov til denne gang. |
||
| 6/6 2005 |
![]() Søndag formiddag kørte vi pigerne til Fårup Sommerland og forsatte selv til Blokhus, hvor både hunde og mennesker kunne blive blæst godt igennem. Vandet er helt sikker hundekoldt men det anfægter tilsyneladende ikke Otto, i hvert fald bader han med største fornøjelse året rundt og altså også sådan en kold og blæsende dag. |
||
| 3/6 2005 |
Føj for et vejr vi har haft den sidste tid - og stakkels Dagmar, som
ikke kan fordrage vand, virrer i en uendelighed som var hun en kat...
heldigvis har solen vist sig her sidst på eftermiddagen, så vi vil
snart ud på en aftentur i tørvejr. I denne weekend er vores nye bekendte fra Viborg i Belgien for at hente deres lille Frida - en lille Desmo datter. Jeg håber meget de kommer til Lundum i august for vi vil jo så gerne mere end bare se hende på billeder. Det er jo lidt spændende at se hans børn, når det nu er ham vi har valgt som hanhund til Dagmar. Der findes i forvejen to stk. her i landet - Kinie i Esbjerg og Gucci i Nykøbing Sj. Derudover har Marion og Oscar selv en tæve fra hans kuld med Noisette del el Siscar, Mayla og hun er meget meget dejlig. Jeg har desværre måttet konstatere, at mine problemer med den ene knæ efter faldet for 3 uger siden ikke er gået væk af sig selv, som jeg havde håbet på. Nu står den så på kikkert undersøgelse på ortopædiskafdeling i den nærmeste fremtid. Min egne læge mente at det med stor sandsynlighed er menisken den er gal med, men lad os nu se. |
||
| 29/5 2005 |
![]() Solsortene i haven har travlt - 5 store sultne unger stiller krav om mad her og nu - hele tiden! Heldigvis er de blevet så store nu at de snart flyver fra reden. Det har været lidt anstrengende at skulle tage hensyn til om vi nu forstyrrede den lille familie eller ej når vi har skullet i haven - det er selvfølgelig vores eget valg, det ved jeg godt, men vi har ikke nænnet at forstyrre dem alt for meget. Det er ellers nu haven er allersmukkest - endelig i år blomstre vores clematis "Montana Rubens" med et væld af rosa blomster i alle nuancer fra helt sart rosa til næsten pink. Hækken er nu så tæt i løvet at hundene kan gå derude uden absolut at skulle forsvare territoriet mod alle der går forbi. Oven på gårsdagens strabadser (karneval og håndbold) skal vi i dag hjælpe familien med at flytte - så vi har endnu en hård dag foran os og så er dén weekend gået... |
||
|
|
|||
| 28/5 2005 |
Denne weekend har Aalborg (dobbelt A) virkelig været et besøg værd.
Byen huser i dag Nordeuropas største karneval, topkamp i fodbold
mellem AaB og Brøndby samt finalekamp i kvindehåndbold mellem Aalborg
DH og Slagelse - en kamp vi i øvrigt havde billetter til og som ADH
til aalborgensernes store fornøjelse (og Anja Andersens ærgrelse)
vandt ;0) Vi var til "Battel of Carnival" i aftes og jeg fik taget lidt billeder som kan ses her under - klik på dem for at se dem i større format Hundene har pustet og stønnet hele dagen, specielt er Otto ikke ret god til varmen så den har mest stået på afslapning i haven for deres vedkommende. I morges da jeg var ude med hundene var der køligt og det var der også det meste af formiddagen men jeg skal da love for et temperaturen steg i løbet af dagen. Jes var en tur på marken med hundene og blev stukket af en bi i panden, den stakkel... Mens han flygtede i løb fra resten af sværmen, må han åbenbart ha' tabt sin tegnebog for den blev afleveret af en knægt nogle timer senere - selvfølgelig tømt for kontanter - men alle hans papirer, kørekort, dankort osv. var der heldigvis stadig. |
||
| 23/5 2005 |
I dag dukkede der en forsinket fødselsdagsgave op fra Holland til
Nanna. Marion og Oscar havde fået nys om at Nanna havde haft
fødselsdag og i dag var der så pakke til hende med Diddl-ting og
hollandske specialiteter i form af Stroopwafels og Chocoladehagel -
MUMS siger jeg bare - jeg håber, hun vil dele med sin mor og far. Det
var utroligt sødt af dem at tænke på hende, det er mere end hvad man
kan sige om dele af hendes familie :0/ Til aften blev jeg ringet op af kennelkontakten i Nordjylland og fik en hyggelig sludder med en meget venlig mand. Jeg var slet ikke klar over, at der stod folk til rådighed fra DKK med hjælp hvis man har brug for det - positivt overrasket, det er dejligt at blive. |
||
| 19/5 2005 |
Otto havde den frækhed her til aften i et ubevogtet øjeblik at snuppe
et stykke brød fra en tallerken på sofabordet. Dagmar er ikke hjemme
og vi plejer ikke at skulle være på vagt overfor Otto, men sådan et
stykke brød med hvidløgsost, der lå der lige for næsen af ham, var
alligevel for fristende. Så ved vi det til en anden gang. Otto er begyndt at få Arthro Care igen. Vi havde ellers ladet os lokke at et nyt produkt fra vores foderleveranndør, "Mobility Boost" hedder det - det er sikkert et ganske udmærket produkt, men det er flydende og vi synes det er meget besværligt at dosere. Ydermere skal det stå køligt og skal derfor hentes frem fra køleskabet hver gang vi skal fodre - så nu har vi købt Arthro Care pulver igen - det er noget nemmere både at dosere og opbevare. |
||
| 14/5 2005 |
Igen
gjorde Nanna og Zindy det flot til stævnet i Langholt. De blev nr. 2
med 111 point kun 4 point efter nr. 1 som også er en Langholtpige
nemlig Nanna Rubin på Madi. Det var yderligere en Langholt pige der
blev nr. 3, men desværre er der ikke præmie til nr. 3, når der er
under 9 ekvipager - hvilket jeg i øvrigt synes er under al kritik... i
de små begynder klasser burde der være en roset til de tre første
uanset antal deltagere og uanset om der er flere der deler en af
pladserne. Ungerne som rider i de klasser er som regel ikke er ret
gamle og for dem er det guld værd at få en roset med hjem. Det er
Dansk Rideforbund der udstikker de regler og det hjælper sikkert stort
hvis jeg brokker mig over det ;O/Vi skal en tur til Mou søndag eftermiddag til minibordeauxtræf - hvis ellers mit stakkels knæ kan klare turen! På vores arbejdsplads er der fra parkeringspladsen og ned til firmaet en stejl 26 trins flisetrappe... torsdag morgen tog jeg den enden der ned af - ikke alle 26 trin med ca. de 20. Jeg slog mine ben og specielt gik det ud over mit venstre knæ så jeg nu i et par dage knap har kunnet gå. Jeg har ikke fået det undersøgt for med ridestævne og forberedelse til samme, havde jeg altså ikke tid til hverken at komme til læge eller på skadestuen - og det går sikker over af sig selv. |
||
|
|
|||
| 8/5 2005 |
I dag er både Otto og Dagmar "testhunde" på DcH's træneraspirantkursus
som afholdes i Lindholm. Dagmar har været med fra morgenstunden og
Otto skal med som den erfarne her i eftermiddag. Han havde sikkert
ønsket, det var omvendt, for han havnede nemlig ude under bruseren til
årets bad her i formiddag! Han er ikke ret vild med det og forsøger et
forsigtigt skridt af gangen at komme ud af brusenichen, men han er så
tilpas lydig at han kan kommanderes til at stå stille. Dagmar er et
helt andet problem, hun kan simpelthen ikke fordrage vand så hende er
det nødvendigt at tøjre for overhovedet at kunne gøre hende våd - den
udfordring tager jeg en anden weekend. På fredag skal der igen i gang i hundeshampooen - men det er et dyr af en lidt anden kaliber der skal vaskes, nemlig fjordhesten Zindy. Lørdag morgen skal Nanna ride stævne på hende og så skal hesten selvfølgelig gøres fin efter alle kunstens regler. |
||
| 7/5 2005 |
Meeko er vist inde i en stime i øjeblikket - i dag blev jeg ringet op
af Marie fra Norge; på udstillingen i Kristianssand var Meeko blevet
norsk-, nordisk- og internationalchampion - og som om det ikke kunne
være nok så blev han også BIG3. STORT tillykke til Marie og Meeko. Sommeren lader vente på sig - 8 grader sagde bilen til morgen da jeg var på marken med hundene. Det var hundekoldt og et par vanter havde været tiltrængt. Dagmar og Otto er heldigvis ligeglade, faktisk tror jeg de trives bedst, når der ikke er alt for varmt. Det gør nu ikke så meget at sommeren kommer lidt senere for det er nødvendigt, at vi ikke indtager vore lille terrasse/have lige foreløbig; oppe under terrassens overdækning har en solsort nemlig valgt at lægge sin rede, og hun bliver forstyrret og flyver bort hver gang vi lukker terrassedøren op. Det synes vi er lidt synd, for hun skulle gerne have en chance for at udruge de 5 fine blå æg hun allerede har lagt. |
||
| 1/5 2005 |
Det har været sommer i Nordjylland i dag, 16-18 grader og fuld sol og
vi har virkelig nydt dagen i haven - også hundene... JOW JOW, vi har
skam fået ny havelåge sat op, den er knap 170 høj så den kan Dagmar i
hvert fald ikke springe over. Vores nye nabo har en lille hund og
heldigvis ser det ud til at de tre sagtens kan være i haven samtidig,
man kunne jo godt ha frygtet at det af den ene eller den anden grund
ikke kunne gå - men heldigvis virkede det meget fredeligt. I går blev Meeko BIG1 på udstillingen i Ballerup - det er nærmest en verdens sensation og hold da op det er flot gået. Jeg er spændt på at høre, hvordan det så er gået i dag til konkurrencen om BIS, men mon ikke det er for meget at forlange af den lille Meeko. |
||
| 22/4 2005 |
Det er så som så med Dagmars popularitet i øjeblikket. Først snyder
hun os med sin løbetid og i dag tog hun den så ud over havelågen og
lige ud i hovedet på en lille arrig foxterrier der skabte sig på den
anden side. Jeg kom lynhurtigt på benene og heldigvis er Dagmar jo
bare den der truer - hun gør ikke noget for alvor - men forskrækket
blev jeg og det var sikker intet mod, hvad den stakkels hunds ejere
oplevede. Der skete heldigvis ikke noget, og nu skal jeg love at der
bliver gjort alvor af den nye havelåge vi har snakket så meget om - og
Dagmar kommer ikke i haven før den er monteret også. Otto
springer ikke sådan op af ting som Dagmar gør, og derfor har det
aldrig været aktuelt at spærre haven mere af end den er i forvejen -
men jeg skal da love for at den unge frøken kan det der med at springe
højt. Vi fik i forgårs FCIs afgørelse på vores kennelmærke ansøgning. Dogueville var åbenbart for tæt på Dogville for det blev vores 2. prioritet Heart Mates, der blev godkendt. Ærgerligt men sådan er reglerne - på den anden side er "hjerte venner" vel heller ikke et dårligt signal at sende. Jeg har fluks købt domænenavnet www.heartmates.dk for selvfølgelig skal vores "kennel" da også have en hjemmeside - hvis ikke vi skulle, hvem skulle så...? |
||
| 15/4 2005 |
I
dag bliver vores "lille" pige 11 år - nu er der kun et par år til hun
bliver teenager - og som hun selv siger, kun 7 år til hun flytter
hjemmefra... for bare to år siden proklamerede hun, at hun ALDRIG
ville flytte! Jeg håber, Nanna fortætter de næste 11 år med at være
lige så sød og nem som har været de første 11 år af sit liv, så er det
ingen sag at være forældre :0)
|
||
|
|
|||
| 10/4 2005 |
Efter den værste skuffelse har lagt sig og vi har været lige ved at
styrte af sted til Holland igen - har vi besluttet at vi venter og
forsøger os igen i hendes næste løbetid som falder til
september/oktober. Denne gang vil vi ikke lade os friste af misvisende
blodprøver, men låne/bytte hanhund med vores gode ven Jimmy i det håb,
at hans Carlos tydeligt vil vise os når Dagmar er klar og villig til
parring. Hvis det overhovedet er muligt, vil vi rejse til Valthermond
i Holland igen for at bruge Desmo. |
||
| 8/4 2005 |
Her
er Dagmar og hendes udkårne Desmo From Frisian South-East, en af de
allerflotteste hanner jeg til dato har set. Desværre blev der intet
ud af den romance.Vi havde inden vores afrejse fået foretaget 3 stk. progesterontests, hvor den sidste foretaget lørdag formiddag viste, at Dagmar ville være klar til parring ca. mandag-tirsdag-onsdag. Det tog vi for gode varer og kørte til Holland om søndagen. Det viste sig, at Dagmar blankt afviste Desmo og vi tog derfor på en klinik nær Groeningen og fik taget endnu en progesterontest med en helt anden teknik og den viste at Dagmar (meget) langt fra var klar og derfor af indlysende grunde afviste tilnærmelserne fra Desmo. Vi var/er meget meget skuffede og rejste hjem med en lang næse og dyre lærepenge fattigere. Vi blev tilbudt at lade Dagmar blive i Holland og så kunne vi komme og hente hende senere - men det er jo altså mere end bare en smuttur fra Nordjylland, så vi sagde nej tak til tilbuddet. Desværre var hotellet en del dyrere end vi var stillet i udsigt (det billigere hotel var totalt booket op) og vi havde derfor ikke mulighed for at udvide vores ophold med ret mange dage. Da vi ankom søndag i Valthermond var der besøg fra Kennel From Frisian South-East. Et par ganske erfarne opdrættere kunne man mærke og det var sjovt at hilse på dem. Jeg kunne forstå, at de var foregangsmænd for at få HD og albuefotograferingen gjort til et avlskrav i Holland og de havde absolut INTET til overs for de kenneler i Skandinavien der bare avlede løs uden hensyn til HD status og øvrig sundhed - de blev nævnt ved navn, men det må jeg vist hellere undlade her.
|
||
|
|
|||
| 30/3 2005 |
Jeg har egentlig bare gået og ventet på, hvornår det skulle komme...
sladderen og rygterne om Dagmar! For hvorfor skulle hun/vi slippe, når
ingen andre har kunnet det. I dag kom det så. Dagmar skulle angivelig
være opereret på øjnene. Hvad hun er opereret for og hvornår ved jeg
ikke helt, men det rygte følger måske senere
Dagmar var hos dyrlægen i dag - ikke for at blive opereret på øjnene ;0) men for at få taget en blodprøve, der skulle kunne sige noget om hendes ægløsningstidspunkt. Endnu er der ikke tegn på noget og vi har derfor fået en ny tid til på fredag - desværre kunne blodprøven ikke sige noget om hvor langt hun var i sin løbetid (jf. indlæg herunder) - det er lidt ærgerligt og kan godt gå hen og blive en dyr affære. |
||
| 28/3 2005 |
Det hjalp endnu engang med trusler - her til morgen begyndte Dagmar at
bløde for alvor, så nu er jeg så meget spændt på hvad blodprøverne
viser på onsdag - er det 9. dagen eller er det kun 3. dagen??? Dagmar er ellers ikke verdens mest populære hund lige pt. Ikke pga. den underlige løbetid men fordi hun to dage i træk er stukket på jagt nede på marken og har været så langt og så længe væk at Jes troede at han kun skulle ha' Otto med hjem! Heldigvis er hun begge gange vendt uskadt tilbage igen. Hun er blevet skældt huden fuld, men hvad hjælper det når "jagten" er overstået - ikke en fløjtende fis. Jeg tror nok, hun bliver luftet i bånd de næste par dage men det er jeg nu heller ikke så sikker på at hun lærer noget af. |
||
| 27/3 2005 |
Det var vist for tidligt jeg annullerede den annonce til Den Blå Avis
- Dagmar har ikke blødt siden tirsdag aften!. Sidst startede hun den
8. september men holdt så pause frem til den i hvert fald den 13. hvor
jeg sidst har noteret noget om den i dagbogen... Det er da en underlig
fremgangsmåde og vi bliver jo lidt nervøse for om denne løbetid
overhovedet bliver til noget. Under alle omstændigheder har vi en tid
hos dyrlægen på onsdag og han kan vel se det i de blodprøver han
tager. Det skal også lige siges at Jes og Dagmar i fredags var sammen
med Border Collien Buffy, som gik hylende rundt og gjorde kur til
Dagmar - så mon alligevel ikke den er god nok. Jeg håber det. I dag gjorde vi turen til Århus for at komme til Terrierklubbens specialklubudstilling. Jimmy var der med Thrisya og udstillede også en vens lille Jagtterrier som endte med at blive BIS 3 - så det var jo rigtigt flot. Thrisya fik desværre kun 2. præmie både i dag og i går - men man kunne også tydeligt se at den polske dommer foretrak små amstaffer og Thrisya er en pæn kraftig tæve. Til gengæld kunne Jimmy glæde sig over at Braveheart fra hans eget opdræt, fik en flot 1. præmie. Efter udstillingen kørte vi til Vilhelmsborg til Baltic Cup (heste-spring-stævne) hvor Nanna og det halve af Vester Mølle befandt sig. Det er et utroligt flot sted og sikke nogle fantastiske forhold man kan tilbyde rytterne dernede - hvis ikke-heste kyndigt kunne tænke sig at se det har de deres egen hjemmeside: http://www.vilhelmsborg.dk/ |
||
| 23/3 2005 |
Det hjalp at true Dagmar med Den Blå Avis for nogle ganske få timer
efter jeg havde skrevet i dagbogen startede hun med at bløde... I dag
er der så ingen ting, men sådan forløb hendes sidste løbetid også;
lidt blødning en dag og så en pause på et par dage, hvorefter det for
alvor tog fat. Jeg har snakket med vores dyrlæge og selvom hun ikke
bløder i dag er hendes løbetids 1. dag stadig i går. Der er bestilt
tid til de første blodprøver onsdag i næste uge og lur mig om ikke vi
kommer af sted i weekenden der begynder med fredag d. 1. april. Vi er
i hvert fald helt klar til afgang! |
||
| 22/3 2005 |
Det er da godt vi er et tålmodigt folk i det nordjyske ellers havde
Dagmar vist været sat til salg i Den Blå Avis
Søndag morgen var jeg på marken med begge hundene ganske tidligt og var som altid udstyret med mit kamera. Jeg satte mig på hug på kanten af skrænten ned mod marken og troede lige jeg skulle tage et billede af dem mens de pølede rundt på markvejen - men i stedet fik jeg sådan en skuldertackling af Dagmar, at jeg røg baglæns ned af skrænten og landede lige på r.... på den frosthårde jord. Jeg slog enden og min ene arm, for jeg tænkte selvfølgelig mest på at beskytte kameraet og det kom da heller ingen ting til. Der var hun også billigt til salg og der blev ingen billeder taget dén morgen...! |
||
| 19/3 2005 |
De
første krokus springer snart ud i haven og det betyder forhåbentlig at
foråret er lige om hjørnet!Til de der venter på nyt; Nej, Dagmar er fortsat ikke kommet i løbetid! Otto kom sig ganske hurtigt over sit dårlige ben så det var heldigvis ikke noget alvorligt. Jeg har lige været på markerne med dem begge to og der var overhovedet intet at se på ham. Jes er til Landsmøde i DcH, det foregår i Nyborg så han er væk hele dagen og så må jeg jo sørge for dyrene alene... Når jeg skal lufte dem begge, gør jeg det at jeg losser dem ind i bilen og køre ned til markvejen - der er ingen grund til at risikere at møde alt for mange hunde på vejen derned - der er nemlig ikke alle der har forståelse for at holde afstand, når man står med sådan et par krabater. Og ingen er vel i tvivl om hvem der får skylden, hvis der skulle ske noget??? |
||
|
|
|||
| 17/3 2005 |
Og de ventede og ventede...! Det jeg havde regnet med ville blive forårshvalpe ender vist med at bliver sommerhvalpe, hvis ikke snart damen tager sig sammen og kommer i løbetid. Otto er desværre kommet til skade med sit ene ben - hvad der er sket vides ikke med bestemthed, men i aftes haltede han pludseligt meget på det ene forben. Helt ynkelig så han ud i morges da jeg skulle skære ost til morgenmaden - og det ynkelige udtryk gav selvfølgelig pote i form at en ekstra tyk skive ost ;0) |
||
| 11/3 2005 |
Vi venter stadig... på Dagmars løbetid altså! Hun har åbenbart ikke
tænkt sig at være særlig præcis denne gang selvom det var denne gang
vi havde brug for at kunne regne med hende. Nå, det kommer når det
kommer - det havde jo bare været rart om vi kunne ha' rejst i
påskeferien - og det kan da i øvrigt også sagtens nås endnu ellers må
vi bare be' Nanna fri fra skole... I dag fik vi det nye DKK blad og se bare lige hvem der er på listen over kennelmærkeansøgninger ;0) - det er lidt spøjst at se sig selv nævnt der. Det bliver spændende at se, hvilket et af dem FCI kan godkende. I aftes faldt der en stor sten fra mit moderhjerte. Den hest Nanna har haft halvpart på det sidste års tid har været til salg et par måneder eller tre. I aftes fik jeg en opringning fra fruen på Vestermølle, at nu var Zindy solgt; derefter var der en lang pause, hvor jeg kunne nå at blive bleg og tænke ÅH nej før det lød, »til rideskolen«... Jeg er bare så lettet og Nanna blev SÅ glad, for det er bare det bedste der kunne ske. Nanna kan fortsætte helt uanfægtet med sin halvpart og Zindy kan blive stående i den stald, hvor hun har været de sidste mange mange år. |
||
| 6/3 2005 |
Vi har haft hyggeligt besøg af en hvalpekøber i dag og begge hunde
opførte sig (selvfølgelig) eksemplarisk. Dagmar synes det var enormt
hyggeligt med et par nye mennesker, der fandt hende interessant og gad
kæle med hende. Om 14 dage kommer der endnu et hold, hvis vi da ikke
allerede er bortrejst på det tidspunkt. Det er rigtigt positivt at
folk gider komme på besøg før de beslutter sig for at købe en hvalp,
det viser i hvert fald at de er interesseret i at finde de rigtige
opdrættere/forældre dyr. Vi har allerede en liste med potentielle
hvalpekøbere og nu håber vi jo så bare på, at vi får noget at sælge
dem. |
||
| 3/3 2005 -senere |
Det var alt for tidligt jeg glædede mig over det smukke vintervejr...
da Nanna kom hjem fra skole ved 14 tiden ringede hun og fortalte at
vandet dryppede ned fra vores stueloft og løb ned af væggene!!! Jeg
var bare grædefærdig for så sent som i søndags knoklede Jes og jeg med
at male netop stuen. Der er åbenbart føget sne op under tagpladerne og
i dag i det fine vejr har sneen besluttet sig for at smelte. Da vi kom
hjem kunne jeg konstatere at skaden er sket på den østlige side af
huset og at det både var i stuen og soveværelset (også nymalet) vandet
var trængt ind. Heldigvis havde Nanna tænkt så langt som til at lægge
nogle håndklæder op mod væggen så gulvet ikke også havde taget skade -
men kreperligt er det nu alligevel. |
||
| 3/3 2005 |
Det er lige vejr efter mit hoved i dag; 10 graders frost, masser af
sne og høj solskin - skoven og haven er bare så smuk sådan en dag.
Desværre sidder jeg lukket inde på min arbejdsplads og kan ikke
komme ud og nyde det før i eftermiddag. Nu nærmer sig tiden for Dagmars 4. løbetid - hvis hun er lige så præcis, som hun har været de første 3 gange skulle den begynde lige omkring d. 9 marts. Det satser vi meget på holder stik, for det betyder at vi kan bruge dagene omkring påske på vores "parringsrejse". Det bliver meget meget spændende og se om der kommer noget ud af det. Vi har aftalt med vores dyrlæge, at der skal laves blodprøver med få dages mellemrum fra 8. dagen af løbetiden - vi har jo valgt at bruge en udenlandsk hanhund og skal derfor køre langt og det er vigtigt at komme af sted på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har vist ikke fået nævnt, at vi har søgt kennelmærke. Jeg synes, det er lidt grinagtigt med et kennelnavn og kun én avlsdygtig hund, men da vi opdagede de døre, det åbner hos forskellige foderfirmaer, så var grinet hurtigt tørret af og de 800 kr. kennelmærket koster hurtigt tjent ind. Det var skide svært at finde på et navn, men vi kom alligevel ret hurtigt på Dogville, så det sendte vi ind til DKK. Allerede efter et par dage fik jeg besked om, at der i Portugal er en kennel med det navn, så vi måtte finde på noget andet og så blev det svært for nu havde vi sat næsen op efter det andet. Til sidst blev vi enige om at prøve Dogueville, Heart Mates og Vintherbechs i den rækkefølge. Dogueville ligger måske for tæt op af vores første ønske til at blive godkendt men lad os nu se hvad FCI siger til det - vi får deres afgørelse sidst i april. |
||
| 24/02 2005 |
Det glædede mig meget i dag at læse, at både DKK og Dyrenes
Beskyttelse har politianmeldt George Olesen for de lovovertrædelser
der blev påvist i udsendelsen Operation-X fra den 16. februar. DKK har
desuden politianmeldt den unge smarte (læs: hjernedøde) 2. g'er
både for
overtrædelse af lovgivningen om kamphunde og for overtrædelse af
dyreværnsloven. Jeg håber, de to sager bliver taget alvorligt og
danner præcedens for lignende sager fremover. Jeg kunne forstå i
udsendelsen at selvom politiet har fået et nyt redskab til at gribe
ind over for sådanne lovovertrædelser, er det ikke en mulighed, der
bliver brugt særligt meget - hvis overhovedet. Også i dag har den stået på maling - denne gang fik soveværelset en tur. Det var i forvejen sådan en lys vissengrøn og skulle nu være hvidt... det var lidt en opgave for efter to gange maling kunne man stadig ane det grønne inden under - så jeg måtte på den igen og male 3 gange, det er altså ikke ret sjovt. Det eneste jeg ikke fik malet var vinduet, det blæste og føg så meget med sne at jeg ikke kunne ha' vinduet åbent. ØV - vi har desværre måtte konstatere at den pony Nanna har ½ part på nu er sat til salg i avisen. Nanna er meget ked af det for hun er temmelig glad for den hest men prisen for den er 18.000 og det altså vel meget for en Fjordhest - også selv om den bliver solgt med alt udstyr. Det har vi simpelthen ikke råd til. Jeg har set mange fjordheste til omkring 10.000 også incl. udstyr men hvis hun skal have en pony tror jeg faktisk slet ikke det skal være en så tung type. Hun er ved at være så dygtig nu, at en lidt lettere og mere bevægelig pony vil være mere rigtigt til hende. Fordelen ved den hun rider på nu er, at det er en pony vi kender - den er meget reel og har ikke i den tid vi har kendt hende fejlet noget som helst, og hun er sød og nem at have med at gøre. Vi håber, at den med den høje pris ikke bliver solgt foreløbig, så Nanna kan have glæde af den indtil vi er kommet til lidt penge. |
||
| 19/02 2005 |
Jeg har gået og malet køkken i dag, mens Jes har haft begge hunde med
til træning. Jeg havde dækket hele gulvet til med pap for at undgå
dryp på gulvet. Da Jes kommer hjem er jeg i gang med at fjerne al
afdækningspappet og Jes siger så "det maling der er på gulvet, skal
det ikke fjernes inden det tørrer" ??? - jeg har jo netop haft dækket
hele gulvet for at undgå dryp så det forstår jeg ikke helt - indtil jeg
ser Dagmars poter; hun har selvfølgelig haft begge forpoter henne på
den avis, hvor låget til malingen ligger og det har hun så slæbt med
rundt i hele huset!!! MØGDYR! |
||
| 18/02 2005 |
Nanna
kan efter 10 år stadig blive ved med at overraske os ;0) - som det
ses her til venstre har hun efterhånden udviklet et talent for at
tegne. De har lige haft et tema om Grønland i skolen og i går kom
hun så hjem med denne tegning af en grønlandsk slædehund, som hun
selv har tegnet. Selvom min vurdering selvfølgelig er farvet af at
jeg er moderen, så synes jeg faktisk den er rigtig god taget i
betragtning at hun bare er 10 år - måske kommer hun oven i købet til
at gå Rikke og Lisa i bedene ;0) Tegningen er lavet på genbrugspapir
og er der for lidt grynet i scanningen.Tøvejret er sat ind i Nordjylland og jeg tror desværre ikke sneen holder til næste uge, hvor ungerne har vinterferie. Det har ellers været så dejligt nemt at have hunde i det her vejr... Min weekend kommer til at gå med at male - igen! Denne gang er det køkken/alrum der står for tur og så er jeg nok nødt til at tage næste weekend med også for at få stuen ordnet, men så er det meste af huset også nymalet. |
||
|
|
|||
| 16/2 2005 |
Jeg håber, hundehandleren og dyremishandleren George Olesen er en
færdig mand - både i hundebranchen og i showbranchen efter den
udsendelse TV2 viste i aften. Jeg er dybt rystet over at få
historierne om ham bekræftet og oven i købet af ham selv. Han er et af
de mennesker som straks burde dømmes efter den nye hundelov - sammen
med ham anden g'eren fra Gjellerupparken - og fratages retten til at
holde hund for tid og evighed... Hatten af for Morten Spiegelhauer og
TV2 - det er sådan nogle programmer der flytter noget. |
||
| 13/2 2005 |
3 resultater fra dagens udstilling i Fredericia; Heart of Darkness
Dawn (Goozer) blev Bedste Hvalp, Meeko blev BIR og Tiny blev BIM. Så
vidt jeg kunne forstå havde alle 13 deltagere trodset det danske
vintervejr og var kørt til Fredericia - det er ikke sådan at slå
udstillingsfolket ud af kurs. Jes kørte efter morgenbrød til morgen og havde hundene med, men da han havde været væk ca. en halv time ringede telefonen - han var kørt fast i sneen nede på marken og måtte ha' assistance fra Nanna og jeg. Vi skyndte os i vintertøjet og af sted med sneskovlen og det lykkedes os da også at få Astraen gravet ud af sneen igen - hvad skal man med Falck, når man har en kone og en datter ;0). Jeg har set nedenstående opfordring på DKK's hjemmeside og iler med at bringe den her, for det er vist en interessant udsendelse for os hundeejere
|
||
| 12/2 2005 |
Det var godt vi valgte at aflyse turen til
Fredericia, vejret havde alligevel sat en stopper for den. Vores gode
ven Jimmy har lige haft ringet, han har udstillet sine hunde i dag og
har måttet finde et sted i nærheden af Fredericia at overnatte, fordi
vejene nordpå er lukket helt til. Jeg håber, folk tænker sig om i
morgen inden de kører hjemmefra for en udstilling er i hvert fald ikke
værd at sætte liv og lemmer på spil for. Vi har ca. 20 cm sne liggende
uden for døren og de siger det bliver ved hele natten - men det værste er
fygningen ude på landevejene, så vokser de 20 cm hurtigt til noget
meget værre... Vi fik taget hun på den første maling i dag og nu er Nannas værelse helt klar til indflytning. Alle hendes ting og møbler står i stuen og vi føler os lidt i pultekammerstemning når vi sidder der inde, men det skulle gerne blive bragt i orden i morgen. |
||
| 09/2 2005 |
Jeg er da vist kommet til at skøjte let og elegant hen over Dagmars 2
års jubilæum her i huset - det var jo i forgårs d. 7. februar, hvordan
kunne jeg da glemme det ;0) - havde Otto kunnet tale, havde han sikkert
sagt, at det var to år for meget, men det kan han heldigvis heller
ikke... I weekenden er der udstilling i Fredericia, men jeg tror ikke vi kommer af sted denne gang. Jeg har 20 l vægmaling, 10 l loftsmaling og 3 l vinduesmaling stående, der truer med at lægge beslag på de næste par weekends - så det er nok bedre at kaste sig ud i, når vi nu alligevel ikke skal udstille selv. Pøj Pøj til de der skal af sted. |
||
| 06/2 2005 |
Dagmar
nyder her weekendens solstråler. Jeg har taget en del nye billeder af
hende i dag, men posere er ikke det hun er mest begejstret for så der
er ikke kommet mere end et par brugbare ud af det.Dagmar var med Jes til træning i går. Han er ikke helt stolt ved, at det hold han går på, er fyldt med hunde fra det hvalpehold han selv trænede sidste år - og de har da også grinet noget af ham; han har sikkert herset og regeret med dem og så stiller han selv op med SÅDAN en hund ;0) Jeg synes nu ellers hun er kommet godt efter det; når hun er løs nede på markerne kommer hun, når man kalder, hun kan både sitte og dække og spring over springbræt er hun helt vild med - det skal skam nok ende med at blive en værdig afløser for Otto, selv om det sikkert kommer til at kræve en del arbejde. Hvis hun så også skal holde "barselsorlov" her i sommer, ender det da med at hun bliver pensionist inden hun kan stille til konkurrence ;0) Otto nyder sinde "fri"lørdage, hvor han kan daske rundt sammen med mig i det tempo han selv gider. Næste weekend er der udstilling i Fredericia. Vi har ikke tilmeldt Dagmar, men vi tager måske alligevel turen bare for at kigge - i hvert fald hvis vi kan lokke Nannas veninde med så hun har lidt selskab. Næste udstilling her i nærheden er jo først i Herning i november og der er sørme længe til. Mon ikke Doggerklubben planlægger at holde udstilling i Silkeborg i år??? |
||
|
|
|||
| 30/1 2005 |
Har fået denne invitation - måske er andre interesseret i at se den
|
||
| 28/1 2005 |
Så står en hel lang weekend for døren - og vi skal bare lave
ingenting! Det er næsten for godt til at være sandt. Jes skal
selvfølgelig til hundetræning i morgen og pigerne garanteret på
rideskolen, men det er jo bare som det plejer og det giver mig en hel
lang lørdag, hvor jeg kan gøre nøjagtigt, hvad jeg vil :0) |
||
| 23/1 2005 |
Endnu
en hyggelig eftermiddag i hyggelige menneskers selskab. 7 hunde og
deres ejere var samlet til fælles gåtur ved fjorden med efterfølgende
kaffe og fastelavnsboller (mums) hos bageren i Mou.
Vejret var smukt med solskin, men nede langs fjorden var der bare skide hunde koldt - ikke at hundene lod sig mærke med det - flere af dem var endog ude og bade i den iskolde fjord. Dagmar var som sædvanligt ude på ballade, men der sker heldigvis ikke noget alvorligt, det er bare tomme trusler. Den "lille" Fibb fra Hjørring var også med denne gang men han er bestemt ikke så lille mere - han har udviklet sig til at rigtig stor flot fyr - som dog blev lidt mindre da de andre 6 kom tromlende ham i møde... |
||
|
|
|||
| 15/1 2005 |
I aftes blev Jes piercet i næsen - af Dagmar! Han legede vildt med
hende og på et tidspunkt bøjede han sig åbenbart ned over hende og så
bed hun ham i næsen. Det var selvfølgelig kun i leg, men hendes
hjørnetand fik alligevel så meget fat at blodet flød - til stor moro
for Nanna og jeg ;0) |
||
| 9/1 2005 |
"Det blæst' en vældig vind den dav u' fra vest - uh ha da da, uh da da
da". Jeg skal love for at De Nattergales ord blev til virkelighed i
går eftermiddag/aften. Vi slap med en ødelagt havelåge og en væltet
blomsterkrukke - men jeg kan se at der rundt omkring i Nordjylland er
sket kæmpe store skader på folks huse, biler og i naturen. Også her på
store Tingbakke er der tagsten der der røget af, træer der er væltet
og folks havehegn er flere steder blevet ødelagte. Selv om det ikke er
Tsunami så kan elementerne altså også rase på de hjemlige
breddegrader. Vi havde en lille plan om at tage hundene med til Vesterhavet i dag, men jeg kan høre i radioen, at der ligger mange væltede træer rundt omkring, så det er slet ikke sikkert vi overhovedet kan nå der op men det må komme an på en prøve. |
||
|
|
|||
| 7/1 2005 |
Året
begyndte for vores vedkommende med et medlemskab af DKK og det blev
officielt i går, hvor jeg modtog mit medlemsbevis. Vi havde snakket om
det nu også var nødvendigt, men i forhold til registrering af hvalpe
og lign. kan det vist ikke betale sig at lade være - de 325 kr. er
hurtigt hentet ind igen + der selvfølgelig også er andre fordele ved
et medlemskab.I dag er Dagmar blevet rabies vaccineret og har fået sit EU-selskabdyrs-pas, så nu er hun klar til at rejse til det store udland. Jes begyndte straks at prutte med prisen, men Bastholm kunne oplyse at han faktisk havde glemt at ta' penge for narkosen da Dagmar blev røntgenfotograferet, så han synes vist vi havde fået rabat nok ;0). I morgen starter Dagmar og Jes træningen i Lindholm - med standerhejsning og fællestræning. Det bliver spændende, at se hvor langt de to så kan nå. Jes har lagt trænerhvervet på hylden det næste år mens han fortsat er formand i DcH Lindholm - det blev simpelthen for meget og der var aldrig tid til at træne Dagmar og Otto. I aften på TV2 bliver "Turner og Hund" sendt for Gud ved hvilken gang - men lur mig om vi ikke alligevel sidder der i samtlige 95 minutter... |
||
|
|
|||
| 1/1 2005 |
Et nyt kapitel i den fortløbende historie om Dagmar og Ottos hverdag.
Nederst på siden eller i menuen kan du altid gå tilbage og kigge i tidligere års
dagbøger.Som det ses her på billedet taget af vores lille webcam bliver der sovet i stor stil her i huset. I nat da vi kom hjem, kl. var ca. 02.00, var der også helt stille i huset og det var først da en af os sagde noget, at hundene vågnede og kom flyvende ud af køjerne. På det tidspunkt var der nu stille her i området, og det giver selvfølgelig ikke nogen ide om, hvordan de har reageret omkring midnat - men jeg tror nu ikke de har været særligt berørte. Jeg kunne se på bademåtterne at Otto havde været ude og ligge i sit beskyttelsesrum - måske har han haft Dagmar med for der var rodet godt rundt derude. Vi havde som sædvanlig en hyggelig nytårsaften sammen med vores naboer. I år havde vi også Nannas veninde Isabell med - hendes mor skulle ud i aftes mens Isabell hellere ville være hjemme, så hun var sammen med os og sover her også. De to piger er ude det meste af aftenen og laver nytårsløjer og en gang i mellem går farmand så ud og "leger" med dem - Jes bliver som et barn nytårsaften, som synes det er fedt at fyre nytårsskyts af og hans helt store glans nummer kommer selvfølgelig til midnat... Han havde købt nogle vældigt flotte raketter i år, men dét batteri han havde købt slog alligevel alle rekorder, det var enormt flot (og han var enormt stolt). Jeg håber alle derude er sluppet godt og uskadte gennem nytårsaften. Jeg har set i nyhederne at Falck nytårsaften/nat havde 900 akutte transporter og de 72 var fyrværkeriskader. Nytårsforsættet er en tiltrængt slankekur for alle husets beboere - både to- og firebenede - dvs. Otto slipper, for han er den eneste, der ikke trænger til det - men alle vi andre har lige en 5-6 kg., der skal klares her i det sure januar. |