Dagbog 2003

31/12 2003 Årets sidste dag og det sidste kapitel i denne dagbog - i morgen starter en ny. Nanna købte i mandags 700 heksehyl og 200 knaldperler og hende og hendes veninde har gjort en ihærdig indsats for at udrydde alle de heksehyl. Om det lykkes inden aftenen er omme ved jeg ikke.

Vores hunde er heldigvis fuldstændig ligeglade med at det brager rundt om dem. Otto bruger samme forsvarsmekanisme som når det tordner; han lægger sig ude på badeværelset. Dagmar er bare helt cool og sidder og kigger ud af vinduet på de flotte raketter - om hun også gør det, når det virkelig går løs i aften ved jeg ikke, men vi er heldigvis her hjemme hvis noget skulle kokse for hende.

Jeg vil ønske jer alle et rigtigt godt nytår. Pas godt på jer selv og jeres hunde i aften.
25/12 2003 Dagmars evigt logrende hale kostede et par glaskugler juleaften, men ellers opførte begge hunde sig eksemplarisk - det skal lige siges, at de var lukket inde mens vi dansede om juletræ for Nanna er noget nervøs for, at de skal brænde sig på de levende lys. Den lille Sofie skulle selvfølgelig også undersøges nærmere, men det tog hun i stiv arm - hun er jo bare 4½ måned og sikkert slet ikke i stand til at opfatte de store hunde.
23/12 2003 1000 tak for alle julehilsnerne, der er strømmet ind på mail, i gæstebogen og med post Danmark - det er jo herligt, at der er nogen der tænker på os her i juletiden.

Som nogen af jer ganske sikkert har bemærket, er det en tegning af vores prinsesse der pryder kennel Charming Reds julekort i år. Rikke har jo denne evne, som rækker langt ud over det sædvanlige og vi er så heldige nu at have en original tegning af begge vores hunde. Tegningerne kan begge ses på forsiden af dette web samt under "Bordeaux art". Originalerne med alle blyantens nuancer er selvfølgelig langt flottere... men meget svære at gengive på en computerskærm.

Nanna og jeg pyntede juletræ i aftes og det synes Dagmar var noget underligt noget - specielt er hun fascineret af glaskuglerne - hun gør dem ikke noget, men står bare og dutter til dem med snuden.
21/12 2003 Snestormen nåede Vodskov omkring kl. 18.00 og jeg skal da love for at der er hvidt udenfor nu. Haven, der i formiddag lignede en pløjemark, er nu dækket af smuk hvid sne - bare det nu holder til onsdag...  hundene har lige været ude og tosse rundt derude og det er noget, der kan sætte fut under dem. Vi var i skoven og fælde juletræet i dag og nu er jeg spændt på, hvordan Dagmar reagerer når vi tager det ind i stuen i morgen. Otto plejer ikke bemærke det mere end den første dag, men Dagmar, må vi jo nok indrømme, er en smule anderledes ;0) sååå....

Hvis jeg nu ikke får tid til computeren de næste dage, så vil jeg da lige huske at ønske jer alle, både hunde og mennesker, en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber, vi ses på udstillingerne og på træningsbanen i 2003.
19/12 2003 Så er der dømt juleferie - det er bare skønt... og jeg kender én der glæder sig ekstra meget og det er Dagmar - hun har bare keeeedet sig denne uge. Ikke nok med at de har været alene hjemme, hun kom jo også til skade med sit ene forben den 10/12 og selv om der ikke umiddelbart var sket noget alvorligt, så har vi alligevel forsøgt at holde hende i ro, hvilket igen har betydet luftning i snor. Vi har tydeligt kunnet mærke, at hun ikke har fået afløb for sin energi for hold da op hvor har hun været fræk og påtrængende. I weekenden er der gået de obligatoriske 10 dage og der er dermed igen grønt lys for de store spurter. I morgen har Jes oven i købet aftalt hunde-luftetur med Jimmy og hans tre amstaffer, så der skal nok blive knald på...
15/12 2003 Igen-igen er der ballade med vores såkaldte broderfolk.

Det hele starter den 11. december, hvor en svensker ser et ikke eksisterende HD resultat på Doggerklubbens hjemmeside. Oven i købet på en af sine egne opdrættede hvalpe - hvorfor han ikke har bedre kontakt til sine hvalpekøbere, så han havde fået en eventuel besked direkte derfra, kan man jo kun gisne om... nå, det var et sidespring.

Der bliver fra dansk side gjort opmærksom på denne "læsefejl" - efter min bedste overbevisning; på en pæn og ordentlig måde. Havde svenskeren nu bare sagt/skrevet - »Sorry, jeg har begået en fejl, jeg har læst noget, som slet ikke var der...«, så havde han været et stort menneske - men det gør denne svensker ikke - Nej, han griber i stedet for til det mest primitive våben, nemlig modangrebet og pludselig handler det om noget helt andet end det der oprindeligt var emnet. Måske skyldes det endnu engang sprogforviklinger... hvad der end skete, røg debatten i hvert fald igen-igen fuldstændig ud af proportion.

Stort er det menneske, som tør indrømme sine egne fejltagelser.
11/12 2003 I dag er det 1 år siden vores lille Dagmar så dagens lys i Kennel Charming Red. Det er utroligt at det allerede er så længe side. Jeg kan endnu genkalde mig telefonsamtalen fra Rikke, hvor vi fik at vide at der var en lille Dagmar til os og jeg kan huske at Rikkes stemme var både træt og skuffet  - træt fordi fødslen havde stået på så længe og endte med et kejsersnit, og skuffet over at der kun var 2 hvalpe.

Vi slap heldigvis med skrækken for at der var sket noget alvorligt med Dagmars ene forben. Allerede sent i aftes var hun i bedring og i dag er der absolut intet at se eller mærke på hende. Det skulle da også lige passe at vores lille pige skulle til dyrlægen på sin fødselsdag. Dagmar var som tidligere omtalt på vægten i sidste uge, hvor hun lå lige omkring de 45 kg. - jeg har fået besked fra Rikke i dag, at Dagmars bror Dalton er nået 63 kg. - han er da vist gået hen og blevet en velvoksen herre :0) - det er godt det ikke er nu, Dagmar skal slås med han om pladsen i flokken.
10/12 2003 Den stakkels lille Dagmar er kommet til skade med sin ene pote i dag. Hun fik en "hjerneblødning" og løb vild rundt i cirkler over på marken - og så pludselig går det galt. Om hun er trådt forkert eller måske trådt ned i et hul vides ikke, men i hvert fald vil hun ikke støtte på sit ene forpote. Vi tror, hun har forstuvet den, så nu forsøger vi at holde hende i absolut ro til i morgen. Jeg har slået udstillingsburet op inde i stuen og så må hun opholde sig deri - ellers holder hun sig ikke i ro. Hvis ikke det er blevet bedre i morgen må hun til dyrlægen.

Der er så også en underlig lille gevækst i hendes ene øre som dyrlægen så kan undersøge på samme tid. Som det ses på billedet er det en ærtstor blære/vabel, som virker væskefyldt, når man rører ved den. Vi opdagede den i går under øre rensningen og den generer hende ikke og gør heller ikke ondt.

7/12 2003 I dag har vi været til juleafslutning i DcH Lindholm. Dagen startede med at vi gik tur med alle hundene på det militære terræn for hjælpe ungerne med at finde Julemanden. Vi medbragte kun Otto og heldigvis for det, for jeg fik det ærefulde hverv at gå med Julemandens 5 måneder gamle amstaff-hvalp, Thrisya - hun kunne godt trænge til en smule lydighedstræning for hold da op hvor hun trak. Efter Julemanden var fundet, var der konkurrencer for børnene udendørs, mens de voksne kunne forlyste sig med gløgg, æbleskiver og amerikansk lotteri indendørs. Der kommer lidt billeder fra dagen engang i morgen. (billederne kan ses på www.dch-lindholm.dk under galleri)
5/12 2003 Endelig er der hul igennem til internet og mail. Stofanet har været temmelig ustabile i Aalborgområdet den sidste uges tid - men i dag har der ingen problemer været, så mon ikke de har fået overstået deres problemer. Heldigvis har jeg mulighed for at bruge web-mail på mit arbejde så jeg har ikke været helt lukket af fra omverdenen.

Dagmar har været på vægten i dag - 45 kg. sagde den - så hun er ved at være en velvoksen dame. Men hun bliver jo også 1 år om nogle ganske få dage. Jeg kan sagtens huske, hvordan jeg havde det for et år siden. Vi var bare så overbeviste om, at denne gang kunne det ikke mislykkes for os; der måtte være en tævehvalp til os... og så var der kun to i kuldet og kun én tæve... heldigvis var Rikke parat til at lade hende flytte til Vodskov ellers tror jeg vi havde opgivet at få hund nr. to. 

Jeg blev chokeret og meget berørt over at læse at Lene Vernersens Beauty er død, som følge af en mavevending - det har ikke været sjovt for hverken mennesker eller hund. Men samtidig har det også været med til at tage vores fodervaner op til revurdering. Dyrlæger anbefaler jo at man ikke motionerer sine hunde en time før og en time efter et måltid, og det har vi vist været tilbøjelige til at glemme. Selvfølgelig er det ikke et mirakel middel, men det kunne måske være med til at forebygge det bare lidt.

Og så over til noget helt andet... Gunner som lige har vundet "Stjerne for en aften" er jo nærmest et bysbarn - han kommer nemlig fra Vestbjerg, som ligger lige her klods op af Vodskov. Og til dem der interesserer sig for håndbold kan jeg fortælle at den nye landsholdspiller Lise Knudsen faktisk er her fra Store Tingbakke - jow jow vi har skam nok at prale af her i det nordjyske.

Og så lige et lille nyt billede af Sofie, som måtte så grueligt meget igennem og kun vejede 1700 gram da hun blev født. Nu er hun lige knap 4 måneder gammel og vejer knap 5 kg. Er hun ikke en sveske...?

23/11 2003 Desværre blev Otto og Jes igen slået på målstregen - denne gang med en margin så lille som 0,4 point. Otto og Jes fik 139,6 point og vinderen 140 point - det var i øvrigt samme schæfer, som slog dem sidste år. Så det blev desværre også kun til en lille pokal i år, men dog en pokal.

Til gengæld fik Otto den store ære at blive kåret  til Årets B-hund 2003 og få den dertil hørende vandrepokal. Flot gået af både Otto og Jes - det er der sgú ikke mange danske bordeauxer, der kan præstere...
22/11 2003 Otto og Jes deltog i dag i DcH Lindholms lokalkonkurrence med stor succes - så stor succes så de måske endda har vundet B klassen. Det bliver først offentliggjort i aften til lokalfesten så det bliver meget spændende at høre, når Jes kommer hjem.
20/11 2003 Nanna gav Otto "hjerne"prøven her til aften - hun satte fjernbetjeningen ind i hans tinding og skiftede kanal på fjernsynet lige gennem hans kranie!!!! Der må absolut være helt tomt derinde ;0) - ikke at hun var i tvivl for tidligere på aftenen under middagen erklærede hun, »Mor, vi omgiver os med tåber«. Findes der noget mere ubarmhjertigt end et barns tørre kommentar? ;0)

Det er ellers blevet et rigtigt l.... hundevejr. Det er altså ikke det mest opmuntrende, at skulle lufte hunde i øsende regnvejr - for slet ikke at tale om at få to drivvåde hunde hjem - ÆV - så hellere noget sne og frost. Jeg håber godt nok for Jes og deltagerne i lørdagens lokalkonkurrence at vejret bliver bare lidt bedre.
17/11 2003 I forgårs eftermiddag smuttede Jes lige en tur ind til Aalborg, hvor Dagmar havde en legeaftale med Taco. Det var gået rigtigt godt og denne gang havde de forstået at lege lidt. Sidst de mødtes blev Taco vist nok lidt overrumplet af Dagmars energi og vidste slet ikke, hvilket ben han skulle stå på.

På lørdag deltager Jes og Otto i årets lokalkonkurrence i DcH Aalborg. Sidste år var de kun nogle ganske få point fra at vinde B-klassen, så vi krydser fingre for at det lykkes i år og at de hjembringer endnu en pokal til samlingen ;0).
14/11 2003 De normale dagsbogsskriblerier må lige vige for en lille salgsannonce for en smuk 3 måneder gammel amstaff pige:

American Amstaff hvalp søger nyt hjem
Angel er den sidste der er tilbage af et kuld på 6 pragtfulde hvalpe - nu vil hun også gerne ud til en kærlig familie.

Angel er en børnevenlig, glad, dejlig og næsten renlig lille tæve, født den 2 august 2003. Hun er stambogsført i DKK og er ved levering chipmærket, vaccineret og har fået ormekur. Desuden medfølger sundhedsattest. Begge forældre er HD og AA frie.

Har du lyst til at se hende eller høre mere om hende, så kontakt Kennel Highland Amstaff på tlf. 40635641 eller via mail: wonderdog@c.dk

Du kan se flere billeder af hende på Highland Amstaffs hjemmeside, hvor du også kan se begge hendes forældre: www.carlos-amstaff.dk

(25/11 2003 - Angel ER solgt)

6/11 2003 Det er blevet lygte tid - også for hundene. Jeg var forbi dyrlægen den anden dag og købte to små diodelamper til at montere på deres halsbånd. To morgener var Otto nemlig "forsvundet" for mig nede på marken - han stak af efter et par rådyr den ene morgen og en hare den anden, og i den dunkle belysning der er kl. 6.45, så er det altså svært at se ham. Så nu har de begge fået monteret en lygte og her i morges kunne jeg hele tiden følge de to små lysende prikker rundt på marken.
2/11 2003 Dagmar deltog i dag i sin tredie udstilling og fik sin tredie 1. præmie. I dag gjaldt det DKK's internationale udstilling i Herning og taget i betragtning, at det er nogle erfarne damer Jes var oppe mod, så synes jeg det gik helt godt. Dagmar fik en 1. præmie og blev derefter 3. bedste unghunde tæve. Det var som sædvanlig en hyggelig dag, med mange indtryk for både hunde og mennesker og nu er vi bare kanon trætte alle sammen.

Jeg har sat billeder ind fra dagen i galleriet - men desværre er det ikke verdens bedste, for det er altså ikke optimalt at fotografere i sådan en indendørs hal. Jeg håber, det er de rigtige navne og placeringer jeg har skrevet under billederne. Jeg har kun skrevet de resultater jeg lige kan huske, men når Marie får opdateret Doggerklubbens side med resultaterne, skal jeg nok huske at få dem alle med.
26/10 2003 Måske var det sådan en mobil man skulle ønske sig til jul...
-

Sulten hundMobilen der forstår din hund
26-10-03: 11:05
Det japanske elektronikfirma Sharp introducerer en telefon, der kan for­stå hunde. Det skriver Computerworld. En japansk dyrlæge har lyttet til tusindvis af glammende hunde og har fundet frem til programmet, der gør det muligt for telefonen at forstå en gøende hund. Telefonen kan afsløre seks sindstil­stande, som eksempelvis vrede, sorg og sult hos hunde. Man kan derfor tjekke hundens humør ved at holde telefonen ned til den firbenede. Telefonen kommer på det japanske marked til jul.
25/10 2003 En af de store fordele ved en sådan hjemmeside er, at mange af de små problemer man tumler med, med sine hunde og lufter et sted som dette, straks giver respons i form af gode råd fra læserne - det gjaldt både da vi havde tandvisnings problemer og nu hvor Dagmar for 2. gang har haft blærebetændelse. Tak for de gode råd - det er dejligt, at der sidder nogle folk derude, som villigt deler ud af deres erfaringer.

v
21/10 2003 I dag har den stået på dyrlægebesøg for begge hunde. Otto havde allerede for 14 dage siden fået indkaldelse til vaccination, men vi var besluttet på at vente et par måneder så Dagmar kunne komme med i samme ombæring. Desværre gik Dagmar hen og fik blærebetændelse igen og så kunne vi jo lige så godt tage Otto med også. Dagmar er nu i antibiotika behandling og så er det garanteret hurtigt ovre - hun blev samtidig vaccineret så nu kan de følges af for eftertiden.

Udover at blive vaccineret fik begge hunde også klippet deres negle og sikke et postyr der blev ud af det. Jes svedte som en hest af at holde dem (specielt Dagmar), og efterfølgende så klinikken ud som om der aldrig var blevet gjort rent... Otto er jo nærmest ligeglad men Dagmar kan bare ikke fordrage det og kæmpede bravt imod. Bagefter sad hun og så fornærmet ud, men lod sig dog formilde med en hundekiks.

Nu varer det ikke så længe før turen går til Herning på udstilling. Vi har selvfølgelig stadig ikke fået gjort noget ved den ringtræning :0/ den ene dag tager den anden, og pludselig er det i morgen... nå, vi må gøre det bedste vi kan, og heldigvis er det kun for sjov. Denne gang er vi tilmeldt i unghunde klassen og der skal vi så op imod Lene Vernersens Tiny, som blev BUNDESJUGENDSIEGER 2003 i Dortmund i weekenden - og PYH hvor ser hun godt ud - Tiny altså... ja, Lene gør da også ;0)  - jeg synes også godt, at Lene kunne nøjes med at tage Rakham og Orkan med til Herning ;0) 3 hunde ér da lige i overkanten...
17/10 2003 En vidunderlig efterårsferie er slut. Vi har tilbragt en dejlige uge på Skagen i et af KMD's sommerhuse. Vejret har været pragtfuldt med sol fra morgen til aften - eneste minus har været i dag fredag, hvor der har været overskyet. Vi har besøgt Farm Fun i Aalbæk, Bamsemuseet i Skagen, og Ørnereservatet i Tværsted. Sidstnævnte var en kæmpe oplevelse, hvor vi virkelig mærkede suset fra de store ørne ganske ganske tæt på. Ud over det, var det selvfølgelig den dejlige strand der tiltrak os med lange traveture med hundene.

Aftnerne blev brugt på spil og læsning - dagen før vi tog af sted, blev jeg ringet op fra Vodskov bibliotek: den nye Harry Potter bog var kommet til mig, én dag efter udgivelsen på dansk... jeg må jo nok indrømme, at jeg er skabs Potter fan og den nye bog på 923 sider har optaget en stor del af min efterårsferie - HERLIGT ;0)

Hundene, specielt Dagmar, har haft lidt svært ved at falde til ro i sommerhuset og begyndte hver morgen ved solopgang at trave hvileløst rundt i huset - heldigvis står solen sent op her i vintertiden, men 7.30 er alligevel for tidligt at stå op i ens ferie. Jeg tror, vi får ro for dem de næste dage for de må virkelig være trætte efter ugens mange indtryk og oplevelser.

Der kommer selvfølgelig også billeder fra vores lille ferie, men det må desværre vente til mandag.
5/10 2003 Dagmar letter ben og det i bogstaveligste forstand. Jes havde godt nok nævnt det, men i dag så jeg det med mine egne øjne. Ikke når hun tisser normalt, men når hun skal markere et sted hvor Otto lige har tisset. Der er ikke bare tale om et lille benløft - nej, det er lige så højt som Otto. Hun er altså ikke helt almindelig hende Dagmar...

I aftes så vi et program i tv, som interesserede Dagmar voldsomt: Bag tremmerne i zoo. Det handlede bl.a. om næsehornsfugle, og vi så disse store unger hoppe ud af redekassen. Til stor morskab for os alle måtte Dagmar flere gange undersøge, hvor de dog blev af - men det var fuldstændig uforståeligt for hende, at når de nu hoppede ud af skærmen, hvorfor kom de så ikke ud af fjernsynet og ud på bordet...??? Hun så hele indslaget, men så kom der noget om dværgflodheste og de var bestemt ikke lige så interessante og så gik hun i seng.
4/10 2003 Dagmar er for alvor begyndt at gå med Otto på jagt. Her til morgen var det et par fasaner og en hare der skulle løbes op - uden held selvfølgelig. Det er endnu aldrig lykkes nogen af hundene, at fange noget som helst - ja, det vil sige Otto har jo faktisk fanget en enkelt mus engang men det var vist mere held end forstand. Dagmar er begyndt at vove sig længere og længere væk fra os, men det er stadig hende, der som den første stopper op og vender om - og man kan se hvilket frygteligt dilemma hun er I; det er meget fristende at følge Otto, men det er mere trygt at løbe hjem til mor og far. 

Nanna har sovet hos en veninde i nat og her til morgen var hundene noget forvirrende, for hvor i alverden var hun henne - de var inde og undersøge hendes seng flere gange uden resultat - de bryder sig ikke om sådan en uorden i de daglige rutiner.

Otto har fået indkaldelse til sin årlige vaccination, men vi trækker den lige et par måneder denne gang. Det skulle helst være sådan at hundene kan vaccineres samme dag - det må vel give lidt mængderabat ;0) eller i hvert fald slipper vi vel med at betale for én konsultation selvom vi kommer med to hunde...
3/10 2003 Nu er det rigtigt blevet efterår med regn og rusk. I næste uge drager Nanna, hundene og jeg af sted på efterårsferie til Skagen. Vi har lånt et sommerhus og skal op og nyde den pragtfulde natur, der er omkring Skagen. Jes må desværre blive hjemme det meste af ugen pga. arbejde, men det kan være han betragter det som ferie, at få lov at være helt alene i fred for alle os ;0)

Dagmars 1. løbetid er nu helt ovre og vi har endelig fået tæpper på gulvene igen. Det har selvfølgelig givet en masse mere arbejde (gulvvask HVER dag), når hun bare har fået lov at gå og dryppe - men vi håber jo, at hun på den måde kan lære at holde sig selv ren. Hvis man pakker hende ind i bukser lærer hun det i hvert fald aldrig. Nu må vi se hvordan det går næste gang - for jeg vil da ikke afvise at hun ender i et par løbetidsbukser.
1/10 2003 Nu virker det endelig som om Dagmars løbetid lakker mod enden. Hun bløder dog stadig, men langt mere sparsomt end i sidste uge - det har også forandret farve til helt mørkebrunt. Jeg tror vi kan få tæpper på gulvene igen i weekenden...
28/9 2003
- senere 		Det her er ganske simpelthen under bæltestedet...
I dag har jeg i et forum fundet et eksempel på noget af det nedrigste  jeg længe har set - klik på billedet og se indlæggene. Jeg har faktisk set røntgenbilledet af den omtalte hunds hale og set dyrlæge udtalelsen. Den hund er i følge sagkundskaben ikke født med knækhale og så er den diskussion vist ikke længere.

Jeg synes, det er OK at have forskellige synspunkter, diskutere, debattere osv. - det er også i orden, at der er mennesker man synes bedre om end andre og nogen man slet ikke synes om. Men jeg tager stærkt afstand fra, at man begynder at blive personlig, og synker ned på det plan, hvor man i stedet for at debattere sagligt, kritisere folk for deres udseende, deres vægt, sociale status osv., - så er man efter min mening gået langt langt over stregen ...

I Danmark siger vi: Du skal ikke smide med sten, når du selv bor i glashus...

28/9 2003 ØV - fotograferne som skulle været kommet her i eftermiddag ringede og udsatte vores aftale til et senere tidspunkt. Deres bil var brudt sammen og hele deres Jyllands-tur aflyst. Heldigvis har jeg det store kamera hjemme denne weekend, så jeg tror jeg vil gå ud med hundene og se om ikke jeg kunne tage nogle gode billeder selv.

Dagmar er fortsat i løbetid og bløder faktisk stadig ganske meget. I morgen er det 3 uger siden hun startede, så nu må det altså gerne snart holde op, så vi kan få nogle tæpper på gulvene igen.
23/9 2003 I aften skal Dagmar og jeg til den sidste aftentræning i år og derefter går vi over til søndagstræning. Det er første gang, jeg skal af sted med hende, siden jeg blev opereret så jeg er lidt spændt på, hvordan det skal gå - hun er også stadig i løbetid og det har jeg fornemmet, også har lidt indflydelse på hendes "høre"evne... (eller mangel på samme)

På søndag kommer der et par fotografer fra et dansk/engelsk firma og tager nogle billeder af hundene, som skal bruges til en kalender. Firmaet havde fundet billederne på vores hjemmeside interessante, og ville derfor gerne bruge hundene. Det skal de da være hjertelig velkomne til. Vi synes jo bare det er sjovt, og nu vi så se på søndag om hundene også har lyst til at samarbejde....
17/9 2003 Dagmar er på 10. dagen af sin løbetid. Blødningen har taget til, men er nu noget lysere i farven. Hun er meget kontaktsøgende og gnider sin rumpet op af alt og alle - halen lægges til siden, hvis man klør hende bag på, så mon ikke det er lige før hun er højløbsk. 

Engang i tidernes morgen fik jeg på puklen over at bringe Ekstrabladets artikel om Chaya (læs her), som led noget så frygteligt af Demodex og til sidst blev aflivet pga. samme - jeg blev skudt i skoene, at jeg kun belyste sagen fra én side, selv om jeg blot kopierede Ekstrabladets artikel og bragte nogle private billeder...

...i september numret af Hunden, side 27, kan man læse følgende:

Indklagede: Claus Nielsen, Skolegade 8, 6622 Bække
Emne: Manglende efterlevelse af afgørelse fra DKK's klagenævn.

Indklagede efterkommer ikke klagenævnets afgørelse om at skulle yde refusion over for en hvalpekøber (demodikose). Klagenævnets afgørelse er fremsendt til indklagede, men brevet er kommet retur med på tegning om, at modtageren er flyttet. Disciplinærnævnets brev med anmodning om indklagedes kommentarer til sagen kommer ligeledes retur med påtegning, at modtageren er ubekendt på adressen.

Nævnet finder, at indklagede har overtrådt DKK's love § 24, pkt. 1 ved at modarbejde DKK's eller en samarbejdende specialklubs interesser. Indklagede, Claus Nielsen, frakendes hermed, jvf. DKK's love § 25, stk. 1, pkt. b, e, og f, adgang til kennelmærke, adgang til deltagelse i de af DKK og/eller samarbejdende specialklubber arrangerede udstillinger, skuer, prøver, konkurrencer og andre aktiviteter, adgang til stambogsføring, adgang til medlemskab af DKK og/eller samarbejdende specialklub for en periode af et år fra kendelsens dato, 7. august 2003. Eventuel generhvervelse af medlemskab og ophævelse af øvrige sanktioner vil være betinget af, at klagenævnets afgørelse af 4. marts 2003 efterleves.
13/9 2003 Dagmar befinder sig nu på 6. dagen af sin første løbetid. Indtil videre er den forløbet uden de store problemer. Otto tager fortsat situationen med ro - han er lidt mere interesseret i hendes bagparti end normalt, ellers opfører han sig som han plejer. Dagmar accepterer, at han snuser hende bagi og det overrasker mig lidt - jeg troede egentligt, at han ville få et ordentligt fur. Er det mon fordi det er et familiemedlem? - eller hvordan er det normalt? 

På sin vej hjem fra dagens lange luftetur så Jes en dame komme gående med en bordeaux... nysgerrig som han er, stoppede han bilen og de fik sig en ordentlig sludder. Tæven var 4 år gammel og fra Belgien - damen (bosiddende i Nørresundby) kendte ikke andre bordeaux-ejere, men var meget interesseret i at hendes hund kunne møde andre hunde af samme kaliber, så de fik udvekslet telefonnumre og aftalte at mødes.

I går eftermiddags var vi på besøg hos Jimmy og hans 6 amstaff hvalpe - ja, faktisk 7 for Jimmy har selv fået sig en ny tæve. Hvalpene er lige knap 6 uger og noget så dejlige - men det lykkedes mig at klappe og kramme UDEN at blive skruk... og det er jeg faktisk meeeeget stolt af. Dagmars hvalpetid er vist lidt for tæt på, til jeg lige har lyst til at binde an med en ny hvalp.
11/9 2003 I dag er Dagmar blevet 9 måneder og er dermed en unghund (udstillingsmæssigt i hvert fald), hvilket selvfølgelig passer fint med at hun i øjeblikket befinder sig i sin første løbetid. Det går foreløbigt udmærket. Hun er blevet lidt mere kærlig og kontaktsøgende, men ud over det er der endnu ikke det store at mærke på hende. Otto tager situationen med ophøjet ro - den eneste forandring vi kan mærke på ham er, at han lige skal strinte en ekstra gang hvor Dagmar har markeret sig - mon ikke han fortæller kvarterets hanhunde, at hun altså er optaget...

Hun er i dag 61 cm høj og vejer 42 kg. (på badevægten).
8/9 2003 Vi blev lidt forskrækket over Dagmars lidt ud-/opfarende opførsel på udstillingen i går, men nu kan  jeg se at det har haft en naturlig forklaring...

... i dag trådte Dagmar nemlig ind i de voksne tævers rækker - hendes første løbetid startede. Vi har ikke bemærket nogen hævelse af hendes ædlere dele, men i dag begyndte hun pludselig at gå og små dryppe med brun/rosa blod og da vi fik kigget ordentligt efter er hun selvfølgelig også en smule opsvulmet. Vi har nu rullet alle husets tæpper sammen og venter så spændt på, hvordan hun klarer denne første løbetid.

Nanna har haft rosetterne fra i går med i skole i dag - og de er blevet behørigt beundret. Hun synes nu godt at Dagmar kunne ha' fået en lille pokal, men det overvejer Doggerklubben garanteret til næste år ;0)
7/9 2003 Trætte, men glade er vi hjemvendt fra Dagmars første rigtige udstilling, specialklubudstillingen i Silkeborg. Og med et flot resultat: SL og Bedste hvalp - så kan det ikke gøres meget bedre. 
4/9 2003 I dag fik jeg bekræftet, at jeg ikke er helt tosset i min teori om at Dagmar ikke kan tåle brændenælder - en hund kan faktisk godt brænde sig på brændenælder. Netdyredoktor har lige lavet et nyt forgiftningsleksika og her kan man læse om forskellige planters og væskers indvirkning på hunde - læs om brændenælderne her

Så løber Dagmars første officielle udstilling snart af stablen. Heldigvis ser det ud til, at vi får kanon godt vejr på søndag og det er lækkert da Silkeborg udstillingen foregår udendørs. Vi håber selvfølgelig på en pæn kritik men man kan jo aldrig vide - selvom vi selvfølgelig synes, at lige netop vores hund er den smukkeste, så kan der jo være delte meninger om den sag...

Resultatet, kritikken og billederne vil selvfølgelig være at se her på siden senest mandag aften.
31/8 2003 Dagmar har haft besøg af Taco her til aften. En yderst gemytlig 1 år gammel herre, som virkede noget uforstående over hvorfor Dagmar skulle være sådan en "bitch", som både knurrede og rejste børster. Men uden snærende bånd nede på markerne gik det rigtigt godt og de kunne lege uden problemer.

Nanna var aftenens fotograf og som det ses herunder, var det ikke nogen nem opgave.

27/8 2003 Jeg er "hjemmegående" i øjeblikket - sygemeldt efter en operation og det nyder hundene. Ikke fordi vi traver lange ture, for det gør vi ikke - faktisk kan/må jeg slet ikke gå med dem, men alligevel betyder det noget for dem, at de har konstant selskab.

Jeg har oplevet de sidste dage, at de sover utroligt meget af deres tid væk. Det er egentlig rart at tænke på, for det betyder også, at de sover når vi er på arbejde. 

Dagmar var ikke til træning i aftes. Det varer et stykke tid før jeg igen kommer af sted med hende, men Jes har lovet at tage over, så hun ikke helt glemmer, hvad lydighed går ud på - i aftes faldt træningen så desværre sammen med et forældremøde, så der kom de ikke af sted.

18/8 2003 Jes havde den bistre mine på da han kom hjem fra eftermiddagens gåtur. Han havde ikke hundene med ind - de måtte pænt vente udenfor i haven. Dagmar havde nemlig rullet sig i en lort og lugtede lige sådan...

Hun blev bundet til et træ i haven og så stod den ellers på fransk vask og strygning - nu er vand er ikke just Dagmars kop te og som I kan se, var hun heller ikke begejstret for arrangementet.

17/8 2003 Sofie i lyskasseI fredags var Nanna sammen med sin far på "barsels"besøg hos Amy og hendes 6 hvalpe og i dag gik turen på barselsbesøg sammen med mor og mormor til Skejby Sygehus i Århus for at se til Sofie. Hun er nu knap 2 uger gammel og vejer 1856g. Sofie har en smule gulsot og ligger i lyskasse, men se lige dullen her på billedet, man skulle tro hun slikkede solskin...

Jeg har gennem Det Kongelige Bibliotek lånt hele første årgang af Dogger Nyt. Jeg fik brev lørdag formiddag, at de nu kunne afhentes på Vodskov bibliotek. Første årgang er før min tid i klubben, og jeg synes, det kunne være lidt sjovt at se dem. Der er pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek af sådanne klubblade og jeg synes da egentlig også det er sjovt, at de bliver bevaret til eftertiden. Jeg vidste ikke, at man også har mulighed for at låne dem, så stor var min overraskelse da jeg fandt dem til udlån på bibliotek.dk.

Dagmar er nu helt ovre sit sjat-tisseri.

16/8 2003 Det var effektive sager Dagmar fik sprøjtet i nakken i går hos dyrlægen. Allerede på vores morgentur var hendes tissemønster helt normalt. Hun var temmelig påvirket af medicinen i går - træt og sløv - men i dag er der ingenting at mærke på hende. Hun skal være i behandling med Imacillin de næste 10 dage og så er der forhåbentlig sat en effektiv stopper for den blærebetændelse.
15/8 2003 Vi måtte en tur omkring dyrlægen med Dagmar her til formiddag. Hun havde i nogle dage gået og småtisset - faktisk både 10 og 15 gange på en halv times luftetur. Vi mistænkte en forestående løbetid, men så i går da vi kom hjem fra arbejdet havde hun pludselig tisset på gulvet. I aftes luftede jeg hende kl. 21 og da Jes kom hjem kl. 23 havde hun tisset en tår og igen her til morgen.... det er i hvert fald ikke normalt og jeg fik kontaktet dyrlægen. Det viste sig at hun havde en blærebetændelse, som hun nu bliver behandlet for med antibiotika.

Nanna, Jes og Dagmar var på hvalpebesøg i dag hos 6 fine Amstaff hvalpe og deres forældre Amy og Carlos. Carlos og Dagmar skulle lige se hinanden an, men så havde også leget fint. Der er billeder i galleriet fra besøget - se dem her
13/8 2003 I aftes startede træningen i DcH. Der var kun mødt 3 hunde og deres fører, så vi blev ganske godt arbejdet igennem. Det gik nu OK trods den lange sommerpause. Dagmar var nærværende -  halvdelen af tiden, og så tabte vi fuldstændig forbindelsen til hende.

Som det fremgår af billedet her til højre, mener Nanna vist, at vi mangler lidt oprydning i haven - i hvert fald har hun demonstrativt pyntet havens hunde høm-hømmer med dannebrogsflag...

11/8 2003 I dag er Dagmar blevet 8 måneder. Vi havde hende på vægten i går og den sagde omkring 40 kg. - samtidig forsøgte jeg at måle hendes højde over ryggen og det blev omkring 50 cm.

I morgen aften starter træningen i DcH Aalborg efter sommerferien. Indrømmet - jeg har ikke gjort meget ud af træningen her i sommer. Det er blevet til at par spor og noget lineføring, men heller ikke ret meget mere. Jeg er spændt på at se, hvor store de andre hunde er blevet. Hanna, som er en Berner Sennen tæve på alder med Dagmar, må efterhånden ha' fået en anseelig størrelse...

Jes og Otto starter træningen allerede i dag. I Lindholm træner man to gange om ugen i sommerperioden... det er garanteret også derfor Otto og Jes er så meget dygtigere end os ;0)

PYH - i dag viser termometeret 33 grader på terrassen - i skyggen...
10/8 2003 Jeg ved godt, at man ikke må klage over vejret, men efter min mening må temperaturen altså godt falde et par grader. Når den ligger der omkring 28-30 er det lige i overkanten både for mennesker og dyr.

Vi besluttede i aftes ved 19 tiden at køre en tur til Vesterhavet med både børn og hunde, og tage os en svalende dukkert. Vi troede ikke, der var så mange på stranden på det tidspunkt og men det var der. Vi måtte køre en kilometer eller to ud af stranden for at finde et sted uden mennesker. Vi ville jo gerne ha' hundene løs for at se, om vi kunne lokke Dagmar i vandet. Men nej, hun skulle ikke nyde noget af at gå derud frivilligt. Jeg brugte derfor Jes taktik fra sidst med bare at løbe derud med Dagmar i rem, og sørme om ikke det lykkedes at få hende ud og svømme. Havet var rimeligt stille og da vi var ude over det stykke hvor bølgerne bryder lagde panikken sig fuldstændig. Det var også bølgerne Otto var bange for i hans første år, så de må altså på en eller anden måde virke skræmmende virke skræmmende.
7/8 2003 Dagmar har været på udflugt i dag - alene...

Ind mod vores nabo er hegnet kun omkring 60-80 cm højt. I dag havde de besøg af rottweiler hannen Thor og ham synes Dagmar altså lige hun ville ind og hilse på! Så hun fik sig mavet over hegnet og ind i naboens haven. Heldigvis er begge hunde venligtsindede og de havde rigtigt synes, det var sjovt med en ny legekammerat. Da Jes hentede hende, lå hun inde i deres sofa... det er vist godt vi har nogle tolerante naboer ;0).

Og så er jeg da lige nødt til at vise vores nye familiemedlem frem - min nieces fine lille datter. Hun er født den 5. august, knap 7 uger før tiden på Skejby Sygehus. Hun er bare 44 cm. lang og vejer 1700g.
5/8 2003 Landbrugets Storkøb, vores normale leverandør af foder til Dagmar, var ophørt med at føre Eukanuba - i hvert fald var alle hylder tomme i dag da jeg var derude. Jeg købte i stedet for en sæk Royal Canin Gigant Junior - så håber jeg bare hun kan li' det.

Desværre er der nu advaret om blåalger i fjorden, så det er foreløbig slut med at tage hundene med derned. Nu går vi ellers en meget varm periode i møde og så havde det været rart at kunne køle dem lidt ned.
27/7 2003 Dagmar har været syg i nat og holdt os vågne det meste af natten. Hun har vandret hvileløst rundt og vi har kunnet høre, hvordan hendes mave har rumsteret. 3 gange (uden de sædvanlige mavesammentrækninger) har hun kastet op - pludseligt, meget og ganske ildelugtende. Sidste gang var ved 4 tiden og så var maven åbenbart tom for da faldt hun til ro. Det eneste usædvanlige hundene fik i går var hver deres "politistav" som både hun og Otto åd rub og stub. Det kan være det har været for meget på én gang for selv om de ofte får sådan et oksehudsben så plejer de ikke æde dem så hurtigt. Muligheden for at hun har samlet noget op på jorden foreligger selvfølgelig også. I dag virker hun træt men hendes humør er helt OK.
22/7 2003 Vi har gentaget succesen med vores tur til fjorden hver aften siden lørdag. Her til aften tog Dagmar endelig mod til sig og løb ud i vandet, men så snart hun var 2 meter ude, spænede hun ind igen med panikken malet i ansigtet. Det skal nu nok komme - vandet i fjorden er helt stille og der er ingen skræmmende bølger. Jeg har taget nogle billeder nede ved fjorden, som gerne skulle komme i galleriet i morgen aften eller måske først torsdag.
19/7 2003 I håb om at slippe for vores plageånder klægene, tog vi i dag hundene med ned til Limfjorden. Vi fandt et sted, hvor vi kunne komme helt ned til vandet og Otto var straks ude og bade. Lige meget hvor meget vi lokkede og hvor mange gode pinde vi smed i vandet, lykkedes det ikke at få Dagmar i - ikke engang med poterne - den KRYSTER. Otto var også bange for vandet de første par år, så det kan jo være hun lader sig overtale en dag.

Dagmar vejede i går 38 kg... godt 7 måneder gammel.
15/7 2003 PYYYYH - der er virkelig dømt dovne dage i varmen.

Hundene er ikke meget for at røre sig før efter 8 om aftenen og de ligger dagen lang i skyggen af vores store kastanietræ. Buster derimod ser ud til at nyde det. Han kommer på græs om morgenen og kommer ikke ind igen før til aften (og selvfølgelig har han mulighed for at gå i skygge) - men han kommer jo også oprindeligt fra Peru og der er vist noget varmere end den danske sommer.

Desværre er denne varme tid også lige guf for de klæg, vi døjer med meget af sommeren, og vores ture på markvejene er derfor indstillet indtil videre. Klæg er så aggressive og det er så modbydeligt at blive bidt, at vi simpelthen holder os helt væk dernede fra. Desværre har vi også klæg i haven så det er heller ikke noget yndet opholdsted. Jeg har søgt på internet og i bøger, men ikke fundet noget middel til at undgå klæg, men skulle der være nogen derude med et godt husråd, så modtages det med kyshånd...
9/7 2003 Så blev vores gamle dreng 5 år. Jeg synes, det er underligt at tænke på og forholde sig til, at han i en alder af 5 år faktisk allerede er halvgammel. Se bare billederne af Alberta på Estruphus hjemmeside - hun er ganske gråskægget og bare tre år ældre. Jeg har studeret Ottos mule grundigt og der er endnu ingen tegn på grå hår ;0)

I aftes havde Nanna pyntet hele huset op med flag, og i morges forsøgte hun at udstyre ham med rød sløjfe - det havde måske også fungeret, hvis ikke lige vi havde haft Dagmar, for hun synes i hvert fald ikke at Otto skulle pyntes sådan. Han fik et godt ben i fødselsdagsgave og til Nannas misbilligelse fik Dagmar et magen til, selvom det ikke var hendes fødselsdag!!! Vi havde godt nok snakket om, at den bedste gave Otto kunne have fået, var en fridag fra hans plageånd Dagmar ;0)

Jes og Nanna holder ferie og de havde bagt fødselsdagsboller - så da jeg kom hjem fra arbejde fik vi boller og chokolade. Hundene nøjedes dog med én bolle og ingen chokolade...

Der kommer lidt billeder fra dagen i galleriet i morgen.
5/7 2003
- senere 		Det krævede mere end almindelig overtalelse at få Dagmar lokket ud i Vesterhavet. Men ud og under kom hun endda flere gange. Otto opførte sig som et plagsomt barn; »vil du ikke nok med ud og svømme igen, far?« Han er faktisk blevet helt pjattet med vand men det har han sørme ikke været altid. De første par år af hans liv kunne vi overhovedet ikke lokke ham der ud, og første gang han kom så langt ud at fødderne slap, blev han fuldstændig panisk. Dagmar havde også panik i øjnene i dag, men Jes løb bare ud i vandet med dem begge to, og det var først da fødderne slap, at hun opdagede, hvor hun faktisk befandt sig og panikken bredte sig.

Jeg har lige udfyldt tilmeldingsblanketten til udstillingen i Silkeborg i september. Af forskellige årsager bliver det Jes der kommer til at gå i ringen med hende - i hvert fald denne gang. Hun stiller op i hvalpeklassen - først 4 dage efter denne udstilling bliver hun 9 måneder og skal derefter stille op i unghundeklassen.
5/7 2003 I dag tikkede der lidt nye billeder ind af Dagmars bror Dalton, som kan ses i søskende galleriet. Han vejer nu 42 kg og det er godt 9 kg. mere end Dagmar, men hold da op hvor er han også blevet stor - han er faktisk lige så høj som en voksen hund.

Dagmar var på uinviteret nabobesøg i går (dét kunne Otto aldrig ha' fundet på). Hun smuttede ud af døren for mig og i det samme kommer der en flok børn løbende. Selskabelig som hun er, synes hun lige hun ville hilse på dem og derefter rendte hun ind i huset hos en nabo længere henne af vejen, som havde døren åben ... heldigvis var der ingen der blev sure, men hun skulle gerne lære at blive her på matriklen, for det er bestemt ikke alle der er lige begejstrede for vores store hunde.

I dag planlægger vi at tage til havet med hundene for at se om vi kan lokke hende den bette i vandet. Desværre har jeg ikke i øjeblikket det gode kamera hjemme, men jeg tager det lille digitale med - så må vi se om der kunne komme nogle gode billeder ud af det.
30/6 2003 Dagmar i buret I dag har vi endelig fået købt udstillingsbur. Jeg har kigget længe rundt omkring og også fundet nogle nye bure til rimelige penge, men desværre hos firmaer/forretninger som ligger i den anden ende af landet og det ville blive alt for dyrt, når fragten skal lægges oven i. I sidste uge var jeg så så heldig, at finde et brugt bur kun 20 km fra hvor vi bor. Som det ses her til venstre er det med både regnslag og vandskål - vi fik det hele for kr. 700. Og både bur og overslag er som nyt.

Nu mangler vi så bare at prinsessen vokser sig stor og smuk, så vi kan rejse land og rige rundt og vise hende frem. Nu har vi i hvert fald udstyret i orden.

Foreløbig har vi slået buret op inde i stuen så Dagmar kan vænne sig til at opholde sig i det. Hun har allerede været derinde flere gange - mens Otto (selvfølgelig) ikke tør gå derind - stor stærk han, men en værre bangebuks ;0)

24/6 2003 Elevatore, tunneler, busser, tog og hvad har vi... er der overhovedet noget der kan ryste Dagmar? - jeg tror det ikke. I dag forgik træningen i og omkring Aalborg banegård. Det var kun 2. gang i sit liv Dagmar overhovedet var med i byen, men det lod hun sig bestemt ikke mærke med. Men de fleste af hundene tog nu oplevelsen med ophøjet ro og der var kun én der absolut ikke kunne lokkes med ind i en elevator.

Det var sidste træning for denne sæson. Vi starter op igen den 12. august.
23/6 2003 Vi fik den triste besked fra Rikke denne weekend, at Dagmars mor Ginger la Pousseë er død. Ginger blev ramt af en hjerneblødning og eftervirkningerne af denne gjorde hendes liv uværdigt.

Sankt Hans aften - sikke en fiasko. Regnen silede ned og det eneste det lykkedes at få ild i, var de hekse børnene havde lavet. Der var blevet hældt 10 liter benzin på bålet inden det blev tændt, men lige meget hjalp det.

Her til højre ses Nanna og Isabell med deres flotte heks, som de havde knoklet en hel dag med at lave. Desværre vandt de ikke konkurrencen om Store Tingbakkes grimmeste heks - hun havde ellers både kost, solbriller og kyssemund, men de må prøve igen til næste år.

22/6 2003 Dagmar vejer i dag 33 kg.

Måske skulle jeg overveje at tilmelde Dagmar til Verdensudstillingen 2004 - den finder nemlig sted i Rio de Janeiro - og det ville da ikke være dårligt at komme en tur derover. Jeg spurgte Jes, om ikke han syntes, jeg skulle tilmelde Dagmar og han svarede »Jo det kan du da godt - det er helt op til dig selv« - det var lige indtil han hørte, hvor det foregår, så trak han i land igen. Hmmm, det var vist godt, at vi fik den oplevelse i år, for jeg tror ikke liiiiige vores lønninger rækker til ferie i Brasilien og det er lidt langt at køre i Astraen, hvor skønt det end kunne være.

Jeg har også set, at der i august 2004 bliver en International DKK udstilling i Aalborg. Det er sørme dejligt, at DKK har fundet ud af, at der faktisk også er et Danmark nord for Herning. Det er helt sikkert, at vi vil være at finde der. Jeg har på fornemmelsen at udstillingen kommer til at foregå i Gigantium lige ved siden af vores arbejdsplads. Det er nybyggede haller med store udenomsarealer og beliggende klods op ad motorvejen. Det ville i hvert fald være ideelt.

Vi holder ferie i øjeblikket. Den kommer fortrinsvis til at foregå her i Nordjylland, men der er også en mængde ting man kan underholde sig med. Nanna er heldigvis et nøjsomt barn og hvis vi fandt på at slå telt op i haven og sove derude, ville hun synes det var en stor oplevelse.

Hundene nyder at dovne den i haven og opholder sig derude de fleste af dagens lyse timer - Otto i skyggen og Dagmar lige midt i solen og gerne ved siden af marsvineburet.

Otto er endnu engang blevet onkel. Hans søster Alda, som bor i Sorø, har fået 11 hvalpe; 6 sortmaskede - 3 hanner og 3 tæver. 5 røde - 2 hanner og 3 tæver.
14/6 2003 Otto og Jes deltog i dag i kredskonkurrencen arrangeret af DcH Svenstrup. Men lad os slå fast, det var ikke lige Ottos dag i dag. Bare sølle 104,30 point var det blevet til ud af 200 mulige. Otto gad ikke og var på et tidspunkt på vej ud til parkeringspladsen - »så kan vi godt tage hjem far!«. De blev dog og gennemførte øvelserne, men med et ringe resultat. Bedre held næste gang.

Havde jeg nu troet på reinkarnation, ville jeg ha' været overbevist om, at Dagmar havde været cirkus elefant i et tidligere liv. Vores to hunde går nemlig ikke ved siden af hinanden - nej, Otto kommer forrest og hængende i hans hale kommer Dagmar. Desværre er det endnu ikke lykkedes mig at fange situationen med kameraet, men det skal nok komme.
9/6 2003 2 dage før hun bliver ½ år vejer Dagmar lige knap 31 kg. - på nøjagtig samme tidspunkt i sit liv vejede Otto 36,5 kg.

På lørdag deltager Otto og Jes i Kredskonkurrencen i Svenstrup. Og det har vi jo mest held med ikke kommentere nærmere... så det gør jeg ikke!

Træningen lakker mod enden for denne sæson både for Otto og Dagmar. Jeg tror kun der er to gange tilbage i DcH Aalborg og så er der sommerpause. Jeg synes ikke, vi har fået lært vanvittigt meget, men jeg har bestemt heller ikke været flink til at træne hjemme, så det er hovedsagelig nok min egen skyld.
2/6 2003 Så er vi hjemvendt fra Dortmund en stor oplevelse rigere. Sikke da et cirkus vi var kommet til - kataloget bare til denne 3. dag hvor vi var der, var på 263 sider!!! Aldrig i mit liv har jeg set så mange hunde samlet på ét sted og så mange forskellige salgsboder med ALT til hunden og hundeejeren. Man kunne simpelthen ha' købt sig fattig (hvilket vi også næsten gjorde).

Vi ankom desværre lidt for sent til at se hvalpeklassen, hvor både Marie Springers Meeko og Sissel Skyttes Tilde deltog, men til gengæld så vi Rakham Le Rouge de la Tour Gelée, ejet af Lene Vernersen, blive placeret nr. 4 i Championklassen Hanner og Freja (Belburgos Dejavu), ejet af Ewa Eriksson, først blive nr. 2 i Championklassen Tæver og dernæst blive Reserve Verdensvinder 2003 - det var bare så godt gået. De andre danske og nordiske hunde blev ikke placeret (så vidt jeg er informeret). Der kommer selvfølgelig billeder fra turen i løbet af ugen.

Resultatet for bordeauxerne blev følgende:

Bedst i racen (BOB) og dermed Verdensvinder 2003

11609 Temple Felson
Ejer: Gerard & Sheryl van't Hul
Land: Holland

Junior verdensvinder Han

11609 Temple Felson
Ejer: Gerard & Sheryl van't Hul
Land: Holland

Junior verdensvinder Tæve

11725 Odessa de el Siscar
Ejer: Jesus Sanchez Pardo
Land: Spanien

Verdensvinder Han

11643 Brando Dospilos
Ejer: Hustin Vandermynsbruggen
Land: Belgien

Verdensvinder Tæve

11737 White-Bull-Dog Gemini
Ejer: Vivien & Dezsö Petreny
Land: Ungarn
26/5 2003
senere  		MØGK.... - for en uge siden såede jeg i urtebedet og har lige siddet og studeret de første små spirer - 5 minutter senere har Dagmar gravet det hele igennem, så nu kommer persille, purløg, lavendel, oregano osv.... i en stor pærevælling. Det er lige til at gi´ sig til at tude over...
26/5 2003 I dag kom Dagmar HELT tæt på kvierne - der var max. ½ meter mellem dem og så var hun slet ikke så kry mere. Hun var ikke direkte bange, men viste behørig respekt for de 8 gumlende kæmper lige foran hende.

Jeg har læst en meget meget spændende hundebog de sidste par dage; "Hundelytteren" af Jan Fennell. Jan Fennell er en engelsk dame/opdrætter, som opdrager sine (og andres) hunde næsten udelukkende ved hjælp af hundenes egne signaler og kropssprog. Det er utroligt spændende læsning, og jeg kan kun opfordre til at læse den. Vil du ikke ofre at købe den, kan bogen også lånes på biblioteket (i hvert fald i Nordjylland).

Så er det på fredag at turen går til Verdensudstillingen i Dortmund. Vi kører hjemmefra meget tidligt fredag morgen og vi skulle gerne ramme hotellet i Dortmund mellem 17 og 19, som er det eneste tidspunkt receptionen er bemandet. Vi har 805 km. at køre og selv om vi giver os god tid, skulle vi gerne kunne nå derned inden 19. Selvfølgelig kan vi komme ud for lange køer på den tyske motorvej, men dét er komplet umuligt at tage højde for.  Nanna glæder sig lige så meget til denne tur, som hvis vi skulle ha' været 14 dage på Barbados ;0) - især prioriterer hun et ophold ved grænsen højt, så hun skal jo nok bruge en times tid på at købe snolder ;0)

I går eftermiddag var Dagmar og Otto oppe og hilse på Torben i Elmelundens Hundepension, hvor de skal passes, de dage vi er væk. Dagmar synes det var herligt, at komme et nyt sted hen og kastede sig i armene på Torben. Otto er jo som sædvanlig lidt mere tilknappet, men han lod sig dog klappe. De skal nok få det godt, og denne gang har de hinandens selskab - dermed bliver vores dårlige samvittighed heller ikke så sort. 

Jeg håber selvfølgelig, at der bliver en masse gode udstillingsbilleder at se i næste uge. Jeg skal i hvert fald gøre mit.
19/5 2003 Køerne er kommet på marken - 20 kåde og meget nysgerrige kvier, som Dagmar åbenbart har set som sin opgave at skræmme væk. Hun bruger lang tid på at sidde ved terrassedøren eller havelågen og studere dem. Og kommer de for tæt på, gør hun højlydt.

Jeg tror, hun ville rende ind til dem og skræmme dem, hvis hun fik muligheden, for Dagmar er ikke bange for noget som helst.

Otto der i mod er kureret, for han kom i karambolage med det elektriske hegn og det mener han bestemt er kviernes skyld, så han skal ikke nyde noget af at nærme sig. Hvis vi passerer dem tæt på, er det faktisk sådan at han overhovedet ikke kigger den vej de er - men de ér også store, selv for en bordeaux.

 

18/5 2003 Dagmar har været "forsøgs" hund i dag på et trænerkursus i DcH Lindholm. Ingen af de kommende trænere måtte gå med sin egen hund og da Jes ikke var begejstret for at "låne" Otto ud, så piskede han hjem for at hente Dagmar. Hun er langt mere ufarlig i ukyndige hænder end Otto er.

Vi får vist ikke de store alene-hjemme-problemer i den kommende uge, med alt det den lille pige har oplevet i denne weekend. Jeg tror mindst hun sover til onsdag...

Det var nu dejligt at begge hunde var væk hele dagen, for jeg fik lejlighed til at komme i bund i deres kurve og få vasket alle deres tæpper osv. 
17/5 2003 Min og Dagmars debut i udstillingsringen i dag må siges at ha' været en succes - SL og Bedste baby - det kan vel ikke gøres meget bedre. Vi deltog også i store ring, men her blev vi sorteret fra i første omgang. Det følger billeder fra dagen på mandag.
13/5 2003 Jamen, jamen - endnu en succesfuld træningstime - hvad skal det dog ikke ende med ;0) Nå, så stor en succes var det måske heller ikke, men i hvert fald var Dagmar nærværende og det er det vigtigste i første omgang, for os.

Nu har hun tabt begge hjørnetænder i undermunden også. Desværre ser det ud til at den ene hjørnetand i overmunden er knækket af helt nede ved gummen, men efterhånden som dagene går, bliver stumpen af den presset længere og længere ud af den nye hjørnetand, så jeg håber den kommer ud af sig selv. Hun har også smidt flere kindtænder - og det er smidt i bogstaveligste forstand, for vi har hørt/set hende tygge på noget hårdt og så har hun spyttet en tand ud...

Nu nærmer det sig dagen for Dagmars debut i udstillingsverdenen. Det bliver spændende og jeg kan da fortælle, at der er 207 hunde fordelt på 68 racer repræsenteret - dog kun én Bordeaux, katalog nr. 186, nemlig os. Der er nu mange racer som kun er repræsenteret med en hund bl.a. Phalene, Sealyham Terrier, Podenco Ibicenco - 3 racer jeg aldrig har hørt om før, så det bliver rigtigt spændende at se.
8/5 2003 Dagmar er 21 uger og vejer 24 kg. Ottos tilsvarende vægt 20 uger gammel lød på 30 kg. Men jeg vil da gætte på, at Dagmars bror Dalton også er oppe omkring de 30, måske endda mere.

Dagmar har fået fine nye hjørnetænder i overmunden uden problemer. Desværre ser det ud til at de tilsvarende hjørnetænder i undermunden ikke vil falde ud af sig selv. Nu får hun lige en chance ellers må vi ty til dyrlægen, så han kan hjælpe hende af med dem.

Mandag aften havde vi igen en træningstime, hvor Dagmar var rimelig samarbejdsvillig. Hun prøvede for 1. gang springbrættet. Hun sprang selvfølgelig ikke, men kravlede over. Selvom jeg ikke er meget for det, er hun nødt til at lære springet, for allerede nu har jeg svært ved at løfte hende ind i bilen. Otto giver man bare kommandoen "spring" og så sidder han bag i bilen og det ville være rart om den unge frøken også kunne lære det. Nu går vi godt nok i stationcar tanker og der er lidt nemmere adgangsvej til bagagerummet end der er i vores bil og det kan selvfølgelig også afhjælpe problemet lidt.
3/5 2003 Dagmar chokerede mig lidt her til aften... hun satte over 600 g foder til livs, vel at mærke på én gang!!! En skønsom blanding af kallun, ris og tørfoder - ca. 350 g tørfoder og resten ris og kallun. Det er en dame der vil frem i verden ;0) Jeg kan da godt forstå at Otto ser sulten til - han får ca. kun 400 g foder om dagen og det æder hun faktisk ved hvert måltid.
1/5 2003 Arbejdernes Internationale Kampdag - for mig bare en ekstra feriedag. Jeg har brugt formiddagen på at muge ud, det trængte der til for vores gulv lignede mest af alt en udvidelse af haven. Dagmar elsker haven og kan opholde sig derude i timevis, men hun slæber også meget skidt med sig rundt i huset bagefter. Det har regnet så kolossalt meget i nat, at der midt på vores græsplæne er opstået en fin lille sø - den ser Dagmar ud som om hun har tænkt sig at tømme helt alene ;0) i hvert fald er den åbenbart meget interessant at drikke af.

Rikke har fået sin nye hanhund hjem fra Holland og det er gået helt efter planen. Det bliver spændende at følge ham fremover - både i udstillingsringen men sandelig også hans fremtidige hvalpe.
30/4 2003 Vi havde en succes til træningen i aftes; Dagmar var ikke bare fysisk tilstede, men også åndeligt...! Det er jo en helt fornøjelse at træne, når hun er samarbejdsvillig. Vi har stadig langt igen for at nå op på de andres niveau, men vi tager tingene i vores eget tempo og det går stille og roligt fremad. Sit-dæk-stå øvelsen har vi trænet, som en lang sekvens - hvilket hun fint kan på nuværende tidspunkt. Nu skal øvelserne så skilles ad og det har været svært; Dagmar har kun villet dække, hvis hun har sittet først - det har vi bøvlet med længe og så i går lykkedes det flere gange :0) og det er jo herligt.
26/4 2003
 - nogle
timer
senere 		Ja, så fik Dagmar sig et nyt halsbånd, men vi fik også et lille hint om at Dagmar måske ikke lige er så klog. Vi havde hende selvfølgelig med ind i forretningen, for hun skulle jo prøve det her halsbånd - på gulvet foran halsbåndende står der tre betonhunde af ca. samme størrelse som hende selv. Hvad gør Dagmar? - hun nærmer sig ganske forsigtigt, bliver meeeget lang og så knurrer og gør hun som om hun skal skræmme disse "farlige" hunde væk. De kan ved gud ikke ha' lugtet meget af hund men det undrede ikke damen... ;0)
26/4 2003 Dagmar er nu 19 uger gammel og vejer i dag 22 kg. 

Det ser ud til vi er heldigere med Dagmars tandskifte end vi var med Ottos. I hvert fald har hun nu to nye hjørnetænder i overmunden og de tilsvarende mælketænder er faldet af sig selv. Alle Ottos 4 hjørnetænder måtte til sidst have dyrlægens hjælp, for de sad uhjælpeligt fast. Nanna fandt en aften en mælke-kindtand på gulvet, og mente måske at tandfeen også ville besøge Dagmar. Det gjorde hun nu ikke - jeg tror faktisk ikke hun servicerer hunde ;0)

Det er et rigtigt lortevejr i Nordjylland i dag. Regn og blæst. Jeg var på markerne med hundene her til morgen - Otto er fuldstændig ligeglad med vejret, men man kan tydelig mærke at Dagmar ikke er vild med regnvejr. Hun kommer ikke lang væk fra mig og skynder sig at gøre sig færdig i håb om, at vi måske så hurtigere vender om. 

Vi skal i den lokale dyrehandel i dag - Dagmar kan ikke længere passe det læderhalsbånd, hun havde med nede fra Rikke. Hun har fået "kvæler-kæde", men den er kun til træningsbrug. Jeg købte en ganske billig kurveseng til Dagmar i Brugsen forleden dag. Den er et par numre mindre end Ottos balje, men som det kan ses på billedet synes Otto bestemt ikke den er uinteressant, men det er fint, hvis de kan finde ud af at bytte lidt.

Der er bestilt plads til begge hunde i Elmelundens hundepension fra den 29. maj til d. 2. juni, hvor vi jo kører til Dortmund. Jeg glæder mig meget til at opleve så stor en udstilling. Det er nok noget lidt andet, end det skue Dagmar og jeg stiller op til her i maj ;0), selvom det bliver nok så spændende, at få en dommers vurdering af hende. Vi er begyndt at træne, at hun skal kunne vise tænder, hvilket hun ikke er specielt begejstret for - så sidder der nu en derude, der har en rigtig god metode til, hvordan man lærer en hund det, så skriv meget gerne til mig. Benyt kontaktformularen på forsiden.
18/4 2003 Langfredagen har budt på store oplevelser for den bette Dagmar. Vi havde nemlig taget hende med i Aalborg ZOO og hold da op hun fik sig en på opleveren (billeder følger efter påske). Alle de dyr, mennesker, lyde og lugte har bombet hende fuldstændig og hun er i øjeblikket fuldstændig bevidstløs. Igen havde vi oplevelsen af at Dagmar ikke lader sig skræmme af noget som helst - bjørne, hyænehunde, lamaer, høns - alle fik de et bjæf med på vejen.

I går Skærtorsdag nød vi bare det dejlige vejr i haven og forsøgte at komme os oven på tøsefødselsdagen. Marsvinet Buster var for første gang "på græs" og det synes Dagmar var enormt interessant. Buster lod sig ikke mærke med at hun bare lå og stirrende på ham - han nød bare græsningen i fulde drag.

Onsdag holdt vi børnefødselsdag. Dagmar var venligst udlånt til naboerne og Otto var låst inde på sit værelse. Dagmar var blevet gevaldigt forkælet og vi fik efterfølgende at vide, at hun havde været både sød og nem at passe, så skulle det være en anden gang... det er dejligt, for det ville altså ha' været synd, at hun skulle opholde sig midt i det ragnarok, sådan en fødselsdag kan være.
15/4 2003 HURRA i dag er det Nannas 9 års fødselsdag
Vi har haft fødselsdagsgæster hele dagen og Dagmar har nydt det. I morgen aften kommer der 12 tøser til fødselsdagsfest og da er Dagmar venligst udlånt til vores nabo. Otto kan vi bare be' om at lægge sig i soveværelset og så har han det godt, men Dagmar er en selskabspapegøje og hun vil virkelig føle sig snydt, hvis ikke hun fik lov at deltage. Men 13 tøser til musik og dans - og så en hundehvalp - dét ville være synd. Så har hun det meget bedre inde hos naboen, hvor der er lidt mere ro.

Jeg glemte lige at kommentere Jes og Ottos deltagelse i Jyske Mesterskaber. Apportøvelsens NUL point kræver  nemlig lige en forklaring for Otto udførte faktisk øvelsen til UG - MEN (for sådan et er der selvfølgelig) i stedet for at apporterer den træbuk Jes havde smidt ud i feltet, apporterede Otto glad en tom hamburgerryg-pose!!!!! 
9/4 2003 I aftes gik det helt OK til hundetræningen. Dagmar var i hvert fald mere samarbejdsvillig end sidste tirsdag. Hun mestre nu (næsten) sit-dæk-stå øvelsen. Pladsøvelsen mangler lidt endnu - jeg kan godt lede hende over på plads, men Dagmar er af den opfattelse at kommandoen kun gælder et split sekund og at hun derefter har tilladelse til at fjumre rundt. Træneren har planlagt en tur til Aalborg lige efter påske. Vi skal mødes på banegården og hundene skal så prøve at gå på perronen når der kommer et tog ind. Derefter skal vi gå en tur i byens gader og se deres reaktion på mennesker og biler. Både Otto og Dagmar er rigtige landhunde og det er nok en side af træningen vi har forsømt - i hvert fald med Otto. Han er ikke bange for biler, men en bus er for stor en mundfuld for ham og når der kommer sådan en, vil han helst flygte - det ville nok være en god ide at tage hundene med til byen ind imellem så de også kan vænne sig til det.

Denne uge arbejder både Jes og jeg om dagen så dette er 2. gang hundene skal være alene hjemme i ca. 7 timer. Mandag fandt vi en enkelt tissetår på gulvet, men i går tirsdag var der ingen ting overhovedet - det synes jeg egentlig er flot. For bare tre uger siden hvor de også var alene hjemme i længere tid, havde hun været utæt flere gange dagligt.
6/4 2003 Otto og Jes opnåede et ganske pænt resultat i gårsdagens konkurrence. Ikke nogen oprykning, men alligevel var Jes vist godt tilfreds. Otto havde ikke udvist den store entusiasme og så ved vi efterhånden godt, at så kan vi lige så godt opgive for den dag. Næste lørdag gælder det Jyske Mesterskaber og så må vi håbe at Otto er lidt mere motiveret - det kunne være dejligt med endnu en pokal til "skabet".
4/4 2003 Hos Dalton i Esbjerg siger vægten nu 22.5 kg. - i Vodskov halter vil laaangt bagefter med Dagmars 18 kg. 

Otto skal til Mølbækgaard i morgen til konkurrence. Vi krydser fingre for at det går godt.
3/4 2003 Jeg bringer her lige en efterlysning på min datters vegne: »Jeg kunne godt tænke mig at se nogle nye billeder af Dagmars bror Dalton«. Nu håber jeg, der er "nogen" der læser dette og vil opfylde hendes ønske ;0)
1/4 2003 Hmmm, orkanen fra Vesterhavet er også nået op på det nordiske forum... at vore svenske naboer finder det nødvendigt at blande sig undrer mig... men at man fortsat insisterer på, at reklamere på sin hjemmeside med et påstået medlemskab af en klub, der er så uduelig, undrer mig endnu mere...

Vi havde en sød og sjov oplevelse med vores lille unge dame til morgen. I aftes havde jeg været til 60 års fødselsdag og i den forbindelse havde vi lavet en sang, der gik på melodien fra den sidste promenadekoncert "Pomp & Circumstance". Den skulle Nanna lige høre og i det melodien starter dukker Dagmar op; hendes mund bliver helt rynken og så sætter hun ellers i med en tudekoncert, som havde hun været en anden ulv. Otto kom ilende til for aldrig havde han hørt magen. Vi gentog succesen her til aften - Dagmar sætter bestemt ikke pris på BBC Royal Philharmonic Orchestra ;0)

DcH aften træningen startede i dag. SUK - hvilken fiasko. Dagmar var bare helt og aldeles uinteresseret i mig og mine pølsestykker. Det meste af timen tilbragte hun med ryggen til mig, så føler man sig virkelig værdsat som hundefører.
30/3 2003 Nanna, Otto, Dagmar og jeg havde en forrygende tur til Vesterhavet i dag. Der blæste en hel pelikan og vi havde derfor hele Rødhus strand for os selv. Otto tonsede bare rundt ude i det kolde vand, til midt på brystet i hvert fald, men Dagmar skulle bestemt ikke nyde noget. Hun løb lidt fortvivlet rundt fordi Otto var der ude, men så fandt hun i stedet noget tang og gå og lege med. På stranden hvor vi parkerede lå der et skelet, dvs. en rygsøjle fra et dyr på omkring 1½-2 meters længde. Vi tror, det er fra en sæl, men når der kommer billeder på fra turen i løbet af et par dage, kan det være nogen har et bedre bud.

Otto er helt på toppen igen, og når han er færdig med at få penicillin på tirsdag, er jeg sikker på at al betændelsen også nok skal være væk.

Begge hunde har været fuldstændig bevidstløse siden vi kom hjem for snart 4 timer siden og vi ser dem nok heller ikke før maden skal serveres om et par timer ;0)
29/3 2003 En lang uge tog sin start sidste søndag aften. Omkring kl. 19.30 går Jes og Nanna en aftentur med hundene - ½ time senere kommer de rystede hjem. De var gået over på marken, som støder op til boligområdet hvor vi bor. Her havde de sluppet hundene løs i sikker forvisning om at de var alene på marken. Da de er på vej hjemad, sker der pludselig det at Otto ryger i slåskamp med en anden hund. Jes har overhovedet ikke observeret, at denne hund er kommet ind på marken, men da den er uden ledsager og græsset er rimeligt højt kan det også være meget svært at se. Jes er kun nogle få meter fra hundene og får dem hurtige skilt ad. Først på dette tidspunkt kommer hundens ejer også ind på marken - hvor han har befundet sig er svært at vide. Jes og ham kommer op og skændes for manden beskylder Otto for at være "aggressiv, kamphund, krigerisk, bider for at dræbe" og mange flere af de sædvanlige ord og floskler vores hunde nemt får på sig, fordi der er så store og voldsomme. At hans egen hund (en 12 år gammel Kleiner Münsterländer) var uden ledsagelse og at han derfor overhovedet ikke aner, hvad der nøjagtig er sket, ser han overhovedet ikke som et problem. Nej nej, det er KUN Ottos fejl og han agtede at melde os til politiet. Nanna var grædende og utrøstelig da de kom hjem - hun var både blevet forskrækket over slagsmålet, men også over de to mænds råben ad hinanden.

Mandag eftermiddag kontaktes vi pludselig af formanden for afdelingsbestyrelsen i den Boligforening vi bor i... hun kan fortælle, at manden har skrevet en klage til formanden i hans afdeling på flere A4 sider over vores hund. Denne klage skal med på et møde, som finder sted om onsdagen og hun ville derfor gerne have en skriftlig forklaring fra os på, hvad der er sket. Hun kender godt Otto og synes ligesom de andre i bestyrelsen, at der er pisket en stemning op helt ude af proportioner.

Samme aften ringer hundeejeren pludselig til mig. Han vil gerne vide hvilket forsikringsselskab Otto er forsikret i, for han var ved dyrlægen søndag aften med sin hund og regningen på 800 kr. mener han vi/forsikringsselskabet skal betale. Jeg siger til ham, at jeg da nok skal rekvirere en skadesanmeldelse og konfronterer ham så med den klage han har indgivet. Han bliver noget paf over at jeg har fået besked om det. Han fortæller at han først har forsøgt at melde os til politiet, men da de hørte at begge hunde var uden bånd ville de overhovedet ikke høre mere og så mente han åbenbart at boligselskabet måtte tage affære.

Onsdag ringer Jes til mig på arbejdet; han er lidt oppe og køre, for Ottos hals er pludselig hævet til det dobbelte og han har et eller andet væskende sår på den ene side af halsen. Jeg ringer fluks til dyrlægen og får en tid til en time senere. Da dyrlægen får barberet pelsen af hans hals kan vi se et stort dybt bidsår som der på dette tidspunkt er gået betændelse i - så meget at materien løber ham ned af halsen. Der nu gået næsten tre dage siden slagsmålet og vi har overhovedet ikke bemærket at han er blevet bidt selvom jeg undersøgte ham samme aften det var sket. Det vi har bemærket er, at han har været "trist" og pludselig har fået hængeøjne og det skyldes iflg. dyrlægen, at han også har høj feber som følge af infektionen. Såret bliver renset grundigt og Otto får en penicillin indsprøjtning og penicillin tabletter med til 6 dage. Men hvis ikke hævelsen er faldet væsentligt inden fredag, skal vi komme igen og så skulle der lægges dræn i.

Onsdag aften efter mødet i boligselskabet kontaktes vi igen af vores formand. Afgørelsen var blevet den, at så længe slagsmålet havde fundet sted uden for boligselskabets område var det overhovedet ikke noget de hverken kunne eller ville gøre noget ved.

Torsdag kontakter Jes igen hundeejeren og fortæller ham, at vi nu har fået en skadesanmeldelse, men at vi venter til efter weekenden med at gøre mere - Jes får henkastet indskudt at med den nye udvikling med Ottos dyrlægebesøg, bliver han jo også nok nødt til at rekvirere en skadesanmeldelse for vi har faktisk en dyrlægeregning på 821 kr. liggende. Der blev helt stille i den anden ende af røret og herefter er han stammende og ved slet ikke hvad han skal sige.

Fredag er Ottos halsstørrelse helt normal igen - det er kun omkring selve bidsåret at der er hævelse tilbage, så han slap heldigvis for yderligere behandling.

Lørdag: Otto og Jes skulle have været til konkurrence i Dronninglund, men på grund af denne skade har de været nødt til at melde afbud. Otto er ikke på toppen og det ville være synd at kræve en stor en præstation af ham på nuværende tidspunkt.
23/3 2003 Dagmar og jeg måtte "sidde over" til dagens træning. Dagmar er halt på det ene bagben og jeg synes ikke, der var nogen grund til at belaste benet yderligere, så vi kiggede bare på. Dagmar fik hilst på de andre hunde og jeg fik noget teori, som jeg kan øve mig på til næste gang. I fredags vejede hun 15 kg. og hun har tabt en fortand i overmunden.

Næste lørdag skal Jes og Otto til årets første konkurrence i Dronninglund. Det bliver spændende, om de kan begynde dette år lige så godt som de sluttede det sidste.
21/3 2003 Så er den første arbejdsuge gået, hvor Otto og Dagmar har været alene hjemme i længere tid. Vi kan konstatere at Dagmar endnu ikke er helt tæt. I dag var det dog kun en enkelt tissetår, så aromaen var lidt bedre end de sidste dage, hvor det både har været stort og småt.

Vi har ikke rigtigt fået trænet/øvet på lektierne, så jeg må hellere tage mig sammen både i dag og i morgen så vi ikke falder helt igennem på søndag til hvalpetræningen. I søndags til hundetræningen havde jeg fået en lille prøvepose på noget hunde foder med Lam og ris - dét kunne Dagmar bestemt godt li', så jeg tror, jeg prøver at købe en mindre pose af det hun får nu, bare med Lam og ris i stedet for. Hun er jo lidt småforkælet og "plejer" at få lidt godt oven i, men det ville være dejligt hvis hun kunne lære at spise maden tørt.
17/3 2003 I dag var Otto og Dagmar alene hjemme før første gang en hel arbejdsdag. Det var lavet både stort og småt i vores bryggers, men udover det så der normalt ud og intet ødelagt. Man kan vel heller ikke forvente at en 13 uger gammel hvalp skal kunne holde sig i 7 timer, og så længe hun besørger på klinkegulvet i bryggerset gør det såmænd heller ikke noget.

Hun var temmelig dygtig i går til hvalpetræningen. Der blev trænet sit, dæk, fremadsendelse og indkald. Vi var jo gået glip af træningen sidste søndag, så de andre havde et forspring og havde øvet hjemmefra men hun klarede det alligevel helt fint.

I dag skræmte Dagmar "sine første Agerhøns" op. Hun studsede lidt for det var da noget besynderligt noget der pludselig flagrede op, men udover det så reagerede hun ikke. Men hvorfor skulle hun også det - jeg har endnu ikke oplevet den hund være bange for noget... OVERHOVEDET.
11/3 2003 Vi fik nogle prøveposer af Hills Large Breed Puppy med hjem fra dyrlægen - faktisk fik vi 4 x 500 g. Jeg troede faktisk, at det var et kvalitetsfoder, men det ryger lige igennem hende - man skulle nærmest tro at det indeholdt afføringsmiddel. Dagmar har lavet stort 5-6-7 gange dagligt de sidste dage. Og så vidt jeg husker prøvede vi det samme da Otto var yngre med samme resultat - ENORME mængder hunde høm høm. Nu gik det ellers lige så godt med at holde sig ren, men lige nu kan vi faktisk ikke forlade hende andet end kort tid ellers kan hun ikke holde sig og det er jo sådan set lidt synd.
9/3 2003 I fredags var Dagmar hos dyrlægen for at blive vaccineret. Hun vejede knap 13 kg. på dyrlægens vægt, hvilket passer fint med et kilos vægt øgning om ugen. Dyrlægen bemærkede hun havde en mindre navlebrok, som ikke var større end at den højst sandsynligt lukker af sig selv. Øre, øjne, hjerte, lunger, huld, led, pels, hud - alt var OK. Dagmar tog besøget som én stor oplevelse - hun invaderede konsultationen og synes det var pragtfuldt, at komme op på stålbordet og have 4 voksne mennesker omkring, som gad snakke med hende.

Denne søndag springer vi hvalpetræningen over. Jes er, som tidligere nævnt, træneraspirant og er på kursus i DcH Arden i dag. Når de skal langt væk skiftes de til at køre og i dag var det altså Jes tur.

Lenes Rakham er blevet far til 7 hvalpe i det svenske - nemlig i Kennel Amberistic - det er dejligt at høre, at der kan produceres hvalpe i større mængder også.
2/3 2003 I går lørdag var vi på besøg hos Otto og Dagmars kusine, cairn terrieren Frida. Lad os slå fast med det samme, det var et lidt anstrengt møde. Otto og Frida kommer fint ud af det med hinanden, ingen problemer der. Men Frida og Dagmar synes bestemt ikke om hinanden. Dagmar er på nuværende tidspunkt allerede større end Frida og hun fandt sig ikke i at blive overfaldet af hende men svarede fra sig. Det overraskede mig at en hvalp i den alder tør udfordre en næsten voksen hund - men det gjorde hun altså. Det eneste der kunne få Dagmar til at trække sig var når Frida satte ind med sin hysteriske gøen, som bare blev ved og ved.

Til gengæld er der fredelig sameksistens herhjemme. Otto og Dagmar tager en tumle tur to-tre gange om dagen til stor morskab for os alle og ellers går de fredeligt omkring sammen. I næste uge arbejder Jes på natteskiftet og skal derfor sove om dagen. Dvs. at de der for første gang skal prøve at være uden "vågent" opsyn i omkring 6 timer. Det bliver spændende at se, hvordan det forløber og om Jes får sovet.

Dagmar og jeg var til fællestræning og fastelavnsfest i DcH Aalborg i formiddags. Hun får hilst på en masse forskellige hunde og mennesker når vi er derovre og det synes hun er hyggeligt. Mig er hun sådan set ligeglad med, bortset fra når jeg deler pølsestykker ud ;0)
22/2 2003 I dag gik det ENDELIG op for Otto, at det faktisk godt kan være sjovt med en "lillesøster" - det har han også været længe om. De to har leget så voldsomt at stue og køkken er helt ommøbleret - men hvor har det været herligt at se på. Dagmar var bare drivvåd bagefter, så meget har Otto "bidt" i hende. Han har selvfølgelig totalt overtaget, men synes åbenbart engang imellem at Dagmar også skulle ha' lov at vinde og så lagde han sig ned, så hun kunne "bide ham i struben" - i hvert fald et kort sekund... Otto var bare helt færdig bagefter og stønnede som et skotsk sækkepibeorkester - nu er Jes og han taget til træning, så der kan falde lidt ro over huset og Dagmar kan få sin skønhedssøvn.
19/2 2003 Det nærmer sig den rene idyl på Store Tingbakke. Det eneste tidspunkt Otto nu reagerer negativt overfor Dagmar er når hun bider ham... og det er jo lige som forståeligt nok, at han så sætter hende på plads - og faktisk har det også haft den positive effekt, at hun også bider os mindre, så han kan vel siges at deltage i opdragelsen af den unge frøken. Den første uge kunne vi knap gå på gulvet uden hun hængte fast i vores haser, men det går meget bedre nu.

Jeg har i dag talt med hotellet i Dortmund, hvor vi skal bo til Verdensudstillingen - de kunne bekræfte min bestilling og samtidig fortælle, at det på nuværende tidspunkt praktisk taget er umuligt at opdrive et hotelværelse i Dortmund i den periode, hvor udstillingen foregår. Så selv om jeg synes, det var tidligt at reservere værelse i august sidste år, så skal det nok alligevel vise sig at ha' været en god ide. Foreløbig er der tilmeldt over 10.000 hunde og de regner med ca. 15.000 når tilmeldingsfristen udløber. Vi glæder os og håber det bliver en stor oplevelse. 
16/2 2003 Dagmar gav mig noget af en forskrækkelse her i formiddag. Vi var til indskrivning og snak i DcH Aalborg, hvor jeg planlægger at vi skal gå til hvalpetræning. Der var en anden lille hvalp, som Dagmar kunne tumle sig med. Det gik fint og de legede godt. Der sker så det, at Dagmar falder over sine egne ben og slår en koldbøtte - og så begynder hun at fnyse - det lyder som om hun nyser og nyser og nyser...! Da jeg får kigget nærmere på hendes næse, kan jeg se et strå i det ene næsebor, ligesom enden på et tyndt sugerør. Jeg skynder mig ned til en af de erfarne hundefører med Dagmar under armen og han får holdt hendes hoved så fast, at jeg lige akkurat kan fiske det her strå ud med neglene - 5 cm langt var det -  og hvor kunne jeg nemt bare ha' stoppet det længere ind. Heldigvis var det hult som et sugerør, så havde jeg nu ikke kunnet få det ud, havde det ikke betydet noget for hendes vejrtrækning, men PYH hvor blev jeg hed om ørene og hvor er det da bare uheldigt, at det lige netop skulle ramme der. Det skal selvfølgelig lige nævnes, at da hun var blevet befriet for strået, var hun klar til "kamp" igen ;0)
15/2 2003 Rikke har på sin hjemmeside sådan nogle dejlige karakteristikker af sine hunde, hvor hun under hver hund afslutter med: Hvis man skal beskrive xxx med ét ord må det være xxx. Nu har jeg ikke helt haft Dagmar længe nok til at gi' en fyldig karakteristik af hende, men skulle jeg beskrive hende med ét ord, så må det blive ENERGISK. Hvis ikke lige hun sover, hvilket hvalpe selvfølgelig gør temmeligt meget, så er hun i konstant aktivitet. Nogle gange kan hun i et split sekund sidde stille, men kun for lige at overveje, hvad hun nu skal kaste sig over. Ligesom Daltons forældre skriver, så bliver vi overfaldet, gøet af, bidt i, savlet på...! Måske skulle vi overveje at omdøbe hende til Duracell ;0)

Jeg talte med en erfaren hundeejer i aftes og forelagde ham det lille problem, vi har med at Otto er lidt sur på Dagmar. Så siger han til mig, »Hvad havde du forventet? - Otto er en fuldvoksen han og som sådan tager han ikke del i yngelplejen«. Hmm. når det bliver stillet op på den måde, virker hans adfærd jo naturligt nok, og jeg fik det råd bare at lade tiden gå, så løser det sig selv.
14/2 2003 Vi fik den triste besked fra Rikke i dag, at Ottos far Istarskog Porijekla Monty er død.
13/2 2003 Sent i aftes fangede Otto sin første mus!!! Jeg havde ellers svoret, at det aldrig ville lykkedes for ham, men nede på marken havde han fanget et spor og pludselig ser Jes at han står med noget i munden. Den kan ikke ha' smagt særligt godt, for han spyttede den ud og Jes kunne se en lille bitte mus på størrelse med hans tommelfinger. Den var helt stiv som en pind, men få sekunder efter pilede den af sted, så Otto havde end ikke skadet den.
12/2-03 igen Lige i øjeblikket bliver vores to hunde nedgjort ude på det "nordiske forum" - den ene er labrador lignende og den anden er afkom af en "godt brugt" mor og en far, som er stor, useriøs at bruge i avl og ligner...???. Det er selvfølgelig ikke kun vores hunde, men alle vores opdrætters hunde, der bliver angrebet på den måde. Det er rigtigt dejligt at være bordeauxejer og alle tiders med sådan et forum hvor nogle ganske få har ordet og dermed uhindret har adgang til at svine andre til.
12/2 2003 Jeg tror sørme, der er en opblødning på vej - i hvert fald ligger Otto og Dagmar i øjeblikket og sover tæt sammen i kurven her ved siden af mig og i morges fik hun lov at slikke ham i mundvigene - vel at mærke uden han blev sur.

Dagmar er utroligt flink til at gøre både stort og småt udendørs men Rikke startede jo også "pottetræningen" allerede mens hun var dernede - vi har dog haft et par uheld som har været uopmærksomhed fra vores side. Om natten har hun været helt tæt. De sidste to nætter har hun kun vækket mig et par gange - ikke for at komme ud men for at komme op i sengen. Det kan hun godt glemme alt om, så jeg har baret stukket hånden ned til hende og så er hun faldet til ro igen.

Jeg har lagt en lille video ind på forsiden - det er et lille eksperiment og ikke nogen speciel god kvalitet. Måske kræver den, at man har Windows Media Player installeret på sin maskine...!
10/2 2003 Dagmar er lige klar til at kaste sig over Otto - eller andet der måtte bevæge sig! Dagmar tonser stadig der ud af, i sit forsøg på at få Otto til at overgive sig. I dag er det faktisk gået helt godt og jeg tror på, at de nok skal ende med at blive venner, selv om han i øjeblikket synes, hun er rædsomt irriterende.

Vi havde dem nede på marken her i eftermiddags og hun spæner rundt i hælende på ham. Følge med kan hun ikke, men så lægger hun sig i angrebsstilling (se billedet) og så springer hun på ham, når han kommer forbi. Det ser bare så herligt ud - ikke fordi Otto bemærker det, men man kan se hun får en masse sjov ud af det.

9/2 2003 Otto synes virkelig at Dagmar er en belastning. Udendørs kan han lige lave lidt fjant med hende, men herinde sniger hans sig langs væggene i håb om, at hun ikke får øje på ham. Dagmar er fuld af gå på mod og lader sig overhovedet ikke anfægte af, at han brummer af hende - hun fortsætter bare sin charmeoffensiv og det er egentligt lidt synd, for hun vil meget gerne lege med ham og det sure spetakkel nedlader sig ikke engang til at se på hende. 

Denne 2. nat er også gået fint - hun blev lagt til ro i sin kasse kl. 22.30 og vågnede kl. 7.15 ved siden af Nanna!!!!!!! Der havde hun åbenbart følt sig tryg og havde derfor ikke lavet så meget ballade i nat. Jeg synes, det er utroligt at hun kan holde sig så længe men ikke den mindste tissetår havde hun lavet.
8/2 2003 Turen hjem fra Hovedgård og mødet med Otto forløb godt. Dagmar faldt i søvn før vi nåede motorvejen og sov herefter helt til Hobro. Fra Hobro er der ca. ½ times kørsel til Vodskov og i den halve time kom Nanna og jeg på arbejde. Alt skulle bare undersøges, så vi havde lidt problemer med at holde hende bare lidt i ro - men det gik.

Otto er noget fornærmet over at vi har bragt sådan et utyske med hjem. Han vil slet ikke kigge den vej hun er, men ligesom sin far skal han nok tø op. Foreløbig er hun accepteret, men han nedlader sig ikke til at beskæftige sig med hende.

Den første nat forløb også OK - hun var i hvert fald ikke ked af at være her. Hun var vågen med jævne mellemrum natten igennem, men når bare jeg stak hånden ned til hende, faldt hun til ro igen. Ved midnatstid måtte jeg dog lige op og fjerne hende fra Nannas hovedpude - den havde hun besat og Nanna måtte ligge klemt helt op af væggen.
6/2 2003 Så er det i morgen vores lille familie bliver beriget (eller belemret - afhængig af hvis øjne der ser det) med endnu et medlem. Otto og Jes har så småt overvejet at finde en anden pension ;0) men jeg tror nu bare, det bliver ved snakken. Nanna glæder sig »fra jorden og helt ud hvor himlen ender«, sådan udtrykker hun det og hun var bange for at hun slet ikke kunne falde i søvn af bar spænding -  jeg har været inde og kigge og hun snorkbobler...!

Vi var ude og købe de sidste småting i dag og så er vi ellers klar til at modtage prinsessen. 
30/1 2003 I disse dage arbejder Jes om aftenen og han gør gerne det, at han ringer hjem for at sige godnat til Nanna og således også i går. Efter vi lige havde talt sammen, siger jeg til Jes »Du skal også lige sige godnat til din hund« og holder røret ned til Ottos øre. Jeg kan høre Jes snakker lidt pjattet til ham og Ottos øjne er lige ved at trille ud af hovedet på ham - jeg havde egentlig forventet en "glad" reaktion men i stedet gav Otto sig til at knurre - sådan en rigtig dyb rumlen i brystkassen. Han har sikkert ikke kunnet kende hans stemme i telefonen og troet der var en fremmed til stede.

Nu er der kun én uge til vi får et nyt familiemedlem og vi er meget spændte. På tirsdag skal de små stakler tatoveres - det er sikkert hurtigt overstået, men jeg er alligevel glad for, at jeg ikke skal være til stede. Dalton vejer i øjeblikket 9200g og inden han flytter hjemmefra slår han Rikkes størrelsesrekord, som lyder på 9400g. så den dreng bliver en ordentlig kleppert. Dagmar har ikke så travlt hun vejer "kun" 7400g.
27/1 2003 Så er Dagmar og jeg tilmeldt et hvalpehold - i DcH Aalborg - ja, vi er skam gået over til konkurrenten ;0). I Lindholm træner de om lørdagen og er allerede startet op med hvalpehold - i Aalborg træner de om søndagen og starter først op i slutningen af februar, så det kunne ikke passe meget bedre. Som næstformand tilbringer Jes desuden mange timer i klubben hver træningsdag, og det er jeg ikke sikker på at jeg gider, så selvom det virker lidt underligt at træne i klubben på den anden side af gaden, så er det rent praktisk en fordel for os.
19/1 2003 Vi var nede og besøge Rikke og de røde i går. Ja, først og fremmest selvfølgelig de små røde og sikke da et par charmetrolde. Selvom det kan være svært at forestille sig, så er de altså endnu sødere i virkeligheden end de er på billeder. De var vågne i tre perioder mens vi var der og så skal jeg love for, at der blev fyret noget energi af. Jeg havde kameraet med, men det er, som Rikke også konstaterede forleden, en temmelig umulig opgave at fotografere dem på nuværende tidspunkt. Jeg kan se, at jeg har flere "tomme" billeder dvs. hvalpen er nået at smutte før kameraet reagerede...! Billederne kommer desværre ikke på siden før i morgen, for jeg har ingen mulighed for at hente dem ud af kameraet herhjemme, så det må vente til mandag på arbejdet.

Rikke vejede hvalpene mens vi var der og Dagmar vejede 5200 g og Dalton 6700 g så der er stor størrelsesmæssig forskel på dem. Modet og temperamentet er til gengæld kæmpe stort hos den unge dame - hun overfaldt Dalton ved flere lejligheder og satte sine sylespidse tænder i ham så han hylede højt og inderligt - et par gange så meget så mor Ginger lige måtte hen og se hvad der foregik. Dalton er som sagt lidt af en lidt af en kryster ;0) men hans ego er til gengæld så kæmpestort, at det er lige før Rikkes døre ikke er brede nok til ham - han er bare så herlig, når han kommer svansene og ser ud som om han er konge af Gammel Århusvej - ham skal de nok få noget fornøjelse af dernede i Esbjerg :0)
12/1 2003 Jes er på trænerkursus og har været det siden i går morges kl. 7.30 så fars futterknas har været alene hjemme sammen med pigerne, og det har vist ikke passet ham særligt godt; hele dagen i går lå han ude på dørmåtten og ventede på far - i dag har han dog resigneret og lagt sig ind i sin kurv.

Næste weekend går turen til Hovedgård for at se vores nyeste familiemedlem og det glæder vi os meget til. Nanna er stadig lidt bekymret over om nu ikke Rikke kan finde på at sælge Dagmar til nogle andre - så det må vi hellere få afkræftet en gang for alle, når vi nu skal besøge dem. 
7/1 2003 Vi har været en tur i Calles Dyrerige (sådan hedder vores store nordjyske dyrehandel) og købe stort ind til Dagmars ankomst. De havde tilbud på bolde, pivedyr, bidetov osv. så Nanna gav den ikke for lidt. Men hvis hun er lige så hård ved sit legetøj som Otto er, så er det nu godt at have lidt på lager. Otto fik en af de bolde, der var tiltænkt Dagmar og selvom det er en specielt hårdt pumpet tennisbold, så gik der præcis ½ minut så var den ødelagt...! Nanna er i det hele taget meget sød til at tænke på, at vi ikke må glemme Otto så han bliver meget forkælet i øjeblikket.

Hvalpene er nu ved at ha' nået den absolut uimodståelige alder - prøv lige at se billedet af Dalton (klik her), hvor han stolt fremviser sit første "bytte" - en sok! Han lyser af stolthed og halen er højt løftet...! Det er da ikke til at stå for.
4/1 2003 Denne morgen var det min tur til at hente morgenbrød og lufte Otto. Det havde sneet en smule i nat så vi gik en tur nedover de sneklædte marker. Der gik kun et øjeblik før en hare rejste sig lige for næsen af Otto. Vi var langt fra nogle farer i form af vandløb og biler, så jeg lod ham stikke efter den. Det er SÅ imponerende at se sådan en bordeaux starte i sådan en eksplosion - det er fuldstændig som at se en af de store 100m løbere... han fangede nu ingenting, for da haren begyndte at løbe i zigzag var han færdig og da den helt skiftede retning mistede han orienteringen. Han brugte så 5 minutter til at forfølge den via duftsporet men mistede interessen. 
1/1 2003 Så starter et nyt kapitel i Ottos dagbog, som jo fra i år også kommer til at omfatte vores lille Dagmar. Der bliver forhåbentlig en masse sjove episoder at skrive om og som jeg lige har sagt til Jes, så håber jeg sådan en hvalp kan sætte lidt gang i ham den gamle - han ligger nemlig lige ved siden af mig og trækker nogle gevaldige torsk i land :0) man skulle faktisk tro, det var ham, der havde været til nytårsfest i går...

... men det var han ikke, han var nemlig alene hjemme nytårsaften og det er sikkert forløbet ganske udmærket, som det plejer. Vi var hjemme ved halv 2 tiden og vi kunne se han har været oppe at markere sig, for tæppet under vores spisebord i køkkenet lå helt skævt. Vores spisebord er af egetræ og ikke sådan lige til at flytte men kommer han flyvende i angrebsstilling kan han godt flytte både det og tæppet. Vi har en "sikkerhedszone" omkring vores matrikel og bare folk holder sig uden for den, kan de sagtens gå/køre forbi uden han reagerer, men kommer de for tæt på, så skal jeg love for han er på dupperne.

Der er "damer" i løbetid i kvarteret - kors sikke et besvær at gå tur med ham - han standser for hver 3. meter, stikker næsen i jorden og snuser saligt - og ikke 10 vilde heste kan trække ham væk før han er færdig OG lige har har efterladt 10 dråber...!

2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 | 1999/98 |