Jes har meldt sig som kommende træner i DcH og skal på sit første kursus den 11. - 12. januar i Tranum. Han fortsætter desuden i bestyrelsen i DcH Lindholm - hvis han bliver valgt selvfølgelig... Jeg har sagt til ham, at han skal sørge for plads på hvalpeholdet til Dagmar og jeg, men han lyder ikke det mindste begejstret for at skal ha' os over i klubben...??? NÅ - så melder vi os da bare hos konkurrenten DcH Aalborg på den anden side af gaden, hvis han skal være så tvær.

De sidste 14 dage har vist at Otto foretrækker at ligge uden på bademåtten, når fyrværkeriet kommer for tæt på. Han virker ikke det mindste bange men foretrækker alligevel åbenbart badeværelset, som ligger midt i huset og som er uden vinduer. Når vi går i aften, lægger jeg et tæppe der ud til ham så ligger han i hvert fald lidt bedre end på bademåtten. I eftermiddag tager Jes ham med på træningspladsen hvor han bliver haglet godt igennem og så tror jeg såmænd slet ikke han opdager det er nytårsaften...!

Rigtigt godt nytår til alle dagbogens læsere. Jeg prøver at gøre dagbogen 2003 uden password (i hvert fald til at starte med). Fra 1. januar 2003 er vi jo frie og uafhængige hundeejere, som ikke har mundkurv på pga. "tillidsposter" i hverken DDK eller DKK ;0)

Vi fik nye billeder af Dagmar og Dalton i går og Rikke kunne fortælle, at hun nu vejer 1500g og Dalton har nået 2250g. Det går meget hurtigere end jeg havde forventet. men jeg kan faktisk godt huske at da vi lige havde hentet Otto tog han faktisk 1 kg på om ugen i meget lang tid. Efter at have set Ottos reaktion overfor en ung tæve i aftes, frygter jeg overhovedet ikke at få Dagmar hjem - jeg havde ellers haft mine betænkeligheder, for hvad nu hvis ikke han ville acceptere en anden hund i huset...? Men jeg tror ikke det kommer til at volde nogle problemer overhovedet.

Nu lakker det igen mod enden for et kapitel af Ottos dagbog - næste år bliver der forhåbentlig en masse sjovt at skrive om, når vi får Dagmar i huset - mon ikke hun kan få sat lidt gang i ham den gamle...!

Vi er begyndt at forberede os på invasionen i julen - vi bliver 9 juleaften men den eneste gæst jeg "frygter" er min søsters lille nye cairn terrier Frida. Den hund må have en eller anden brist i hjernen, som gør at den ikke kan slappe af - er der noget, der hedder en DAMP hund, så er hun simpelthen den rette til at få den diagnose. Otto og Frida har ikke mødt hinanden før, så det kan være at hun bliver sat på plads og bliver lidt mindre kry... 

Jeg fik en mail i går, hvor jeg blev gjort opmærksom på at jeg igen-igen var på tapetet i "Det nordiske forum". Denne gang er det mit sidste nummer af Dogger Nyt der bliver heglet igennem af Connie Bork. Jeg er bare SÅ glad for, at jeg ikke skal lave det blad mere, hvis det skal ha' sådan en svada med på vejen hver gang - men det var det, jeg havde forudset og det var lige netop af den grund jeg meldte mig ud... og det er jeg så bare blevet bekræftet i var den helt rigtige beslutning. Jeg håber, de nye redaktører og den nye webmaster får mere held med at stille fruen tilfreds - måske et WOOOOW eller WAAAAW, hver gang hendes hunde bliver nævnt kunne gøre det...? Desværre tror jeg, hun bliver Doggerklubbens endeligt - men lad os så håbe, at DKK får øjnene op og lader være med at trække hendes medlemskab ned over hovedet en evt. ny specialklub.

Mit sidste nummer af Dogger Nyt blev sendt fra Vodskov i går - og dermed har jeg sat punktum for mit arbejde i klubben. 

Jeg ER færdig med sidste nummer af Dogger Nyt og det ligger klar til afsendelse - det eneste jeg venter på er en flok frimærker fra klubbens næstformand... det er forhåbentlig ude inden jul.

Desværre er formanden for DcH Lindholm i øjeblikket indlagt på Aalborg Sygehus, så Jes fik heller ikke sin pokal med hjem i dag. Nanna havde sådan glædet sig til at vise den frem for sin veninde, men det må altså vente lidt endnu - hun har såmænd heller ikke plads til at ha' den fremme i øjeblikket - vi fik nemlig den store julekasse ned i går og Nanna har pyntet til jul hele dagen - hun kunne simpelthen ikke vente og da der i morgen er 1 måned til, blev vi enige om at det var OK. 

Resultatet har kostet Otto en forstuvet ankel og han halter meget på det ene forben. Har har fået noget smertestillende og skal så holdes i ro 8-10 dage.

Næste lørdag er dagen hvor lokalbraget i DcH Lindholm skal løbe af stablen. Sidste gang Otto og Jes var til konkurrence havde jeg stor succes med at holde min spådomme for mig selv, så den taktik vil jeg også bruge denne gang.

Som det ses her til venstre har jeg fundet hundeKURVEN - en dag når jeg har 1300 kr. jeg ikke ellers ved hvad jeg skal bruge til, køber jeg sådan en til Otto. Den ville passe 10 gange bedre ind i mit nye arbejdsværelse (se længere nede) end det badekar han har nu - MEEEEN vores opvaskemaskine er lige stået af og kan ikke repareres, så jeg har ikke lige de fornødne 1300.

Hvis nu jeg skulle ha' en mæcen derude et sted, kan jeg fortælle at den kan købes enten på www.isabellasmith.com eller hos "Huset Møller" Østerågade i Aalborg.

Torsdag aften var jeg meget meget glad for min vagthund for det var en dramatisk aften på Store Tingbakke. Nanna og hendes veninde Isabell fandt pludselig ud af kl. 16.45 at de skulle klædes ud fordi det var Halloween !!!! De rendte rundt ude på gaden og forsøgte at skræmme folk og var på et tidspunkt her og ringe på - 5 minutter senere kommer Isabells mor og spørger om »pigerne er inde«. Jeg må selvfølgelige meddele at de render rundt ude et eller andet sted og så spørger hun om ikke jeg vil hjælpe med at finde dem, for »Hennings kone er stukket af fra den lukkede afdeling« - nu er det sådan, at jeg ikke lige vidste hvem Henning eller hans kone var, men hun giver mig en forklaring. Det er et par som i mange år har boet nabo med Isabell - nu er faderen og datteren så flyttet hen et par numre fra os - jeg kender dem altså af udseende. Det viser sig at moren er indlagt på psykiatrisk afdeling og betegnes (af al det politi som også var her) som farlig og ekstrem voldelig - de mente også, at hun ville gemme sig omkring sit eget hjem. Jeg kan godt love jer, at jeg kom i noget tøj og kom ud for at kigge efter mit barn. Vi fandt dem i løbet af 2 minutter og de blev begge hentet hjem. Jeg var bestemt ikke tryg ved situationen - faktisk er jeg langt mindre bange for de der rocker typer vi har her oppe... de gør da i det mindste ikke almindelige mennesker noget. Jes var som tidligere nævnt på nathold og jeg var glad for at jeg havde god vagthund ved siden af min seng den nat - sådan en skizofren kvinde på 85-90 kg er ikke sådan at spøge med....

Jeg har nu sluttet mit arbejde som webmaster for Doggerklubben. Jeg overdragede mit arbejde til den ny webmaster Marlene Ekelund i går den 1. november.

Vi fodrer stadig med QC+ og det med stor succes, så vi har lige bestilt 3 x 18 kg mere. Det er så dejligt nemt for det bliver leveret ved hoveddøren af en fragtmand og er ikke dyrere end andre kvalitetsfodre. Otto trives fint (har jo oven i købet tabt sig) og spiser fodret med stor appetit - ikke fordi han nogensinde har været særlig kræsen, men der har dog været foder ind imellem, som han efter kort tid bare ikke har gidet æde. Jeg har hørt om et par stykker, hvis hunde har reageret kraftigt på QC+ (hud-reaktioner) men vi har ikke erfaret noget i den retning.

Jeg glemte for resten at fortælle om dyrlægens vurdering af Ottos "bule i hovedet". Bastholm mente at det med 95% sikkerhed var en tilstoppet talgkirtel - uskadelig, men ikke særlig pæn og den ville ikke blive mindre eller forsvinde af sig selv. Jeg synes jo, at han skulle ha' den fjernet af rent kosmetiske årsager (og dyrlægen var enig) men det synes hans far ikke - så vi venter - enten til jeg får hans far overtalt eller til Otto måske skal i narkose af anden årsag... 

Vi har nydt ferien, selvom det kun har været Nanna og jeg der har holdt fri hele ugen. Vi har ikke været så langt omkring for Jes har skullet bruge bilen på arbejde - men trods det har Otto nydt at have nogen omkring sig hele dagen - også selvom han har måttet nøjes med mig...  Lørdags træningen i DcH er startet og her i vinterperioden er Otto kun på træningsbanen én gang om ugen. Årets konkurrencer er ovre, der er kun lokalbraget tilbage i november og der stiller Otto og Jes helt sikkert op.

Vi er kommet os over skuffelsen over at Otto heller ikke denne gang skulle være storebror. Nu er det snart ved at være sidste udkald - Otto skal ikke være ret meget ældre, så vil det være synd at bringe en lille hvalp ind i huset - forstod du den Rikke?  ;0)

Jeg er gået i gang med mit 10. og sidste nummer af Dogger Nyt. Det bliver spændende, at se hvem der skal afløse mig eller om der overhovedet skal udgives et blad i klubben. Det er jo ikke bare noget man sådan lige gør - det kræver det rette software og hardware + en aftale med en trykker. Selvfølgelig kan det sagtens laves mindre fancy end det har været hidtil, men det kræver alligevel lidt mere end bare en computer. I det hele taget bliver det meget spændende at følge udviklingen i klubben fremover.

Skuffelsen var stor her i formiddags, hvor Rikke ringede og måtte meddele os at der heller ingen Dagmar blev til os i denne omgang. 3 dyrlæger har tilset Athene uden at opdage at hun var falsk drægtig...  jeg er ikke lægmand, så det må jeg hellere undlade at gøre mig klog på.

Otto var til sit årlige eftersyn hos dyrlægen i mandags. Hans vægt lød på lige knap 55 kg mod 58 kg sidste år på samme tid - man da var han efter min mening også et tand for tung. Han er betydeligt pænere og fit de 3 kg lettere. Der var ellers intet at bemærke udover lidt meget ørevoks i det ene øre - og som sædvanligt i det tatoverede. Vores dyrlæge har en teori - som han vel og mærke intet bevis har for - og det er at mange hunde har en eller anden form for overfølsomhed over for stofferne i tatoveringen. Hos langt langt de fleste af de hunde han får ind med øreproblemer, drejer det sig kun om ene øre og i 90 % af tilfældene det tatoverede øre. Det kunne egentlig være ganske sjovt at lave en lille uformel undersøgelse for at se om der også er hold i hans teori.

Vi har meldt os ud af Doggerklubben - der er nogle mennesker jeg simpelthen er allergisk overfor og nogen af dem er nu desværre blevet medlemmer i klubben. Det fik os til at overveje vores medlemskab og det ophører pr. 31.12.02. Det har været 3 gode og lærerige år og det var heller ikke nogen let beslutning at sige stop for jeg har jo stukket min næse godt og grundigt ned i både blad og hjemmeside, men jeg er helt sikker på at de folk der har meldt sig på banen til de to poster også kan løfte opgaven - og PØJ PØJ til dem - de får brug for det...

Nanna har fået et lille 6 uger gammelt rosetmarsvin med det flotte navn Buster Oregon Mortensen. Det kan Otto ikke helt finde ud af hvad er for en fyr. Buret står i hans hovedhøjde og han har været inde og kigge på det mange gange - han står fuldstændig stiv og med ørene løftet - Nanna synes, han ser sulten ud, men det er sikkert fordi at hendes venindes to marsvin blev slået ihjel af familiens pommeraner og Nanna vil ikke ret gerne risikere at historien skulle gentage sig herhjemme.

Billedet og historien herunder har skabt en del reaktioner både negative og positive. Alle er enige om, at være rystede over at se en hund i den tilstand, men så hører enigheden også op - for hvem kan bebrejdes at det er kommet så vidt? Hvem burde skulle ha' sagt stop? Nogen mener den ene part og nogen den anden - jeg synes egentlig skyldsspørgsmålet er ligegyldigt, bare alle har lært noget og ikke gentager historien. En syg hund skal bringes til dyrlægen med det samme - man kan selvfølgelig rådføre sig med sin opdrætter men det er sjældent at opdrætter har læst i 5½ år på Landbohøjskolen - så til syvende og sidst er det dyrlægen man skal ha' fat i og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Nogen vil påstå det bare er logik for burhøns, men vi har mange forskellige holdninger til det at holde dyr...

Selvom billedet næsten taler for sig selv, fulgte der en lille beretning med, som lyder således:
»Hun er meget medtaget, da opdrætteren selv har behandlet hvalpen. For som han sagde til de unge mennesker der har købt hende "hvalpe har ikke godt af at komme til dyrlæge for så kommer de bare helt ud af balance". Nu I kan se hvordan Demodikose ser ud, når det ikke bliver behandlet hurtigt og hos en DYRLÆGE.

På billedet er hendes ene øje på str. med en tennisbold, hvis I kigger godt efter, vil I kunne se at hendes hud er revnet fra panden og ned imellem øjnene. På disse billeder er hun ved dyrlægen, men så meget skulle der til før hvalpekøberne trodsede opdrætteren.

Jeg havde besøg af de omtalte hvalpekøbere i fredags og så Chaya. På billedet er der lidt pels på hendes front og man kan se hun har hvid blis. Det kan man ikke nu ! For nu ejer hun ikke andet pels end lidt fedtet stride hår oppe på ryggen. Resten af hunden er fyldt med ildelugtende, fedtet skæl og røde knopper. Chaya blev dagen efter hun var på besøg (altså lørdag) indlagt. Hun har nu ligget i drop lige siden og vi må håbe det ikke er for sent at behandle Chaya nu, men så kan man efter min mening takke opdrætteren for Chaya's muligvis meget korte liv.

Det er ret uhyggeligt at tænke på hvor meget ansvar og indflydelse man har som opdrætter, når man er så grusom og useriøs som i dette tilfælde.«

Jeg er nu glad for at Doggerklubbens bestyrelse valgte at lukke klubbens debatforum. Godt nok var jeg selv bagmanden - meeen jeg havde ikke regnet med det ville gribe sådan om sig. Det kunne ha' været godt, men desværre blev det ødelagt af folk, som vist ikke engang er medlemmer af klubben - synd - men det er ikke første gang (og sikkert heller ikke sidste) noget lignende sker.

Vi var til endnu en hyggelig udstillingsdag i søndags. Denne gang i Silkeborg. Bordeauxerne var ikke repræsenteret med mere end ti hunde, men så fik vi tid til at se de engelske bulldogs, bl.a. et par herlige 5 måneder gamle hvalpe - vi er altså bare nødt til at eje sådan en bulldog engang.

Og så lige til sidst - vi krydser fingre alt det vi kan ;0)
(jeg siger ikke hvorfor - så går ønsket bare ikke i opfyldelse)

Se dommersedlen her

På lørdag skal Jes og Otto deltage i Aalborg Mesterskaberne...! Ja, jeg skal ikke komme med nogle prognoser, for se bare hvordan det gik sidste gang, hvor jeg spåede at det ville gå godt - det var da bestemt det værste resultat, han endnu har præsteret.

I aftes var han og Jes til træning trods sommerpausen - de havde trænet lidt agility bare for sjov, men det var gået forbavsende godt. Det eneste Otto absolut ikke ville var at gå gennem plasticrøret, mens både balancebom og zigzagbane blev gennemført som om han aldrig havde lavet andet. Det kan være de skulle slå sig på agility i stedet for lydighedstræning - jf. resultatet fra i lørdags....!

Ofte skyldes de dårlige resultater at Otto er helt oppe og køre men det var ikke grunden i dag - faktisk var han så lad og afslappet at han brugte hver eneste pause mellem øvelserne på at sove... !

Vores uge på Rhodos har været skøn og selvfølgelig med masser af pragtfuldt sol, vand, mad... bagsiden af medaljen er den måde grækerne behandler de mange herreløse hunde og katte på (eller måske snarere manglende behandling). Det er rædselsfuldt at se afmagrede, haltende hunde med filtret og snavset pels, fulde af sår, kløende udslet og sikkert lopper i hundredvis. Omkring vores hotel holdt der en middelstor, slank, brun og hvid tæve til. Den var i rimelig pæn foderstand men kors hvor den kunne klø, gnubbe, gnaske sig - i timevis, til huden var helt rød - den har garanteret været så smadder befængt af lopper. Der er dog håb forude for disse hunde og katte, nemlig takket være danske Jytte Andersen, som har startet foreningen Dyrenes Venner og som arbejder for de vilde hunde og katte, netop på Rhodos. Vi mødte et par af hendes medarbejdere på arbejde foran den gamle by i Rhodos hvor de fodrede katte, informerede om arbejdet og samlede penge ind.

Det pokkers ved sådan en lille affære er, at det er Otto, der bliver set skævt til - "den store bidske hund ovre fra nr. 89" - selv om det altid er de små p.. køtere der spiller op og han så forsvarer sig...

Annette T. havde medbragt en sæk QC+ foder til os. Det er for dyrt at få tilsendt én sæk ad gangen, men vi ville ikke investere i 3 sække, hvis nu ikke Otto gad æde det. Tilsyneladende falder det i god smag hos ham så det er meget muligt at vi roligt kan bestille en større portion næste gang.

Nu nærmer sommerferien og Ottos ophold i Elmelundens hundepension sig. Vi er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå, men når nu vi har besøgt pensionen et par gange i juni, inden vi skal af sted, så han er kendt med stedet og indehaveren, så har vi tiltro til at det nok skal gå. Derudover har lige præcis dén hundepension den fordel at den ligger ganske tæt på mine forældres bopæl og hvis det går helt galt kan min far cykle derud og gå en tur med Otto. Jeg har hørt meget godt om pensionens indehaver og han lyder bestemt ikke som en mand som lader sig skræmme af en stor hund - forrige år var vi uheldige med valg af pension, ejeren, en ung pige, var simpelthen så bange for Otto, at han ikke var ude i de 8 dage hans ophold varede. Det var ellers en pension, jeg tidligere har haft succes med til mine cockere men det er selvfølgelig også hunde af en helt anden kaliber... 

Otto er tilmeldt sin første (og sikkert eneste) udstilling - som "gæstehund" på udstillingen ved Clausholm Slot den 21. juli 2002. Det er en udstilling arrangeret af Dansk Dogger Klub og det lyder som om det kunne blive en rigtig hyggelig dag og det glæder vi os meget til.

Ellers er det så som så med hyggen i Doggerklubben. En særdeles uønsket person er af gud ved hvilken årsag blevet meldt ind som hvalpekøber !!!!!!!! Det har skabt en del debat og røre i klubben og jeg fatter simpelthen ikke, hvilken interesse man kan have i at være medlem af en klub, hvor man er så uønsket!!!! Med fare for at få på puklen vil jeg stærkt opfordre vedkommende til at afstå fra sit medlemsskab og hvis ikke den fiser ind, så opfordre vedkommende opdrætter til at trække sin indmeldelse tilbage.

DcH har holdt foredragsaften med en spastisk lammet dame og hendes service hund - en tervuerene. Det er så fantastisk at sådan en hund kan trænes og give et, i dette tilfælde, meget handicappet menneske en stor portion livskvalitet. Tidligere havde hun været afhængig af hjælp døgnet rundt, men ved hjælp af denne service hund kunne hun klare mange ting selv og kunne nu også være alene om natten. Det er vildt imponerende. Og bare Otto gad at gø af figuranten.....!

I januar havde vi en temmelig intelligent mus, der formåede at æde sig vej ud af musefælden. Det synes jeg egentlig var temmelig komisk, så derfor fotograferede jeg hullet i fælden og mailede det til det firma i USA, der producerer fælderne - det var selvfølgelig bare for at gi' dem en sjov historie - men i USA tror jeg ikke, man har forstand på produkt-fejl-jokes for jeg fik kort tid efter en meget undskyldende mail fra firmaets direktør og for nogle dage siden to nye fælder tilsendt fra USA - jeg tror de har været bange for at få en sag på halsen, det ville i hvert fald være en typisk amerikansk reaktion, men havde jeg nu kunnet score et par hundredetusinde på den konto så OK...

Vores sommerferie er bestilt - i år går vores tur til Grækenland og Ottos tur til Hals. Der er reserveret plads til ham i Elmelundens Hundepension og så håber jeg, vi har større succes med hans ophold der, end vi havde forrige år i Dansk Dyreværns hundepension i Tostrup - indehaveren der, var nemlig bange for Otto og han kom af den grund ikke ud i 8 dage. Denne gang tager vi på besøg flere gange inden han bliver afleveret, så vi er sikker på at indehaveren er fortrolig med Otto - og omvendt. Vi kan jo ikke have at "fars lille futterknas" er ulykkelig, mens vi er væk, vel? 

Vi var i Århus i lørdags til en meget interessant ekstraordinær generalforsamling i Dansk Dogger Klub. De forslag, der var blevet stillet omkring avlsrestriktioner, blev vedtaget af forsamlingen. Nu skal de så sikkert ud til urafstemning blandt klubbens medlemmer og derefter til endelig godkendelse i DKK. Lad os håbe, at alle kan sætte arbejdstempoet i vejret så vi hurtigst muligt kan få styr på avlen herhjemme. Jeg kan jo frygte at reglerne (hvis de bliver godkendt alle steder) tidligst kan træde i kraft 1.1.2003 og sikke mange hunde, der kan nå at blive parret inden da....

Nanna blev passet hos min hos min søster mens vi var til generalforsamling. Hendes datter, Anne,  har en dejlig 1½ år gammel Staffordshire Terrier, som desværre lige har fået konstateret HD - jeg tror ikke billederne er sendt til DKK til bedømmelse så nogen status har den ikke - men hvis I så, hvor dårligt den stakkels hund er gående, selv på smertestillende medicin - ja, så kan jeg altså ikke i min vildeste fantasi forstå, hvordan man kan forsvare at avle på hunde med svær HD - der MÅ ligge et andet motiv bag end kærlighed til hunde og det motiv kan jeg ikke se kan være andet end ussel mammon. FØJ siger jeg bare.

Otto tog som sædvanligt nytårsaften med knusende ro. I år var vi ikke hjemme, men vi havde ladet lys brænde og en radio spille så alt var som det plejer, når vi er hjemme. Ikke jeg tror det gør nogen stor forskel for ham. Der er blevet skudt fyrværkeri af alle dagene mellem jul og nytår og det bemærker han overhovedet ikke.

I forgårs var vi ude og afprøve et tip fra Rikke med at spænde Otto for slæden med et almindeligt halsbånd og linen fastgjort så han trak på bringen. Han var ikke vildt begejstret for arrangementet og drønede af sted for at slippe af med den "hale" han havde fået påhæftet - til Nannas store fryd for så gik det virkelig stærkt, men det er vist noget vi skal prøve nogle gange før han bliver vant til fornemmelsen at have noget på slæb.

Lørdag den 12. januar er der standerhejsning i DcH og så starter den almindelige træning igen. I år satser vi på at Otto og Jes kommer til at figurere i nogle flere konkurrencer i B-klassen - sidste år var det noget sløjt, der deltog de kun i én konkurrence.